En kampagne i samarbejde med kommunernes miljømedarbejdere

Hvordan hjælper vi virksomhederne, så de bedst muligt sikrer sig mod voldsomme regnskyl? Det spørgsmål vil KLIKOVAND gerne finde svar på sammen med de miljømedarbejdere, der fører tilsyn på virksomheder. Vores mål er at udvikle en fælles klimatilpasningskampagne henvendt til virksomheder. Kampagnen skal rulles ud i 2016.

Derfor inviterer KLIKOVAND til et ERFA-samarbejde for tilsynsførende miljømedarbejdere i kommunerne. Vi ønsker at få deltagerne til at pege på, hvad en tilsynskampagne om klimatilpasning kan indeholde, og hvordan den bedst skrues sammen, så den giver mening for den tilsynsførende og for virksomheden. KLIKOVAND vil facilitetere arbejdet med kampagnen og hjælpe med at udarbejde materiale.

Er du interesseret i at deltage i arbejdet, kan du skrive til Marie-Louise Sune Andersen, e-mail: maan20@frederiksberg.dk. Har du en kollega, der kunne være interesseret, så send endelig denne invitation videre. Vi ser frem til at høre fra dig og/eller din kollega.