KOMMUNIKATION MED BORGERE

Hjælp til kommunikation

Guide til dialog om klimatilpasning

KLIKOVAND har udarbejdet en guide, der på en enkel og ukompliceret måde kan hjælpe jer med at komme i mål med en kommunikationsplan trin for trin. Se den proces, I sætter i gang, som en dialog om klimatilpasning med borgerne. Også i de tilfælde, hvor I udelukkende ønsker at højne et vidensniveau eller skabe opmærksomhed om klimatilpasning, for det kan være med til at gøde jorden for senere indsatser.
Find guiden Dialog om klimatilpasning her >


Inddragelse af borgere

Her samler KLIKOVAND erfaringer fra borgerrettede arrangementer og processer. Kender du til materiale, vi må få og dele, så skriv til os her >

Samvejr

Samvejr er en gratis platform for borgere og andre, der har brug for at kommunikere om klimatilpasning af konkrete steder. Platformen er udviklet med afsæt i nogle særlige behov hos borgere, kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere, når det gælder klimatilpasning. Samvejr er det sted, hvor forskellige aktører kan kommunikere og interagere på tværs af fag, vidensområder og hverdagsgøremål. Og det kræver, at klimatilpasningens fagsprog omsættes til hverdagssprog.

Platformen kan bruges af kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere til at inddrage borgere som kompetente og aktive medspillere i både større og mindre klimatilpasningsprojekter. Og Samvejr kan også bruges af borgere, der ønsker at starte og styre deres egne lokale klimatilpasningsprojekter.

Find Samvejr og mere information her >

Innovativ klimatilpasning med borgere

En håndbog til bæredygtig omstilling udgivet i et samarbejde mellem Vand i Byer, Dansk Byplanlaboratorium, DANVA og Aalborg Universitet. Bogen henvender sig både til folk, der allerede arbejder med klimatilpasning, og til andre professionelle, som arbejder med for eksempel byudvikling, grønne områder, kultur, sundhed og beskæftigelse. Målet er at fremme samarbejde på tværs af sektorer og realisere innovativ klimatilpasning sammen med borgere.
Hent håndbogen her (pdf) >

Midlertidighed – nye veje til borgerinvolvering

Midlertidigheden er et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre en både tidlig og aktiv borgerinvolvering. Samtidig muliggør midlertidighed også nye fællesskaber og skaber engagement. Rapporten fra Ministeriet for By, bolig og landdistrikter fra 2015 beskriver ni cases og sætter dem ind i en forståelsesmæssig ramme.
Find rapporten Midlertidighed – nye veje til borgerinvolvering her >

Energi- og Regnvandsmesse i Gladsaxe 2012

På Energi- og Regnvandsmessen deltog 400 børn og voksne og lærte om klimatilpasning, alternativ energi og energiforbedringer. Vi har fået lov til at dele kommunens drejebog for arrangementet, som også er kommenteret med erfaringer og evaluering.
Orientering af miljøudvalget om det afholdte arrangement (pdf) >

Kommenteret drejebog (pdf) >

Skab din by

Skab din by var et eksperiment og læringsprojekt i København i 2012 med 13 eksperimenter i hele byen, der skulle udfordre og nytænke, den måde byen planlægges og anvendes på. Formålet var blandt andet at mobilisere borgere, der ellers ikke ser sig selv som deltagere i offentlige processer og dermed udvikle nye måder man som borger kan involvere sig i samfundets udfordringer på og herunder også indgå i nye relationer med de øvrige lokale borgere og professionelle.
På hjemmesiden kan du læse om projektet og se små videoer om at eksperimentere med borgerne >

Borgerne på banen

En håndbog til borgerinddragelse i lokal byudvikling (Velfærdsministeriet, 2008). Fuld af gode anvisninger, erfaringer, metoder og værktøjer til acceleration, synergi, inklusion og navigation.
Hent håndbogen Borgerne på banen her >

Materiale til borgere

Få inspiration til din borgerrettede kommunikation ved at kigge på hvad andre har gjort. Brug materialet direkte, eller kontakt den pågældende kommune for at få yderligere info. Kontaktoplysninger til kommunerne finder du her (kontakt) >

Hvis du kender til gode eksempler på materiale, som du synes vi skal dele her på siden, så skriv til os her >

 


Pjecer

Albertslund Kommune har i samarbejde med Agendacenter udarbejdet pjecen “Regnvand i haven – håndter det selv og få pengene tilbage!”
Hent pjecen “Regnvand i haven – håndter det selv og få penge tilbage!” her >

Gentofte Kommune har udarbejdet pjecen “Styr dit regnvand gentofte”, der forklarer, hvordan man som borger kan forberede sig på, og håndtere sit regnvand.
Hent pjecen “Styr dit regnvand gentofte” (pdf) >

Gladsaxe Kommune har udarbejdet denne “Regnvandsfolder” der forklarer hvordan man håndtere regnvand lokalt.
Hent “Regnvandsfolder” (pdf) >


Borgerrettede hjemmesider

Gladsaxe Kommunes hjemmeside byder blandt andet på en Trin-for-trin-vejledning, kort over nedsivningsegnede områder og vejledning om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag.
Se vejledningen her >

Rødovre Kommune har en trin-for-trin-guide til nedsivning og kort over nedsivningspotentiale og mulighed for delvis udtræden af kloakforsyningen. Du finder også en oversigt over LAR-løsninger.
Se oversigten her >

Forsyning Helsingør giver vejledning om, hvad der skal til for at få tilbagebetaling af tilslutningsbidrag – blandt andet med et digitalt kort over fælles- og separatkloakering.
Se vejledningen her >

Haveselskabet har med projektet “Dit regnvand” udarbejdet et omfattende materiale til grundejere om etablering af regnvandsløsninger i haven.
Læs mere her >

Borgermateriale på klimatilpasning.dk
Naturstyrelsen har en samling af vejledninger, film og andet materiale til oplysning af borgerne om sikring af boligen mod skybrud og afledning af regnvand på egen grund.
Læs mere her >

Skybrud for borgere
Oplysninger fra Forsikring og Pension om, hvordan private kan forberede sig på skybrud, og hvad man gør, når det har ramt.
Find hjemmesiden her >


Regnvandshaver

Håndtering af regnvand på egen grund er ikke kun faskiner. Mange steder er nedsivning en dårlig løsning – eller helt umuligt. Håndtering af regnvandet på overfladen og forsinket nedsivning eller afledning kan være en god løsning, som giver værdi til haven – men det kræver også lidt mere af haveejeren.

Haveselskabets projekt “intelligent brug af regnvand” gav en stor viden og erfaringer med at bruge vand i almindelige haver. Find projektet om regnvand i haven på Haveselskabets hjemmeside her >

Gladsaxe Kommune har etableret fem demonstrationshaver i Bagsværd, hvor der løbende arrangeres rundvisning. Information om de fem haver og rundvisninger her >

Hillerød Forsyning har taget initiativ til afkobling og lokal håndtering af regnvand i 12 haver på Skansevej. Find oplysninger om de 12 haver her >


Animationer og film

KLIKOMAND

Animationen med KLIKOMAND giver mulighed for at klikke rundt i en have og få vist forskellige LARløsninger, som KLIKOMAND fortæller om. Find KLIKOMAND her >

KLIKOMAND

Se skybrud og regn oversvømme et hus i 3D

Forsikring & Pension har lavet denne 3D film, som viser oversvømmelse af et hus og forklarer, hvad man kan gøre for at mindske skaderne, når oversvømmelsen kommer. Filmen ligger på Youtube.