TIPS OG TJEKLISTER

Her kan du læse om gode inputs og erfaringer indsamlet hos kommuner og forsyninger i Region Hovedstaden og få inspiration til bl.a., hvordan I får borgerne med i processen, og hvordan klimatilpasning kan indarbejdes i lokalplanerne. Den regionale Task Force for Klimatilpasning vil løbende opdatere hjemmesiden og tilføje links til nye værktøjer.

Find en printvenlig version af listen som pdf her >

  • Afklar internt inden borgerinddragelsen, hvad borgerne kan få indflydelse på
  • En klar formidling af, hvordan I vil bruge deres inputs
  • Gør tidsplanen for projektet tydelig for borgerne, så de får et overblik over den fremadrettede proces. Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune 
  • Borgerne skal inddrages i projekter, som er nærværende for dem (den lokale legeplads, villavejen m.v.). Hvis projektområdet er stort, så overvej, om borgerinddragelsen skal deles op i mindre grupper
  • Indbyd til borgermøder/arrangementer på forskellige medier/kanaler, så flest mulige borgergrupper nås, fx opslag på skoler/institutioner, biblioteker, supermarkedet, fitness centret m.v.
  • Det er muligt at nedsætte et rådgivende udvalg efter styrelsesloven (§17, stk. 4-udvalg), som kan bruges til at give inputs til klimatilpasningsløsningerne m.v. Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune
  • Indtænk erhvervslivet for at tiltrække virksomheder. Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune 

Find mere om borgerinddragelse under Kommunikation >

  • Vidensdel læringspunkterne fra proces og projekt internt og eksternt
  • Fortæl de gode historier som branding-værdi for kommune og forsyning, der også kan være med til at gøre kommunen mere attraktiv og tiltrække ressourcestærke borgere. Udarbejd evt. en grundfortælling om kommunen og forsyningens arbejde med klimatilpasning, som kan give opbakning fra politikere og borgere til det videre arbejde.
  • Formidl det fysiske projekts funktion med det formål at få opbygget en bred forståelse for, at det er meningen, at løsningen er fuld af vand, når det regner, frem for at vandet ender i borgernes kældre
  • Sørg for, at der er gjort de samme grundantagelser på tværs af projekter og projektfaser i modelgrundlaget m.v., bl.a. i forhold til data, detaljeringsniveau, så der er ensartet grundlag for det videre arbejde
  • Udarbejd en hydraulisk beregning, for at klarlægge og kvalificere datagrundlaget for, hvor stort et volumen, der skal findes i kommunen for at kunne håndtere målsætningerne i klimatilpasningsplanen. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning
  • Udarbejd en beregning af, hvor stort et volumen, der kan findes og bruges i fx parker, veje m.v. til opbevaring/håndtering af vandet samt deres geografiske placering. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning
  • Cost benefit analyser er et redskab til at beregne et serviceniveau – hvilken hændelse kommunen skal sikre sig imod. Kommunen kan muligvis hensigtsmæssigt arbejde med et differentieret serviceniveau. I den tætte bykerne kan værdierne retfærdiggøre, at serviceniveauet fx er en 100 års hændelse, og i det åbne land skal serviceniveaet måske kun være en 10 års hændelse på grund af flere grønne områder m.v.
  • Ved ansøgning om nedsivningsløsninger kan der kræves profiler af jordbundsforhold, inden en nedsivningstilladelse gives, for at minimere risikoen for, at der etableres anlæg, som ikke er funktionelle. Erfaringsreference: Rudersdal Kommune
  • Udpeg områder, hvor borgerne kan få tilslutningsbidraget tilbage, hvis en vis procentdel af dem afkobler. Det giver besparelser for forsyningen og i sidste ende borgerne, samt gør det muligt at etablere og planlægge/justere bassinstørrelser og andre løsninger, når der er et minimumsantal af afkoblinger pr. område. Erfaringsreference: Halsnæs Forsyning og GribVand
  • Borgerne får udbetalt en større andel af tilslutningsbidraget, afhængigt af hvor mange der afkobler og med et minimumsantal, så det kan betale sig for forsyningsselskabet. Dette tilbydes løbende, når kloakrørene alligevel skal skiftes. Erfaringsreference: Herning Vand >
  • Annisse lokalråd i Gribskov Kommune har i 2015 udarbejdet en vejledning til grundejerforeninger om gennemførelse af et projekt med frakobling af regnvand fra kloaksystemet. Find vejledningen her >
  • CMA er et flydende produkt og vil derfor have en meget begrænset effekt på permeabel belægning. Erfaringsreference: Rørcentret og Rudersdal Kommune
  • Glatførebekæmpelse med salt er en udfordring, da salt medvirker til, at den permeable belægning hurtigere stopper til. Erfaringsreference: Rudersdal Kommune
  • Der kan stilles krav til materialer for tag og tagrender ved etablering af nedsivningsløsninger. Erfaringsreference: Gentofte Kommune
  • Der kan stilles krav til sokkelkoter i områder med blue spots. Erfaringsreference: Gribskov Kommune
  • Der kan stilles krav til bygherre om, at bygningen/-erne skal være klimasikret til det serviceniveau, der er fastlagt, i klimatilpasningsplanen og/eller i skybrudsplanen
  • Der kan indarbejdes en biofaktor i lokalplanerne for at minimere befæstede arealer. Biofaktoren kan variere fra område til område i forhold til byzone, landzone m.m. og hvad det konkrete område har af karakter. Erfaringsreference: Halsnæs Kommune
  • Der kan stilles krav om, at regnvand skal adskilles fra spildevandet i forbindelse med nybyggeri og væsentlig ombygning. Erfaringsreference: Halsnæs Kommune
  • Udarbejd driftsmanualer til Vej og Park for de grønne løsninger. Erfaringsreference: Rudersdal Kommune
  • Indsaml af driftserfaringer – det kan gøres ved dels af få indsamling af driftserfaringer skrevet med i udbuddene, og dels ved at indsamle erfaringer, viden og gode ideer fra driftsafdelingen evt. ved et internt gå-hjem-møde. Erfaringsreference: Københavns Kommune

.

Se også Organisering af klimatilpasning >