Tempo og humør var højt, da KLIKOVAND og Vand i Byer afholdt klimainnovationscamp, hvor 16 studerende fra forskellige studieretninger samarbejdede om en klimatilpasningsudfordring

Ålborg Universitet lagde lokaler til, da KLIKOVAND sammen med Vand i Byer og Forsikring & Pension havde inviteret 16 studerende fra forskellige studieretninger til d. 10.-11. november at give deres bud på hvordan fremtidens byer bliver klimatilpasset.

Hillerød Forsyning lagde caseområdet ”Kongens Vænge” til, og alle fire grupper arbejdede dedikeret med at finde forskellige løsninger på udfordringen.

Nøgleordene var innovation, tværfaglighed og samskabelse. Se en video fra KIC 2018 ved at følge linket her >

I designer Gudrun Risak kyndige hænder blev de studerende ført gennem en sjov og legende let proces fra idé til færdigt koncept, klar til formidling vha. film.

 

På campens anden dag blev koncepterne fremvist for otte dommere med faglighed indenfor klimatilpasning, vand og byer. Som optakt til præsentationerne gav Kim Rockhill, formand for Teknik og miljøudvalget i Region Hovedstaden, en peptalk, og så rullede det ene finurlige klimatilpasningskoncept over skærmen efter andet.

Kåring og uddeling af præmier til de to bedste koncepter blev uddelt på Vand i Byers Statuskonference d. 21. november 2018. De glade vindere var konceptet ”Flydende Skove” og ”Vand og leg samler dig og mig”.

Mærk også stemningen fra campen i denne korte film, hvor både studerende, dommere, vejledere og arrangører udtaler sig.

Vi vil gerne rette en stor tak til de frivillige dommere og vejledere, der deltog på dagen fra CONCITO, AAU, DPU, Region Hovedstaden, COWI, KU, Forsikring & Pension, Sociale Entreprenører i Danmark og Moe samt til Hillerød Forsyning for præmier til vinderholdene.