Tilbageholdelse af vand kan ikke betale sig i Nive Å-systemet

Fredensborg Kommune: Ved store nedbørshændelser er kapaciteten presset i den nederste del af Nive Å, hvor Usserød Å også bidrager med vand. Et forprojekt har nu vist, at det ikke kan betale sig at stuve vand op – i dette landskab. Til gengæld giver projektet inputs til andre relevante tiltag.

I 2010 gav et ekstremt skybrud oversvømmelser ved Usserød Å. Problemerne her er blevet løst efterfølgende, blandt andet med et dobbeltprofil (se hjemmesiden for Usserød Å > ). Men Usserød Å løber sammen med Nive Å, hvor der ved store regnhændelser kan være problemer med kapaciteten på den nederste strækning, og hvor der allerede har været enkelte oversvømmelser.

Derfor har Fredensborg Kommune skrevet ind i klimatilpasningsplanen, at mulighederne for at tilbageholde vand i oplandet til Nive Å skal undersøges, og kommunen har sat penge af til opgaven i 2016 og 2017.

I oktober 2016 tog kommunen kontakt til Task Force for at få sat gang i projektet, som havde været skubbet lidt til side for andre og mere hastende opgaver. I fællesskab udarbejdede vi et en projektbeskrivelse, projektet blev udbudt, og i begyndelsen af december blev det sat i gang.

Hvor kan vandet tilbageholdes?

I projektet blev der set på tre forskellige muligheder for tilbageholdelse af vand ved vej- og banedæmninger, hvor der uden større anlæg kan etableres en spærring. Det blev konkluderet, at det største volumen kan tilbageholdes ved motorvejen. Her vil en fuld udnyttelse af kapaciteten dog give oversvømmelse på Vejenbrødvej, men i de sjældne tilfælde det sker, kan vejen spærres af.

Samspil mellem afstrømning og højvande

For at få overblik over årsagerne til oversvømmelser blev der set nærmere på samspillet mellem skybrud, stor afstrømning i vandløbene og stormflod. Analyserne viste, at der ofte er høj afstrømning, når der er meget høj havvandstand. Den statistiske sammenhæng er dog ringe, og sandsynligheden for sammenfald af ekstrem afstrømning og stormflod er meget ringe.

Ved at se på forskellige scenarier for tilbageholdelse blev der udvalgt nogle realistiske scenarier. Der blev set på en 100 års hændelse i dag og i 2050 for både afstrømning og for vandstand.

Tilbageholdelse kan ikke betale sig

Beregningerne viser, at tilbageholdelse af vand opstrøms vil have meget lille betydning for omfanget af oversvømmelser på den nederste strækning af Nive Å. Det gælder især ved stormflod, hvor vandet kommer ind fra kysten, men også ved store afstrømninger er effekten begrænset.

Derfor er den overordnede konklusion på resultaterne, at det ikke kan betale sig at tilbageholde vandet opstrøms i Nive Å, da det ikke vil have en væsentlig effekt på udbredelsen af oversvømmelser. Løsningen er i stedet mindre jordvolde, som kan løse problemet ved de enkelte ejendomme, der er udsatte.

Figur 1 Oversvømmelser omkring Nive Ås nedre løb ved en 100-års afstrømning i 2050 med og uden projekt (COWI, 2017). Usserød Å løber til fra syd midt i billedet.

Ny viden til kommunen og forsyningen

Analysen af højvande i Øresund blev suppleret med beregninger på en model, som er opstillet til udredning af højvande og havvandsstigninger i København. Denne model inddrager historiske data for en meget længere periode end Kystdirektoratets højvandsstatistik og tager højde for den forventede udvikling i havvandsstanden med klimaændringerne (se mere her > ). De nye beregninger viser blandt andet, at en 100 års vandstand i 2050 vil være 1,85 m mod nu 1,55 m – det er højere end hidtidige analyser har vist.

De nye beregninger af højvande i Øresund giver vigtig viden til Fredensborg Kommunes arbejde med sikring af kysten. Kommunen er allerede i gang med at se nærmere på kystsikringen, og de nye oplysninger om højvande giver værdifuld viden til dette arbejde. Blandt andet er der brug for at se nærmere på Strandvejen, som ligger i kote 1,8 – det er lavere end vandstanden ved en 100-årshændelse i 2050.

Beregningerne viser derudover, at renseanlægget, der ligger ved Strandvejen, er udsat ved en 100 års stormflod allerede i 2050. Det er vigtig viden, som forsyningen vil se nærmere på.

Et kort og godt projektforløb

Projektet er et godt eksempel på, hvordan et forprojekt på relativt kort tid kan bidrage til at få afklaret en problemstilling. Task Forcens rammeaftale med fire rådgivere gør processen med udbud og kontrakt enkel og smidig, og det er med til at få projekterne sat hurtigt i gang. Task Forcen bidrager undervejs med det, der er mest brug for.

Birgitte Aarup Sørensen, som er projektleder i Fredensborg Kommune, har været glad for samarbejdet:

”Bente og Merle hjalp os igennem processen med konkretisering af opgaven, gennemførelse af udbuddet og kontakten med rådgiver i hele forløbet. Ud over praktisk hjælp og økonomisk støtte har vi således fået faglig sparring af høj kvalitet, som både vi og Fredensborg Forsyning, som også deltog i projektmøderne, har sat meget stor pris på. Uden Task Forcens hjælp havde vi ikke nået at få opgaven løst inden for tidsfristen, og Bente og Merle har ydet et stort bidrag til, at resultatet var af den kvalitet, vi havde ønsket. Vi håber at kunne arbejde sammen med Task Forcen en anden gang”, siger hun.

Fredensborg Kommune valgte fra starten at invitere Fredensborg Forsyning med omkring projektet, selvom det var fuldt finansieret af kommunen. Forsyningen har bidraget med data og har også kommenteret resultaterne, hvilket har været med til at løfte projektet. Samtidig kan forsyningen selv bruge resultaterne i forhold til klimasikring af rensningsanlægget.

Projektinfo

Fakta

Projektejer: Fredensborg Kommune. Kontaktperson: Birgitte Aarup Sørensen

Rapport: Tilbageholdelse af vand i oplandet til Nivåen. COWI A/S for Fredensborg Kommune, januar 2017.

Hvorfor gik Task Force ind i projektet?

Task Forcen har mødt problemstillingen om oversvømmelser på den nedstrøms del af vandløb flere steder i regionen, og her er det altid vigtigt at få afklaret, hvor meget der stammer fra vandløbet, hvor meget der skyldes højere vandstand i havet – og samspillet mellem de to.

Analysen i oplandet til Nive Å har givet et konkret eksempel på beregning af, om en del af problemet kan løses ved at tilbageholde vand opstrøms i systemet. Projektet fungerer derfor som et godt eksempel på en generisk problemstilling.