ERFARINGSBANK

I november 2017 samlede den regionale Task Force gode inputs og erfaringer indsamlet hos kommuner og forsyninger i Region Hovedstaden i Pjecen Guldkorn – til dig fra dine kolleger.
Her kan du få inspiration til bl.a. hvordan I får borgerne med i processen, og hvordan klimatilpasning kan indarbejdes i lokalplanerne. Den regionale Task Force for Klimatilpasning vil løbende opdatere hjemmesiden og tilføje links til nye værktøjer.

I pjecen bliver der løbende refereret til den/de kommuner eller forsyninger, som har bidraget med den konkrete erfaringer. Hvis der fx står: “Erfaringsreference: Gentofte Kommune”, er det Gentofte Kommune, der har gjort sig den erfaring, og som kan give flere oplysninger.

Find Pjecen som pdf her: Guldkorn – til dig fra dine kolleger

.

  • Afklar internt inden borgerinddragelsen, hvad borgerne kan få indfly­delse på. Husk en klar formidling af, hvordan I vil bruge deres input.
  • Kontakt relevante grundejerforeninger, organisationer m.v. for pro­jektområdet inden (3-6 måneder) og fortæl, at man påtænker at gå i gang med selve borgerinddragelsesdelen. Orientér dem om den kommende in­volvering og spørg ind til deres interesse i området. Dette bidrager til at skabe en modningsproces og et engagement ude hos borgerne, og kan bidrage til en bredere og større opbakning og interesse for ind­dragelsen og projektet. Dette kan også give en overvejelse om, hvor­ledes projektet skal italesættes. Skal projektet fx omtales som et by­rumsløft, hvor regnvandshåndteringen indgår?
    Erfaringsreference: Gentofte Kommune
  • Gør tidsplanen for projektet tydelig for borgerne, så de får et overblik over den fremadrettede proces.
    Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune
  • Borgerne skal inddrages i projekter, som er nærværende for dem (den lokale legeplads, villavejen m.v.). Hvis projektområdet er stort, så overvej, om borgerinddragelsen skal deles op i mindre grupper.
  • Indbyd til borgermøder/arrangementer på forskellige medier/kanaler, så flest mulige borgergrupper nås, fx opslag i lokalområdet, på sko­ler/institutioner, biblioteker, supermarkedet, fitness centret m.v.
  • Det er muligt at nedsætte et rådgivende udvalg efter styrelsesloven (§17, stk. 4-udvalg), som kan bruges til at give input til klimatilpas­ningsløsningerne m.v.
    Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune 
  • Indtænk erhvervslivet for at tiltrække virksomheder. Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune
  • Visualisering af størrelsen og placering af blå/grønne løsninger såsom vådområder/bassiner el. lign. på barmarksområder kan gøres ved at undlade at slå græsset i netop de områder, hvor løsningerne påtæn­kes at placeres. Herved fås en visuel forskel mellem højt græs og slået græs, og borgerne kan nemmere få en fornemmelse af områderne, der skal bruges til håndtering af regnvand og hvilke områder, hvor der fx kan være plads til stier, opholdspladser m.v. Erfaringsreference: Assens Kommune
  • Formidl det fysiske projekts funktion med det formål at få opbygget en bred forståelse for, at det er meningen, at løsningen er fuld af vand, når det regner, frem for at vandet ender i borgernes kældre.
  • Værktøj

    KLIKOVAND har samlet en række værktøjer til borgerinddragelse og kommunikation, se her. Her kan du blandt andet finde:

    • Procesplan og et metodekatalog, udviklet i forbindelse med et konkret projekt i Frederiksberg og Københavns Kommuner med vejledninger til inddragelse af forskellige interessent­grupper.
    • Guide til dialog om klimatilpasning, der hjælper med at komme i mål med en kommunikationsplan trin for trin.
    • Rapporten: Midlertidighed – nye veje til borgerinvolvering be­skriver ni cases, hvor der er arbejdet med tidlig og aktiv bor­gerinvolvering.
    • Du kan også bruge den digitale platform www.samvejr.dk til borger­di­alogen.
  • Inddrag med fordel forsyningen ved lokalplanlægningen – helt fra start i udarbejdelsen af lokalplanerne, så forsyningen har mulighed for at komme med input, men i høj grad også få mulighed for at gribe chancen til at lave eller fremskynde projekter. Erfaringsreference: Frederiksberg Forsyning
  • Der kan stilles krav til materialer for tag og tagrender ved etablering af nedsivningsløsninger. Erfaringsreference: Gentofte Kommune
  • Der kan stilles krav til sokkelkoter i områder med blue spots.
    Erfa­ringsreference: Gribskov Kommune
  • Der kan stilles krav til bygherre om, at bygningen/-erne skal være kli­masikret til det serviceniveau, der er fastlagt, i klimatilpasningsplanen og/eller i skybrudsplanen.
  • Der kan indarbejdes en biofaktor i lokalplanerne for at minimere be­fæstede arealer. Biofaktoren kan variere fra område til område i for­hold til byzone, landzone m.m. og karakteren af det konkrete område. Erfaringsreference: Halsnæs Kommune
  • Der kan stilles krav om, at regnvand skal adskilles fra spildevandet i forbindelse med nybyggeri og væsentlig ombygning. Erfaringsrefe­rence: Halsnæs Kommune
  •  Værktøj

    • Skanderborg Kommune har udarbejdet en procedure for klimatilpas­ning ved lokalplanlægning af ikke bebyggede områder. Du kan finde proceduren her.
  • Inddrag flere målsætninger i et projekt ved, at der i opstarten af et klimatilpasningsprojekt bliver brugt tid på at orientere sig i kolleger­nes målsætninger og investeringsplaner for at se, om der kunne være sammenfald i projektområde, eller om der er en interesse for at skabe synergi i et fælles samarbejde. Synliggørelse af muligheden for at integrere flere målsætninger i ét projekt kan også skabes ved at indkalde til et idémøde på tværs af fagligheder og spørge ind til, hvad der kunne tænkes at blive løftet ind af målsætninger i et fælles pro­jekt. Hvis klimatilpasning kan bidrage til at understøtte målsætninger for bl.a. sundhed, socialpolitik m.v., så skabes der også projekter, som kan løftes som en samlet indsats (give flere hænder til det efterføl­gende arbejde) og dermed også få adgang til flere budgetpuljer.
  • Skab en forståelse for hinandens faglige verdener og tillid, hvor det er synligt for alle, hvad de hver især får ud af samarbejdet. Det kan op­nås gennem bl.a. en lyttende tilgang, hvor alle får lov til at fortælle, hvad de har brug for af input på klimatilpasningsområdet, for at kunne indarbejde det i deres arbejde. Der kan også arbejdes med at tage sammen (kommune og forsyning) på temadage, workshops m.m. for at skabe relationer på tværs. Erfaringsreference: Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune
  • Brug de forskellige fagligheder bedst muligt ved at lave en plan for samarbejde, samt en procesplan for møderækken med beskrivelse af mødernes fokus. Det kan være en god ide at formalisere samarbejdet i et kommissorium for det tværgående samarbejde. Det kan være med til at sikre udvikling og koordinering mellem fagområderne og sammen med forsyningen. Erfaringsreference: Brøndby Kommune
  • Ved større projekter kan det være hensigtsmæssigt at nedsætte både en politisk styregruppe og en adm. styregruppe, for at sikre opbak­ning, koordinering og målopfyldelse. Erfaringsreference: Usserød Å projektet
  • For at sikre et fælles ejerskab, forståelse og retning for projektet kan der tidligt i processen (fx på opstartsmødet) arbejdes med at få teg­net projektets mål og vejen derhen. Dette kan bidrage til en fast refe­rence for projektet og dets involverede parter til sikringen af projek­tets milepæle og mål og samtidig skabe synlighed for projektets pro­cesforløb. Det samlede billede kan udarbejdes af en ekstern eller af projektgruppen. Erfaringsreference: Usserød Å projektet
  • Vær opmærksom på, at klimatilpasningsprojekter tager længere tid end traditionelle projekter, men gevinsten er ofte også tilsvarende større. Og husk at være fleksibel i forhold til at få papirprojekter til­passet virkeligheden og i sammenhæng med byudvikling. Men pas på med, at projekterne ikke tager for lang tid, så risikoen for at få tab af viden undervejs minimeres. Erfaringsreference: Frederiksberg Forsy­ning
  • Værktøj

    • Task Forcen har i samarbejde med Gladsaxe Kommune udviklet mate­riale til tværfagligt samarbejde om klimatilpasning på veje. Find det her.
  • Inddrag entreprenører i valg af løsning og i implementeringen af løs­ningen/rne, da de har meget viden om, hvad der kan lade sig gøre, og deres input kan give projektbesparelser. Erfaringsreference: Energi Vi­borg
  • Vær opmærksom på risikoen for erosion i regnbedene. En opdeling i regnbedene med mindre sten eller andre fysiske barrierer kan redu­cere denne risiko. I forhold til plantevalg, så det er vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel i vandtilførselen ved indløb eller udløb.
  • Studier har vist, at opløst zink i regnvand binder sig til lerede jorde omkring nedsivningspunktet (faskinen), og at udbredelsen af forure­ningen er beskeden, samt at risikoen for, at opløst zink vil påvirke grundvandet er ubetydelig. Foreløbig giver Københavns Kommune kun tilladelse til nedsivning af tagvand fra mindre tage (typisk 150-200 m2), og kun hvis jorden er leret (typisk moræneler). Der indføres et vilkår i tilladelsen om, at jorden omkring faskinen skal fjernes (20 cm under bunden og 20 cm halvt op af siderne), når faskinen nedlæg­ges eller udskiftes. Jorden skal bortskaffes efter gældende regler om forurenet jord. Efterfølgende har kommunerne København, Gentofte og Gladsaxe valgt at lægge et signalnet i en afstand af 20 cm rundt om faskinen for at synliggøre udbredelsen af zinkbelastet jord. Gladsaxe Kommune har ændret praksis for nedsivning fra store tagflader, såle­des at signalnettet indgår i det tekniske anlæg, og den første tilladelse er givet. Erfaringsreference: Kommunerne København, Gladsaxe og Gentofte
  • Udarbejd driftsmanualer til Vej og Park for de grønne løsninger.
    Erfaringsreference: Rudersdal Kommune
  • Indsaml af driftserfaringer – det kan gøres ved dels at få: Indsamling af driftserfaringer skrevet med i udbuddene, og dels ved at indsamle er­faringer, viden og gode ideer fra driftsafdelingen, evt. ved et internt gå-hjem-møde. Erfaringsreference: Københavns Kommune
  • Det kan være en god investering at undersøge vandmætningen i pro­jektområdets forskellige jordtyper. Dette giver input til beregningen af vandafstrømningen og valg af løsning.
  • Når vandløb indgår som en del af klimatilpasningshåndteringen, er det vigtigt, at der tages hensyn til vandløbets dynamik og beskaffen­hed i løsningsvalget.
  • Værktøj

    • Lommebogen Regnvand. Hvordan? Sådan! af Kristof­fer Sindby-Lar­sen beskriver forskellige LAR-løsninger fra godkendelse til drift af an­lægget.
      Bogen er udgivet af Danske Anlægsgartnere på forla­get Grønt Miljø i 2016.
  • Tjekliste for LAR-projekter beskriver, hvad der skal tjekkes, inden kommunen kan give tilladelse til et LAR-projekt – lige fra jordbunds­forhold over brandforhold til drift af anlægget. Du kan finde den her.
  • Evalueringsværktøj med fokus på merværdi gør det lettere at evalu­ere og formidle resultaterne af de blå og grønne klimatilpasningspro­jekter. Værktøjet kan også være med til at styrke argumentationen over for politikere og borgere m.fl., fordi det kan demonstrere mer­værdien i projekterne. Værktøjet bygger på vurderinger og har derfor et meget lille krav til data. Samtidig er det let at bruge og kan på få ti­mer give et overblik over, hvilke værdier projektet bidrager med. Du kan finde værktøjet her.
  • Læg investeringsplaner fra de enkelte forvaltninger internt tilgænge­lige, evt. på en fælles platform – og send dem til kommunens forsy­ningsselskab.
  • Læg Vej og Parks vejvedligeholdelsesprogram tilgængeligt for kom­munens øvrige forvaltninger, evt. på en fælles platform, og send dem til kommunens forsyningsselskab. Koordinering af vejrenovering med klimatilpasningstiltag medfører en mindre gene for borgerne og trafi­kanterne og en økonomisk besparelse. Erfaringsreference: Frederiks­sund Kommune
  • Læg forsyningens opdaterede renoverings- og projektplaner tilgænge­ligt for kommunens forvaltninger.
  • Etabler en central intern platform, som kan bidrage til at opbygge, indsamle og formidle viden/dokumenter m.m. på klimatilpasnings­området, så alle forvaltningerne kan inddrages hensigtsmæssigt.
    Erfa­ringsreference: Københavns Kommune
  • Udarbejd et årshjul til at støtte planlægning og koordinering af klima­tilpasningsprojekter med øvrige projekter og renoveringsarbejde (kommunale bygninger, veje, grønne arealer m.v.) i kommunen og forsyningen. Det kan indeholde tidsperioder for prioritering af ind­satser, myndighedsbehandling, anlægsperioder og budgetaftaler m.m. Fx er anlægsperioden for vejprojekter kort (april-oktober), og derfor er det vigtigt, at klimatilpasning er indtænkt på forhånd.
    Erfa­ringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning samt Kø­ben­havns Kommune og HOFOR
  •  Værktøj

    • Du kan finde eksempler på årshjul fra Frederiksberg og København under punktet samtidighed og koordinering på KLIKOVANDs hjemmeside, her.
  • Vidensdel læringspunkterne fra proces og projekt internt og eksternt.
  • Fortæl de gode historier som branding-værdi for kommune og forsy­ning, der også kan være med til at gøre kommunen mere attraktiv og tiltrække ressourcestærke borgere. Udarbejd evt. en grundfortælling om kommunen og forsyningens arbejde med klimatilpasning, som kan give opbakning fra politikere og borgere til det videre arbejde.
  • Hæng plancher/plakater op med målsætninger fra klimatilpasnings­planen rundt i de forskellige forvaltninger. Erfaringsreference: Køben­havns Kommune
  • Hold indlæg om planer og projekter for klimatilpasning i kommunen på fx teammøder i de forskellige forvaltninger.
  • Sørg for, at der er gjort de samme grundantagelser på tværs af pro­jekter og projektfaser i modelgrundlaget m.v., bl.a. i forhold til data og detaljeringsniveau, så der er ensartet grundlag for det videre arbejde.
  • Udarbejd en hydraulisk beregning for at klarlægge og kvalificere da­tagrundlaget for, hvor stort et volumen, der skal findes i kommunen for at kunne håndtere målsætningerne i klimatilpasningsplanen.
    Erfa­ringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning
  • Udarbejd en beregning af, hvor stort et volumen, der kan findes og bruges i fx parker, veje m.v. til opbevaring/håndtering af vandet samt deres geografiske placering. Erfaringsreference: Frederiksberg Kom­mune og Forsyning
  • Cost-benefit-analyser er et redskab til at beregne et serviceniveau – hvilken hændelse kommunen skal sikre sig imod. Kommunen kan mu­ligvis hensigtsmæssigt arbejde med et differentieret serviceniveau. I den tætte bykerne kan værdierne retfærdiggøre, at serviceniveauet fx er en 100 års hændelse, og i det åbne land skal serviceniveauet måske kun være en 10 års hændelse på grund af flere grønne områder m.v.
  • Ved ansøgning om nedsivningsløsninger kan der kræves profiler af jordbundsforhold, inden en nedsivningstilladelse gives, for at mini­mere risikoen for, at der etableres anlæg, som ikke er funktionelle.
    Er­faringsreference: Rudersdal Kommune
  • Værktøj

    • Skrift 31 beskriver tre metoder til fastsættelse af serviceniveau for vand på terræn. Du kan finde Skrift 31 her.
  • Udpeg områder, hvor borgerne kan få tilslutningsbidraget tilbage, hvis en vis procentdel af dem afkobler. Det giver besparelser for for­syningen og i sidste ende borgerne, samt gør det muligt at etablere og planlægge/justere bassinstørrelser og andre løsninger, når der er et minimumsantal af afkoblinger pr. område. Erfaringsreference: Halsnæs Forsyning og GribVand
  • Borgerne får udbetalt en større andel af tilslutningsbidraget, af­hængigt af hvor mange der afkobler og med et minimumsantal, så det kan betale sig for forsyningsselskabet. Dette tilbydes løbende, når klo­akrørene alligevel skal skiftes. Erfaringsreference: Herning Vand
  • Værktøj

    • Se Herning Vands rammer for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag her.
    • Annisse lokalråd har udarbejdet en vejledning til grundejerforeninger om gennemførelse af et projekt med frakobling af regnvand fra kloak­systemet. Find vejledningen her.
  • Udarbejd en grundfortælling om kommunens og forsyningens mål­sætning og arbejde med klimatilpasning, som kan give politikere en forståelse for mulighederne med klimatilpasning og hvilke veje, der øn­skes, at arbejdet skal udvikles i. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune
  • Synliggør potentialerne ved klimatilpasning: Formidl de gode histo­rier fra klimatilpasningsprojekter og brug dem som en brandingværdi for kommunen og forsy­ningen, der også kan være med til at gøre kommunen mere at­traktiv og tiltrække res­sourcestærke borgere.
  • Tal klimatilpasning ind i kommunens øvrige målsætninger, så det fremstår klart, hvordan kli­matilpasning kan være med til at under­støtte målsætninger inden for sundhed, socialpolitik m.v. Herved kan der også skabes projekter, som kan løftes som en samlet indsats og der­med kan være omkost­ningseffektive.
  • Giv et økonomisk beslutningsgrundlag: Estimér, hvor stor en investe­ring, der skal til for at sikre kommunen mod en given nedbørs­hæn­del­se, og hvad den samfundsøkonomiske gevinst vil være ved det kon­krete tiltag.
  • Værktøj

    • Værktøjet PLASK kan beregne, hvad forskellige løsninger vil koste på sigt og indregner også sidegevinster som eksempel værdi af natur. Herved kan værdien og økonomien af det traditionelle projekt vs. det alternative projekt formidles og sammenlignes. Brugen af PLASK kan med fordel ske i samarbejde med forsyningen. PLASK er et gratis værktøj og du kan finde det på klimatilpasning.dk. Den nuværende version er en beta-udgave, som forventes offentliggjort i begyndelsen af 2018.

.

Se også Organisering af klimatilpasning >