FINANSIERINGSMODELLER FOR KLIMATILPASNING

Hvem kan betale for hvilke dele af klimatilpasningsprojekterne? Det er et spørgsmål, der bliver ved med at vende tilbage i kommuner og forsyninger.

Medfinansieringsprojekter

Medfinansieringsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand, 159 af 26. februar 2016) giver mulighed for, at forsyningen kan afholde udgifter, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private alternative projekter i rekreative områder, i vandløb og i og på veje.

Bemærk, at der er forskel på kommunernes andel i medfinansieringsprojekterne. Ifølge medfinansieringsbekendtgørelsens § 3 kan spildevandsforsyningsselskabet betale hele udgiften til projekter i vandløb i landzone og sommerhusområder samt projekter i rekreative områder, men efter § 4 kun 75 % af omkostninger til projekter i vandløb i byzone og projekter i og på veje.

Spildevandsteknisk anlæg

Mange projekter kan etableres af forsyningsselskaberne efter de sædvanlige regler for spildevandstekniske anlæg – også selvom anlæggene ser anderledes ud end de sædvanlige kloakledninger. Det kræver ofte en nærmere vurdering, hvad der kan indgå i et sådant projekt, og hvordan det kan spille sammen med kommunens ønsker om blå/grønne løsninger og merværdi. Harrestrup Å > er et eksempel på et spildevandsteknisk anlæg, som alligevel har mange andre kvaliteter.

Vandselskabernes muligheder

Reglerne for medfinansiering administreres af Forsyningssekretariatet. Læs mere i Forsyningssekretariatets vejledning > og i KLIKOVANDs gennemgang af Forsyningssekretariatets afgørelser >

Vandløbsloven

Vandløbsloven giver kommunerne to muligheder for at pålægge forsyningen betaling i forhold til forbedring eller vedligeholdelse af vandløb.

Den ene er situationer, hvor en belastning med spildevand medfører ekstra omkostninger til vedligeholdelse. Dette er sjældent tilfældet i klimatilpasningsprojektet.

Den anden tager udgangspunkt i vandløbslovens nytteprincip, som fremgår af § 24, stk. 1:

§ 24. Udgifterne i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16 og 18, afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.
Et forsyningsselskab kan altså blive pålagt at bidrage økonomisk til regulering af et vandløb, hvis selskabet har nytte af projektet – for eksempel ved at reguleringen aflaster forsyningens ledningsnet andetsteds. Et forsyningsselskab kan også blive pålagt vedligeholdelse, hvis det er bredejer.

Puljer og fonde

Mange klimatilpasningsprojekter har fået større eller mindre grad af finansiering fra fonde eller puljer. Der er fortsat muligheder for at skaffe supplerende finansiering ad denne vej, men det kræver ofte en betydelig indsats for at definere projektet og søge midler på forhånd. Se mere og få  inspiration på klimatilpasning.dk >

Eksempler

Se KLIKOVANDs oversigt over, hvordan konkrete projekter er finansieret, her >

FORDELE OG ULEMPER

Mulige finansieringsformer for klimatilpasningsprojekter

I Harrestrup Å-projektet er der blandt andet arbejdet på at få klarlagt mulige finansieringsformer for samarbejdet. Du kan her få et overblik over finansieringsformerne og deres karakteristika.

HORTEN har bistået projektgruppen med at få belyst de juridiske rammer for at gennemføre delløsningerne i Harrestrup Å-projektet, hvor dette skema er en del af et større udredningsarbejdet af de finansielle forhold.

Skemaet sammenligner tre finansieringsformer, som kan tages i brug i Harrestrup Å-projektet, og det giver en overskuelige formidling af deres karakteristika. Skemaet belyser ikke kun fordele og ulemper ved finansieringsformerne, men også hvem der kan stå for drift og vedligeholdelse. Skemaet kan være en stor hjælp for kommuner og forsyninger, til at få et overblik over mulighederne for at finansiere klimatilpasningsprojekter. Du kan hente skemaet “Fordele og ulemper ved finansieringsformerner” her >.

Hvis du skulle have yderligere spørgsmål til finansieringsformerne eller have konkret behov for juridisk rådgivning, så henviser vi til eksterne rådgivere.