Den 27. august 2013 afholdte sporet for kompetenceløft en temaformiddag om implementering af klimatilpasningsplaner i kommuneplaner og kommuneplantillæg.

Godt 30 personer mødte op til KLIKOVANDs temaformiddag om, hvordan vi griber opgaven an med at indarbejde klimatilpasningsplaner i kommuneplaner og kommuneplantillæg. Efter temaformiddagen var der mange af deltagerne, som åndede lettet op, fordi de kunne se, at opgaven med at få klimatilpasning ind i kommuneplanen ikke var så uoverskuelig.

Seminardag, kompetenceløft

Dagen blev indledt med en kort status om, hvad der sker i KLIKOVAND netop nu. Efterfølgende fortalte Lone Jansson fra Naturstyrelsen om retningslinjer og rammer for klimatilpasning i kom-muneplaner eller kommuneplantillæg. Her kom Lone med en række gode eksempler på, hvad man kan skrive ind i hovedstrukturen, retningslinjerne, redegørelsen og evt. rammerne. Der er ikke krav om en revision af rammerne. Lones oplæg kan ses her!

Efter Naturstyrelsens gode input gik deltagerne ud i to spor. Spor A havde fokus på handlings-plan for klimatilpasning og spor B havde fokus på retningslinjer og rammer i kommuneplaner. Gladsaxe Kommunes digitale plan fra spor B kan ses her (link fjernet, ny kommuneplan her). Under den efterfølgende opsamling i plenum kom der følgende frem:

Spor A

  • Hvis man udelukkende anvender skadesomkostninger som ”værdikort” risikerer man, at erhvervsområderne udgør størstedelen af risikoområderne. Der kan derfor være behov for en mere nuanceret prioritering hvor for eksempel infrastruktur.
  • Hvis man inddeler klimahandlingsplanen i flere temaer inden for hvert udpeget område, kan det lette arbejdet med at finde modtager og aktører. Temaerne kan være boligom-råder, skybrudsveje, kommunikation.
  • Man skal være bevidst om klimatilpasningsplanernes tidshorisont. Nogle vælger 4 år, an-dre 8 år eller 10 år.
  • Det kan være givtigt at inddrage borgerne i kortlægningen. De kan være med til at verificere resultaterne af modelberegningerne.
  • Husk at komme ind på serviceniveau. Frederiksberg, København og Gladsaxe arbejder med et mål om maksimal 10 cm vand på terræn i risikoområderne ved en 100 års regn.

Spor B

  • Hvordan kommer man fra kommuneplan til realisering og er der efterfølgende behov for f.eks. temalokalplaner?
  • Man skal være bevidst om, hvordan man udpeger indsatsområderne. Er indsatsområderne kun der, hvor skaderne sker, eller indeholder det også oplandet, som giver anledning til skaderne? Naturstyrelsen gav udtryk for, at man godt må bruge takstmidler til tiltag uden for risikoområderne, hvis man kan påvise, at det afhjælper problemer i det specifikke udpegede område.
  • Retningslinjerne kan være mere eller mindre konkrete. Det skal ses i sammenhæng med, hvad der står i klimatilpasningsplanen.
  • Man skal være bevidst om snittet mellem kommuneplanen og andre planer.

Afslutningsvis fortalte Ivar, projektleder for kompetenceløftsporet om, hvad de havde i støbeskeen i forhold til efteruddannelse og temadage. Ivar efterlyste også nye kræfter til gruppen og relevante emner, som de kunne tage op.

Temaeftermiddagen blev afsluttet i hyggelige omgivelser med en sandwich og en god snak med kollegaerne fra de andre kommuner.