REGNVAND SOM EN OVERSET MANGFOLDIG RESSOURCE

Vores regnfulde sommer har nok gjort flere af os urolige for vores kældre og værdier. Heldigvis kan vi sikre vores huse og samtidigt udnytte regnvandet som en ressource, der forskønner vores gårde eller haver og giver os en lang række fordele, også når det ikke regner.

Regnvandet skal ses som en ressource, der kan forskønne vores byer, gårdmiljøer og haver, så de bliver grønnere og gavner vores miljø og ikke mindst sundhed. Ved at håndtere jeres tag-og overfladevand kan I også skabe et bedre og mere stimulerende socialt miljø for jeres børn og opnå større tryghed og fællesskab for både unge og gamle.

Forestil jer, at jeres gård eller haver blev mere afvekslende med lidt bakket terræn, små hyggelige hjørner at mødes i, smukke, frodige bede, en anderledes spændende legeplads til børnene, smukke render med vand på overfladen efter regn eller en lille lund med vandglade træer.

          Fotograf: Michael Hammel

Kommuner og forsyninger hjælper jer gerne i gang

Andre foreninger eller grundejere har været nødt til at renovere deres kloakledninger. Dette har ansporet dem til at tænke på nye måder at håndtere regnvandet på, for eksempel på egen grund.

Langt de fleste kommuner og forsyninger har allerede mange informationer liggende på deres hjemmesider, og hvis I ikke lige kan finde det, I har brug for, skal I blot ringe. De fleste kommuner og forsyninger hjælper jer gerne med at få afklaret mulighederne, der hvor I bor.

Første trin: Inspiration, fakta og intern opbakning

Et klimatilpasningsprojekt kan være med til at skabe et stærkt socialt sammenhold i jeres forening. Det er set mange steder, at folk rykker mere sammen og glædes over at skabe noget nyt og smukt sammen.

Der er altid et par stykker, der får idéen først, med mindre nogle kommer udefra og spørger, om I vil være med til et projekt. Derfor er det vigtigt at få alle med på idéen og tale dem varme. En måde er at nedsætte en lille arbejdsgruppe, der driver projektet, og en følgegruppe, der sikrer, at arbejdsgruppen ikke kører af sted uden at have alle med. Hér kan det være en god idé at inddrage nogle af de mere skeptiske røster, da det skaber en bedre balance i diskussionerne.

Men hvor kan I tage fat og begynde med et klimatilpasningsprojekt?

Tal med jeres kommune og forsyning om hvilke oplysninger de kan hjælpe jer med. Det kan for eksempel handler om, hvad I skal være opmærksomme på, og om I ligger i et område, der allerede er udpeget til at skulle klimatilpasses.

I kan også få rådgivning hos for eksempel landskabsarkitekter, rådgivende ingeniører og regnvandskonsulenter. Sidsnævnte er ansat hos anlægsgartnere og kloakmestre.

Det er vigtigt, at I også giver jer tid til at blive inspireret af de mange spændende og smukke gård- , have- eller vejprojekter, der allerede er gennemført andre steder i landet. Se jer om på nettet og tag på ekskursion med jeres ejer- eller andelsforening for at få inspiration. De fleste, der har gennemført projekter, viser dem meget gerne frem.

Der er flere måder at kombinere løsninger på. Det kan være i form af små søer eller render, regnbede og små høje, der gør gården eller haven mere interessant og spændende at opholde sig i. Vandet kan så enten nedsives gennem en faskine eller forsinkes og fordampes, inden det når kloakken efter et skybrud.

For at kunne arbejde kreativt med jeres løsning, skal I have undersøgt nogle grundlæggende forhold: Hvor højt står jeres grundvand? Hvis I tager tagvand med i jeres løsning, hvilke materialer kommer vandet da i berøring med? Hvilke krav stiller jeres kommune til eventuel nedsivning af regnvand og vejvand?

Andet trin: Fra drøm til anlæg

Når I har fået inspiration og undersøgt faktuelle forhold, er det tid til at drømme om netop den løsning, der vil passe ind hos jer. Det kan blive til spændende workshops i jeres forening, hvor ung og gammel kan være kreative sammen.

Det er også nu, I skal begynde at se på økonomien i jeres løsning, for at I kan indhente tilbud fra dem, der skal udføre den. Hvis I har mulighed for helt at afkoble jeres regnvand fra kloakken og enten nedsive eller fordampe det, er der mulighed for, at I kan få jeres tilslutningsbidrag for hele foreningen. Det er noget jeres forsyning beslutter. Beløbet i sig selv kan i nogle tilfælde dække langt størstedelen af jeres anlægsudgifter.

I takt med at jres projekt bliver mere konkret, vil det være en stor hjælp at tage kontakt til en rådgiver. Rådgiveren kan hjælpe jer med selve skitseprojektet og ansøgninger om for eksempel nedsivningstilladelser fra kommunen. En rådgiver kan også være med til at skabe klarhed over økonomien og eventuelle finansieringskilder og til at tage højde for, hvordan jeres løsning skal fungere i hverdagen og holdes ved lige.

Når I er nået til en endelig projektbeskrivelse, kan I sende den i udbud ved for eksempel at invitere 2-3 udpegede entreprenører til at byde ind. Derefter skal I vælge det bedste tilbud, og så går anlægsfasen i gang. Husk at det tager lidt tid, inden planter og anlæg kommer til sin fulde ret.

I vil nyde det, når det regner næste gang. Både fordi jeres kældre er tørre og fordi, anlægget er flot med vand i.

LINKS TIL INSPIRATION OG FAKTA

Teknologisk Institut og Skovskolen, Københavns Universitet, begyndte i 2016 at uddanne regnvandskonsulenter. Uddannelsen er primært rettet mod anlægsgartnere og kloakmestre og omfatter blandt andet design af smukke og holdbare anlæg, der fjerner regnvandet fra kloakken og udnytter regnvandet lokalt (LAR anlæg). Du kan finde en opdateret liste over uddannede regnvandskonsulenter fra hele Danmark hér >.

Projektet KLIKOVAND har taget initiativ til at vise veje i hovedstadsområdet frem for alle interesserede. Det er der kommet et inspirerende katalog ud af. Find kataloget med veje her >.

KLIKOVAND er et udviklingspartnerskab for kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen. Partnerskabet er med til at løfte klimatilpasningsdagsordenen og sikre, at kommunernes klimatilpasningsplaner bliver omsat til tekniske og rekreative langtidsholdbare løsninger.

Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR – Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand. På denne hjemmeside samles information og erfaringer med LAR-anlæg i Danmark > Find anlæg her >.

Dit hjem kan blive berørt, når vejret efterhånden arter sig mere ekstremt. Se her hvad du selv kan gøre > for at forebygge mod voldsommere regn og storme – og stigende vandspejl.

GF Øresund har gennem flere år arbejdet med et klimatilpasningsprojekt, der tog udgangspunkt i, at deres to veje skulle renoveres. De indtænker et levende og spændende miljø til glæde for beboerne og nogle klimavenlige løsninger for nedsivning og afledning af regnvand. I kan gå ind og se deres projekt og videoer, hvor de fortæller om deres proces >.


CASE

Vilhelm Thomsens Allé

På Vilhelm Thomsens Allé i Valby ligger en andelsforening, der som en af de første større foreninger afkoblede deres regnvand. Da de fik undersøgt deres kloakker, viste det sig, at de var nedslidte.

Derudover havde andelshaverne længe ønsket at skabe et grønt område med bedre friarealer for lege- og opholdsmuligheder.

De var ikke helt sikre på, hvordan de skulle gribe et så omfattende renoveringsprojekt an, så derfor kontaktede de Byhavenetværket for at få inspiration, råd og vejledning. Bestyrelsen var meget aktiv og fik god støtte fra Byhavenetværket og deres rådgiver, landskabsarkitekt Niels Lützen.

Hele processen tog 4 år. Blandt andet fordi det tager tid at modne en forening med 133 lejligheder, så alle føler de er med i processen, forstår, hvad der foregår, og ikke føler, at de bliver tabt. Finansieringen kom på plads i form af, at Hofor tilbagebetalte tilslutningsbidraget, da foreningen afkoblede 100%. Det beløb sig til 3 millioner kroner. Ikke alle drømme kunne realiseres, men anlægget står flot og fungerer.

Da det stod færdigt i april 2012, var det et af landets største projekter af sin art og dækkede 6.500 m². Anlægget håndterer regnvand fra tage og befæstede arealer. Vandet ledes i grøfter, render og regnbede, og hvorfra det enten nedsiver gennem faskiner eller fordamper. Anlægget er dimensioneret til en 100 års regnhændelse. Alle cykel- og skralderum i anlægget er forsynet med grønne tage.


FAKTA

Valby, Vilhelm Thomsens Alle 3 – 5, 4 – 40

Bygherre: AB Vilhelm Thomsens Allé

Areal: 6.500 m²

Anlægssum: 9,6 mill. ekskl. moms

Links til beskrivelser af projektet:

http://www.nl-landskab.dk/2012/145/

http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/andelsboliger-i-valby-klarer-eget-regnvand.aspx

http://www.laridanmark.dk/boligforening-med-nedsivning-i-faskiner-og-regnbede-paa-vilhelm-thomsens-alle/bilag/30826,3