Af Helena Berg Forchhammer, fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

I 2013 fastsatte Miljøministeriet regler, som gør det muligt for spildevandsselskaberne at medfinansiere kommunale og private klimatilpasningsprojekter. I Forsyningssekretariatet har vi nu behandlet ansøgninger om disse projekter for i alt tre prisloftsår. Tiden er nu moden til, at vi kan dele ud af vores erfaringer og give et indblik i de projekter, vi har behandlet.

De indsendte ansøgninger

Der blev taget godt i mod de nye regler, og til prislofterne for 2013-2015 modtog vi i alt 133 ansøgninger. En del af dem blev undervejs trukket tilbage, så det endte med, at der var i alt 64 ansøgninger tilbage.

Blandt de ansøgte projekter er der generelt stor variation i både størrelse og økonomi. Feltet spænder fra omfattende klima- og skybrudssikring af hele byer til klimatilpasning af enkelte, mindre veje. Nogle projekter har baggrund i kommunale klimatilpasningsplaner, mens andre har karakter af at være mindre prøveprojekter, hvor forskellige løsninger er blevet testet af, før de er implementeret i de kommunale planer.

Projekttyperne

Reglerne rummer mulighed for at medfinansiere projekter i veje, vandløb og rekreative områder. Det står klart, at vej- og vandløbsprojekterne er de mest populære projekttyper blandt de indsendte ansøgninger.

Et typisk vejprojekt består i at håndtere regnvandet på overfladen, f.eks. ved at lave fortovet i den ene side af vejen om til grønne arealer, der opsamler og nedsiver regnvandet gennem et lag filtermuld. Disse grønne arealer kan derudover opmagasinere regnvandet, når der er behov for det. Derudover har vi set mange projekter, hvor vejprofilen ændres til skybrudsvej, så kantstenene hæves, og der laves render, som kan lede regnvandet væk.

De indsendte vandløbsprojekter indebærer typisk, at et rørlagt vandløb genåbnes, og at der samtidig etableres ekstra bassinkapacitet. I nogle projekter har man udvidet et allerede åbent vandløb ved at skabe en dobbeltprofil. Det er f.eks. gjort ved at udgrave stien i den ene side af vandløbet, så regnvandet kan løbe derhen og blive opmagasineret ved kraftige regnhændelser. På den måde kan vandløbet klare en større belastning end ellers.

Andre vandløbsprojekter har i stedet gået ud på at omlægge og slynge vandløb for derved at forsinke vandet.

Der er som nævnt ikke indsendt lige så mange projekter i rekreative områder. De projekter vi har modtaget, har hovedsageligt omfattet etablering af overjordiske bassiner i parkområder, som skal bruges til at opmagasinere regnvand. Ét projekt har handlet om at klimatilpasse en skoles rekreative arealer.

Langt størstedelen af de indsendte projekter har haft kommunen som projektejer. Kun et par få projekter har således haft en privat projektejer, og det har været enten en skole eller en grundejerforening.

Vi forventer, at vi med tiden vil se flere projekter med private projektejere. I takt med at spildevandsselskaberne får flere erfaringer fra de projekter, der er undervejs nu, er det sandsynligt, at selskaberne fremover vil være mere aktive med at tage kontakt til private aktører og få igangsat klimatilpasningsprojekter med dem som projektejere. Dét, at reglerne ikke omfatter LAR på privat grund, kan dog medvirke til, at de private projekter ikke bliver lige så udbredte som de kommunale projekter.

Revidering af reglerne

Reglerne for hvornår spildevandsselskaber kan medfinansiere kommunale og private klimatilpasningsprojekter er fastsat i medfinansieringsbekendtgørelsen, som trådte i kraft primo 2013.

Det var en stor mundfuld for selskaber og kommuner at sætte sig ind i reglerne og at skulle udforme de første ansøgninger til Forsyningssekretariatet. Udviklingen gennem de tre prisloftsår har efter vores opfattelse været meget positiv, og ansøgningerne er i dag meget fyldestgørende. Det virker til, at reglerne efterhånden er blevet godt implementeret, og at spildevandsselskaberne har fundet en god måde at lave deres ansøgninger på.

Naturstyrelsen er i gang med at revidere bekendtgørelsen, hvor der bliver set på nogle af de regler, som kan gøres lettere at administrere til alles fælles bedste. En af ændringerne går på udskydelse af 75 %-reglen.

Efter de gældende regler kan spildevandsselskaberne maksimalt medfinansiere 75 % af projekter, der omhandler vandløb i byzone og veje, hvis aftalerne indgås efter den 1. januar 2015. Dette vil blive ændret til den 1. januar 2016. Naturstyrelsen vil sende ændringsbekendtgørelsen i høring i løbet af de næste par uger.

Vi ser meget frem til at behandle nye ansøgninger efter de reviderede regler til næste år igen.

Helena Berg Forchhammer, fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Helena Berg Forchhammer, fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen