Organisering af klimatilpasning

Arbejdet med klimatilpasning går på tværs af fag og kræver samarbejde på tværs af de traditionelle strukturer, vi organiserer vores arbejde efter. Den regionale Task Force for Klimatilpasning har indsamlet erfaringer og gode råd fra kommuner og forsyninger og bringer her essensen.

Find en printvenlig version af listen som pdf her >

  • Hæng plancher/plakater op med målsætninger fra klimatilpasningsplanen rundt i de forskellige forvaltninger. Erfaringsreference: Københavns Kommune
  • Hold indlæg om planer og projekter for klimatilpasning i kommunen på fx teammøder i de forskellige forvaltninger.
  • Styrk det interne samarbejde og få tilført merværdi i projekterne ved at inddrage kollegaer fra de kommunale ejendomme, kultur og fritid, børn og unge m.v. Hvis klimatilpasning kan bidrage til at understøtte målsætninger for bl.a. sundhed, socialpolitik m.v., så skabes der også projekter, som kan løftes som en samlet indsats og dermed også få adgang til flere budgetpuljer.
  • Skab en forståelse for hinandens faglige verdner og tillid, hvor det er synligt for alle, hvad de hver især får ud af samarbejdet. Det kan opnås gennem bl.a. en lyttende tilgang, hvor alle får lov til at fortælle, hvad de har brug for af input på klimatilpasningsområdet, for at kunne indarbejde det i deres arbejde. Der kan også arbejdes med at tage sammen (kommune og forsyning) på temadage, workshops m.m. for at skabe relationer på tværs. Erfaringsreference: Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune
  • Det kan være en god ide at formalisere samarbejdet ved at afsætte faste mødetidspunkter med en dagsorden, og fastholde rammerne i et kommissorium for det tværgående samarbejde (Se eksempel her >). Det kan være med til at sikre udvikling og koordinering mellem fagområderne og sammen med forsyningen. Erfaringsreference: Brøndby Kommune
  • Vær opmærksom på, at klimatilpasningsprojekter tager længere tid end traditionelle projekter, men gevinsten er ofte også tilsvarende større. Og husk at være fleksibel i forhold til at få papirprojekter tilpasset virkeligheden og i sammenhæng med byudvikling. Men pas på med, at projekterne ikke tager for lang tid, så risikoen for at få tab af viden undervejs minimeres. Erfaringsreference: Frederiksberg Forsyning
  • Læg investeringsplaner fra de enkelte forvaltninger internt tilgængelige, evt. på en fælles platform – og send dem til kommunens forsyningsselskab
  • Læg Vej og Parks vejvedligeholdelsesprogram tilgængeligt for kommunens øvrige forvaltninger, evt. på en fælles platform og send dem til kommunens forsyningsselskab. Koordinering af vejrenovering med klimatilpasningstiltag medfører en mindre gene for borgerne og trafikanterne og en økonomisk besparelse. Erfaringsreference: Frederikssund Kommune
  • Læg forsyningens opdaterede renoverings- og projektplaner tilgængelig for kommunens forvaltninger
  • Etabler en central intern platform, som kan bidrage til at opbygge, indsamle og formidle viden/dokumenter m.m. på klimatilpasningsområdet, så alle forvaltningerne kan inddrages hensigtsmæssigt. Erfaringsreference: Københavns Kommune
  • Udarbejd et årshjul til at støtte planlægning og koordinering af klimatilpasningsprojekter med øvrige projekter og renoveringsarbejde (kommunale bygninger, veje, grønne arealer m.v.) i kommunen og forsyningen. Det kan indeholde tidsperioder for prioritering af indsatser, myndighedsbehandling, anlægsperioder og budgetaftaler m.m. Fx er anlægsperioden for vejprojekter kort (april-oktober), og derfor er det vigtigt, at klimatilpasning er indtænkt på forhånd. Se eksempler på årshjul fra Frederiksberg her (pdf) > og fra København her >. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning samt Københavns Kommune og HOFOR
  • Udarbejd en grundfortælling om kommunens og forsyningens målsætning og arbejde med klimatilpasning, som kan give politikere en forståelse for mulighederne med klimatilpasning og hvilke vej, der ønskes at arbejdet skal udvikles i. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune
  • Synliggør potentialerne ved klimatilpasning: Formidle de gode historier fra klimatilpasningsprojekter og brug dem som en brandingværdi for kommunen og forsyningen, der også kan være med til at gøre mere attraktiv og tiltrække ressourcestærke borgere.
  • Tal klimatilpasning ind i kommunens øvrige målsætninger, så det fremstår klart, hvordan klimatilpasning kan være med til at understøtte målsætninger inden for sundhed, socialpolitik m.v. Herved skabes er også projekter, som kan løftes som en samlet indsats og dermed kan være omkostningseffektiv.
  • Giv et økonomisk beslutningsgrundlag: Estimer hvor stor en investering, der skal til for at sikre kommunen mod en given nedbørsmængde, og hvad den samfundsøkonomiske gevinst vil være et det konkrete tiltag. Værktøjet PLASK kan beregne, hvad de forskellige løsninger vil koste på sigt og indregner også sidegevinster som eksempel værdi af natur, mindre forbrug af drikkevand og lagring af CO2. Herved kan værdien og økonomien af det traditionelle projekt vs. det alternative projekt formidles og sammenlignes. Brugen af PLASK kan med fordel ske i samarbejde med forsyningen. PLASK er et gratis værktøj og kan hentes på klimatilpasning.dk > og du kan se introduktionsvideoen til PLASK.  

.

Se også Tips og tjeklister >