Klimatilpasning i et beskyttet kulturmiljø i Helsingør

Vejbelægningerne trænger til udskiftning i Helsingør bykerne, og i den forbindelse ønsker Helsingør Kommune at integrere klimatilpasningsløsninger og sikre bykernen mod fremtidens kraftigere regn. Et forprojekt med Task Forcen har givet kommunen en procesplan for, hvordan klimatilpasningsprojektet igangsættes og køres samt en handlingsplan med blandt andet principløsninger og oplæg til serviceniveau for skybrudssikring.

Bykernen i Helsingør har en stor tæthed af kulturarv med fortrinsvis fredet og bevaringsværdig bygningsmasse og med smalle gader og stræder. Helsingør Kommune ønsker at finde overfladeløsninger, som kan integreres og bidrage til byrummet og samtidig håndtere de fremtidige nedbørsmængder. Der er også brug for at fastlægge serviceniveau for større regnhændelser ud fra en økonomisk betragtning.

Helsingør bykernes placering ud mod havet gør, at løsningerne skal kunne håndtere en skybrudssituation i samspil med fremtidige havvandsstigninger.

Som udgangspunkt for projektet har Helsingør Kommune udarbejdet ”Investeringsplan for Helsingør bykerne” med et ønske om at arbejde med udviklingen af gader og byrum med fokus på byens belægninger og klimatilpasning.

I november 2016 tog kommunen kontakt til Task Forcen for at få hjælp til at få konkretiseret projektbeskrivelsen. I fællesskab med kommunen og Forsyning Helsingørs spildevandstekniske område blev rammerne for projektet fastlagt, projektet blev udbudt og i medio januar 2017 blev det sat i gang.

I denne opgaveløsning har de øvrige forsyningsarter ikke været inddraget.

Procesplan var afgørende for fremdriften

I projektet blev en detaljeret procesplan udarbejdet som det allerførste. Den indeholdt alle nødvendige forudsætninger med milepæle for blandt andet myndighedsbehandling, tekniske beregninger, ansvarsfordeling, møder m.v. frem til den politiske behandling af handlingsplanen.

Kommunen havde brug for at få et overblik over procesforløbet for udarbejdelse af handlingsplanen, så arbejdsopgaver og møderække blev synlig for alle.

Kommunen fortæller, at procesplanen har været afgørende for fremdriften i projektet. Alle har kendt formålet med hvert møde og vidst hvad der skulle drøftes. Den fastlagte møderække har bidraget til, at der skete noget fra møde til møde, og det er oplevelsen hos projektgruppen, at ingen har følt, at de spildte deres tid på møderne.

I handlingsplanen er der også fremlagt en overordnet plan for den videre proces frem mod anlægsarbejdet. Den gør blandt andet opmærksom på, at der i forbindelse med skybrudssikring skal indhentes tilladelser til udledning af regnvand, banekrydsning, samt gennemførelse af arkæologiske undersøgelser og miljøvurdering. Procesplanen anbefaler en dialog med flere af de mange interessenter, der er i spil, når løsningerne skal implementeres i Helsingør bykerne. Der er blandt andet brug for en dialog med Slots- og Kulturstyrelsen vedrørende de fredede bygninger og ledningsejerne.

Flagskib for ny samarbejdsmodel

Handlingsplanen har givet en masse resultater, men de procesmæssige erfaringer fylder ligeså meget hos kommunen.

Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør har begge været med i projektet fra start, selvom det var fuldt finansieret af kommunen. Forsyningen har bidraget med viden, hydrauliske beregninger og cost-benefit-analysen på det spildevandstekniske område, som har givet forudsætningerne for løsningsprincipperne samt oplægget til fastlæggelse af serviceniveau for skybrud.

Det har været vigtigt, at vidensopbygningen er sket i fællesskab mellem kommune og forsyning, så den ene part ikke bliver dybt involveret i projektet uden den anden, men at der kommer en fælles forståelse for projektet. Det har haft betydning for projektets resultater, at forsyningen i hele forløbet har kunne komme med viden, inputs m.v.

Katrine Kjærbo, Områdeleder Trafik, Vej og Parkering, siger, ”Sådan vil vi gerne arbejde fremadrettet. Erfaringerne kan blive båret videre i andre dele af kommunens arbejde, fx hvor det kan være værdifuldt i højere grad at tænke forsyningen ind tidligt i et projekt eller en lokalplan. Projektet kan fungere som flagskib for samarbejdet”.

Erfaringen fra projektet er også, at det har været godt at være bredt fagligt forankret, og at ledelsen har været inddraget på relevante tidspunkter, så alle får en fælles opfattelse af projektet og får mulighed for løbende afklaring. Chefer fra forsyningen og direktører fra kommunen deltog på møderne vedrørende mulighederne i medfinansieringsbekendtgørelsen og cost-benefit-analysen for fastlæggelse af sikringsniveau for skybrud.

Handlingsplanen giver principløsninger for bykernen

Fællessystemet skal klimatilpasses svarende til, at det kan håndtere en 10 års regnhændelse om 100 år. Dette er allerede politisk besluttet i spildevandsplanen. Ud over klimatilpasningen kan bykernen sikres yderligere – nemlig mod skybrud.

Principløsningerne tager udgangspunkt i, at regnvandet fra fortove, veje og fra de vejvendte tagflader i bykernen fjernes fra fællessystemet og i stedet afledes på terræn via åbne eller lukkede render på vejene. Det fremtidige vejprofil i hele bykernen tænkes anlagt med fald fra facader, så der dannes en vandrende på midten af vejen.

Der er set på fire pilotstrækninger i bykernen for at arbejde med variationen i vandføring og i længdefald. Der er optegnet principskitser for vejprofilet de fire steder, og det er blevet skitseret, hvor højt vandet vil stå i gaden under hhv. ½, 10 og 50 års regnhændelser.

Vandføringen i gaderne varierer afhængig af oplandets størrelse, hvilket giver en nødvendig variation i løsninger, viser analyserne. Nogle steder er der store vandføringer og med 90° sving flere gange undervejs til udløbet i havnen. Det er vurderet, at det i omkring 20 % af gaderne vil være nødvendigt at anlægge traditionelle regnvandsledninger, eventuelt som supplement til renderne, hvis der stadig ønskes vand på terræn.

Det skal besluttes, hvorvidt det kan accepteres, at der er vand på terræn i gågaderne, og i så fald hvor ofte og hvor meget vand, inden der kan arbejdes videre med konkrete løsninger.

Cost-benefit-analyse som en nødvendig metode til at fastlægge serviceniveau for skybrudssikring

Som input i opgaveløsningen har Forsyning Helsingør udarbejdet en cost-benefit-analyse, der viser et samfundsøkonomisk optimalt niveau for skybrudssikring.

Beregningerne bygger på antagelser om, hvor højt vandet skal stå, for at en skade indtræffer på en bygning, hvor store skadesomkostningerne er, og hvad det koster at sikre mod skader. Skaderne er regnet på et konservativt grundlag, og skadesomkostningerne er beregnet alene ud fra skader på bygninger. Det betyder, at en række gevinster, som er svære at prissætte, ikke er regnet med. Der vil være en gevinst ved, at omsætningen i butikkerne ikke reduceres efter oversvømmelser, at ejendomspriserne ikke risikerer at falde grundet oversvømmelsesrisiko osv. Ligeledes er det en gevinst, at de historiske fredede bygninger sikres, og at der skabes tryghed ved at have forretning og bolig i en by, som oversvømmes relativt sjældent.

De investeringer i klimatilpasning, som der lægges op til, vil altså føre til sikring af flere værdier end forudsat ved analysen.

Hvad koster det, og hvem kan betale for hvad?

Handlingsplanen konkluderer, at det er langt billigere at aflede regnvandet i render på terræn end at anlægge nye rør under jorden – særligt når belægningen alligevel skal fornyes. Den økonomiske besparelse beløber sig på over 100 mio. kr. Driftsmæssigt vil der også være en besparelse, når en del af regnvandet ikke længere skal renses på renseanlægget.

Håndtering af vandet på overfladen giver mulighed for, at Forsyning Helsingør kan bidrage økonomisk til skybrudssikringen via et medfinansieringsprojekt. I handlingsplanen fremstilles et princip for fordeling af projektomkostningerne, fx til projektering og udbudsmateriale, arbejdsplads, ændring af vejprofil, arkæologi og beplantning. Nogle af udgifterne ligger hos begge parter og andre ligger hver for sig. Den konkrete projektøkonomi og den økonomiske fordeling skal der tages stilling til i det konkrete projekt.

Samarbejdet med Task Force har løftet projektet og samarbejdet

Task Forcen har været med fra start til slut og bidrog i første omgang med at afklare og definere opgaven.

Kommunen fortæller, at Task Forcens udbudsskabelon var en væsentlig forudsætning for, at projektet kom i gang. Skabelonen var nem, og Task Forcen havde på baggrund af de indledende møder fyldt en del af informationerne ind. Det gjorde det hurtigt og trygt at få projektet budt ud.

Projektgruppens tilbagemelding på processen var, at det har været rart at have Task Forcen til at facilitere møder, give faglig inputs til handlingsplanen og hjælpe med referater i den fase, hvor projektet blev defineret. Referaterne har været værdifulde for projektet, fordi de konkretiserede ønskerne til opgaven og skabe overblik over arbejdsopgaver og ansvarsfordelingen.

Katrine Kjærbo, Områdeleder Trafik, Vej og Parkering, har været glad for samarbejdet:

”Det, der gør samarbejdet med Task Forcen særligt, er, at de er en neutral part i samarbejdet og har derfor mulighed for at stille de svære spørgsmål. Det har løftet projektet og samarbejdet mellem os og forsyningen. Undervejs i processen har Task Force også støttet op om arbejdet med tilbud om faglige arrangementer og netværksmøder undervejs. Og har ikke mindst bidraget med den nyeste viden og erfaringer, som kommune og forsyning ikke selv har mulighed for at eftersøge og holde øje med.”

Hvad er næste skridt?

Projektet har gjort, at både kommune og forsyning er blevet klogere på løsningsmuligheder og et muligt serviceniveau for bykernen, men der er behov for at få belyst fordelene ved projektet for både kommune og forsyning, så gevinsterne af samarbejdet fremstår tydeligt.

Der skal laves en køreplan for det videre arbejde, blandt andet for at gøre det tydeligt, hvad der skal belyses grundigere.

Projektinfo

Fakta

Projektejer: Helsingør Kommune
Kontaktperson: Katrine Kjærbo

Leverance: Handlingsplan for Helsingør bykerne, løsningsprincipper på pilotstrækninger og medfinansiering og fordelingsprincip. COWI A/S for Helsingør Kommune, juni 2017.

Hvorfor gik Task Forcen ind i projektet?

Flere kommuner har byer med kulturarv og bevaringsværdige bygningsmasse, som skal sikres, nogle både for skybrud og stormflod. Task Forcen er gået ind i projektet for at frembringe viden om, hvordan der kan arbejdes med klimatilpasning i et historisk og tæt bymiljø – med flere fredede bygninger og mange erhvervsdrivende. Vi oplever også, at der er en efterspørgsel på, hvordan et klimatilpasningsprojekt igangsættes og køres. Derfor har vi været opsat på at få lavet en procesplan som et inspiration til andre.

Gl. Færgestræde i Helsingør er renoveret og har fået en vandrende i midten.