Tværfaglighed på vej i Herlev

Herlev Kommune: Hvilke muligheder er der, når man vil løse problemer med regnvand, der samler sig langs vejen og skaber oversvømmelser, og samtidig skabe bedre forhold for bløde trafikanter? Det var opgaven, da Herlev Kommune fik udarbejdet et katalog med forslag til løsninger for en strækning på Gammel Klausdalsbrovej

Den pågældende strækning på Gammel Klausdalsbrovej er en mindre trafikeret vej i udkanten af Herlev, som hovedsagelig håndterer lokal trafik, men den fungerer både som gennemgående cykelrute og som adgangsvej til skoler. På den ene side af vejen ligger kolonihaver, hvoraf nogle har oplevet gentagne oversvømmelser delvist fra vejvandet. Herlev Kommune ønskede at få løst problemet med regnvand og samtidig forbedre forholdene for de bløde trafikanter. Task Forcen så det som en mulighed for at få beskrevet forskellige løsningsmuligheder med anlægsoverslag og forudsætninger for gennemførelse, der også kunne være til inspiration for andre.

På denne strækning ligger der kolonihaver og enkelte andre ejendomme på sydsiden af Gammel Klausdalsbrovej. På nordsiden findes et lille skovområde langs den vestlige del, og længere mod øst ligger der enkelte helårsboliger , et boligområde kaldet Teglværkshaven og en skole. Strækningen har et kuperet forløb, hvor der samler sig vand i nogle af lavningerne ved store nedbørshændelser, hvorfra vandet løber ned i nogle kolonihaver. Området er ikke kloakeret, og kloakering er ikke planlagt i kommunens spildevandsplan. Derfor var ønsket en løsning på overfladen, som samtidig kunne bidrage til at løse konflikter mellem kørende, cyklende og gående trafik.

Tværfaglighed på begge sider af bordet

En kort projektbeskrivelse blev til i samarbejde mellem kommunens vand- og naturteam,  trafikteam og Task Force, som sendte opgaven i miniudbud. Dermed fik Task Force sit første projekt sat i søen.

Projektet blev indledt med en fælles besigtigelse, hvor vand- og vejfolk sammen kiggede på vejen og snakkede om løsninger. Den fælles besigtigelse gjorde, at alle fik en konkret og fysisk forståelse for projektområdet, der er vigtigt i forhold til at finde de bedste løsninger. Herefter gik rådgiveren i gang med at tegne løsninger og udarbejde et oplæg til en workshop, hvor alle mødtes for at drøfte mulighederne og beslutte, hvad der skulle arbejdes videre med i skitseprojekteringen.

På tværs af faglighed mødtes medarbejdere med indsigt i trafik og klimatilpasning fra kommune og rådgiver og så på mulighederne for at skabe gode løsninger for de bløde trafikanter med cykelsti eller 2 minus 1 vej i det smalle tracé samtidig med, at regnvandet skulle håndteres i grøfter på begge sider af vejen og afledes dels til det lille skovområde, dels via grøfter til vådområder længere væk.

Besigtigelsen og workshoppen bidrog til, at projekter og rådgiver i fællesskab fik sat ramme og retning på løsningsmulighederne.

Løsninger for vand og trafik an vælges næsten uafhængigt

En vigtig konklusion i rapporten er, at der i det konkrete projekt ikke er store bindinger mellem de trafiksikkerhedsmæssige løsninger og de vejvandstekniske løsninger, så disse kan kombineres frit. Den eneste binding er, at hvis der vælges en løsning med regnbede, så skaber disse en binding i forhold til, hvor der kan etableres hastighedsregulerende foranstaltninger.

Tre mulige løsninger til sikring af de bløde trafikanter

Den aktuelle strækning på Gammel Klausdalsbrovej er en meget smal vej, hvilket giver nogle udfordringer med at få plads til den blandede trafik. I forhold til sikring af de bløde trafikanter blev der set på tre forskellige løsninger:

Løsning 1
En 2 minus 1 vej, hvor der på en kortere strækning ud for boligområdet Teglværkshaven anlægges fortov og cykelsti langs vejens nordside. Det giver bedre forhold for cyklister og fodgængere end nu, men cyklister og fodgængere skal dele et smalt areal. Dette kan give utryghed for de lette trafikanter og i værste fald risiko for konflikter og uheld.

Gammel Klausdalsbrovej ved Teglværkshaven.

Løsning 2
2 minus 1 vej med fortov og cykelsti langs hele nordsiden af vejen. Forslaget giver bedre forhold end nu og i forhold til forslag 1, idet fodgængere kan gå på fortovet i vejens nordlige side, og cyklister der kører mod vest, der har deres eget areal. På sydsiden skal cyklister anvende den smalle kantbane, hvor de dog undgår konflikter med fodgængerne, som skal fortovet på vejens nordside. Herlev Kommune var dog bekymret for, at denne løsning kunne gøre trafikanterne, ikke mindst børn, usikre på, hvordan de skal placere sig.

Løsning 3
Vej med cykelsti og fortov i begge sider. Dette forslag giver optimale forhold for cyklister og fodgængere i forhold til de to andre forslag, men kræver udvidelse af det samlede vejareal.

2 minus 1 vej med vejbed. COWI, 2017.

Vandet skal afledes på overfladen

Herlev Kommune har peget på afvanding til Sømosen, som ligger syd for Gammel Klausdalsbrovej, kan være en del af løsningen. En forudsætning har været, at det kun er de 14-15 helårsboliger langs vejen, der kobles på regnvandsledning, mens kolonihaverne enten skal håndtere vandet selv eller aflede det mod syd i overfladeanlæg.

Analyser viste, at der på grund af vejens kuperede forløb samler sig vand flere steder, og vandet derfra kan brede sig til matriklerne syd for vejen. Derfor er det nødvendigt at lægge ledninger gennem bakkerne for at aflede vandet samlet. Da der kun er lidt fald mod den grøft, der skal tage imod vandet, er det nødvendigt for præcisionen, at ledningerne graves ned (altså ikke bores). Løsningen kan kombineres med nedsivning i et lille skovområde nord for vejen mod vest, og det kan overvejes at inddrage af en eksisterende grøft.

Oversigtskort med chikaner og regnbede. COWI, 2017.

Undersøgelserne af området viste, at HOFOR har ledninger i dele af projektområdet. En oplagt løsning kunne være at koble vejafvandingen til HOFORS eksisterende ledninger. Da området ikke er kloakeret, er det dog ikke ligetil at lede vejvand til HOFORs ledning. Derfor blev løsningen i første omgang forkastet.

Modstridende oplysninger om kloakering

Modstridende oplysninger om kloakering gav udfordringer på projektet. Til brug for opgaven havde rådgiveren fået modelfiler fra HOFOR, som er forsyning i området. I modelfilerne fandtes en vejafvanding, som afspejler virkeligheden, men en del af ledningerne fremgår ikke af kommunens spildevandsplan. Det kan sikkert føres tilbage til dengang hvor forsyning og vej begge lå i kommunalt regi, og der derfor på tidspunktet for vejens etablering er fundet den mest hensigtsmæssige løsning, uden at der er udarbejdet tillæg til spildevandplanen. Tilsvarende forhold vil antagelig kunne findes mange andre steder.

Udfordringerne opstår, når rådgiver ser på tegningerne og konkluderer, at det vil være enkelt og billigt at koble regnvandssystemet på forsyningens ledninger. Det kan man imidlertid ikke – den del af systemet, der ikke er i spildevandsplanen allerede, skal også lægges ind, og så er der tale om en større ændring. Præmissen for dette projekt var, at der ikke skulle laves et tillæg til spildevandsplanen for at løse problemet. Selvom tilslutning til ledningsnettet rent fysisk er en lille ting, er det planmæssigt en større ting, som vil kræve et tillæg til spildevandsplanen.

Tværfagligheden kom på prøve

Da projektrapporten landede på kommunens bord, viste det sig imidlertid, at den fælles forståelse alligevel ikke var nået helt i mål. Uanset de gode hensigter var det ikke lykkedes at få de trafikale forhold repræsenteret rigtigt i skitseprojektet. På grund af sygdom var trafikafdelingen ikke med på løsningsworkshoppen, og det var først, da det endelige produkt blev præsenteret, at det gik op for parterne, at der ikke var enighed om de trafikale løsninger. Det krævede en ekstra gennemarbejdning af rapporten.

Trafikafdelingen savnede også en systematisk opstilling af fordele og ulemper ved de forskellige foreslåede løsninger. Her blev det tydeligt, hvor vigtigt det er at stille præcise krav, når opgaven bliver udbudt – det havde nemlig ikke været tilstrækkelig præcist beskrevet i udbudsmaterialet, og derfor må kommunen selv arbejde videre med dette.

Perspektiver i forhold til skybrudsplanen

Sideløbende med projektet er Herlev Kommune i gang med at udarbejde en skybrudsplan. Her skal der ses på, hvordan løsningen på denne strækning af Gammel Klausdalsbrovej kan spille sammen med andre projekter i kommunen.

Derudover har kommunen en opgave i at se på fordele og ulemper i forhold til tilslutning til kloak. Selvom kolonihaverne i dag ikke er kloakeret, og der ikke er planer om at ændre på dette, kan fremtidige planer og byudvikling give anledning til, at det senere bliver aktuelt. Så selvom kloakering ikke er den rigtige og billigste løsning her og nu, kan det på sigt vise sig at være en god investering.

Projektinfo

Fakta

Projektejer: Herlev Kommune. Kontaktperson: Lise Lyngsie Jacobsen

Leverance: Gammel Klausdalsbrovej – Herlev. Idéoplæg. COWI A/S for Herlev Kommune, juli 2017.

Hvorfor gik Task Force ind i projektet?

Håndtering af vejvand på overfladen er et gennemgående tema for mange vejprojekter, og ofte er der også et ønske om at kombinere klimatilpasningsprojekter med trafiksikkerhed og ikke mindst bedre forhold for bløde trafikanter. Task Forcen gik ind i projektet for at få konkretiseret de problemstillinger, der kan være vanskelige at håndtere på vejprojekterne, og kataloget over løsninger kan ses som inspiration for andre kommuner.

Gammel Klausdalsbrovej mellem skovstykket og kolonihaverne.