Der er stadig penge på kontoen, men timeglasset rinder ud, derfor er det sidste udkald, hvis I som medlemmer af KLIKOVAND vil have del i Task Forcens midler. Projektet skal være sat i gang inden årets udgang

Task Forcen er sat i verden for at hjælpe kommuner og forsyninger ud fra de aktuelle og lokale udfordringer. Det giver jer en fleksibilitet i forhold til at bruge Task Forcen, da projektet tager udgangspunkt i netop den konkrete udfordring – om det så handler om borgerinddragelse, løsninger på højtstående grundvand, skybrudsplaner m.v.

Task Forcen kan hjælpe med at søsætte forprojekter med hjælp fra de rådgivere, de har rammeaftale med.

Task Forcen arbejder med blå/grønne løsninger og fokuserer på generiske projekter, som kan videreformidles til gavn for andre kommuner/forsyninger.

Task Forcen kan finansiere 50 % af projektet, hvis det bliver sat i gang inden udgangen af 2018.

Kontakt Merle, hvis I har et projekt, der kunne have god brug af et skub fremad mod realisering med hjælp fra Task Forcen. Projekterne bliver sat i gang efter først til mølle princippet.

Læs i øvrigt om nogle af alle de andre projekter, Task Forcen har støttet her >