“En pæn grøft” – dialog, samskabelse og forventningsafstemning i Kokkedal

Regnvand løb ned i en rækkehusbebyggelse fra en kommunal støjvold og fik Fredensborg Kommune til at igangsætte et projekt om alternativ håndtering af vandet. Det lille projekt resulterede i en vigtig pointe, som dog ikke blev implementeret i den faktiske løsning: Ved at lægge 40 % oven i budgettet kan dimensioneringen øges fra en 1-årshændelse til en 100-årshændelse. Desuden satte evalueringen af projektet fokus på, hvor vigtigt det er at afstemme forventninger mellem parterne i opstarten af projektet.

I november 2016 tog Fredensborg Kommune kontakt til Task Forcen for at få sat et projekt i gang om håndtering af vand fra en støjvold langs Kongevejen i Kokkedal. Rækkehusbebyggelsen bag støjvolden oplevede gentagne oversvømmelser, og der var brug for en løsning. Da der var tale om et lille projekt, kunne Task Forcen sætte COWI helt på fra start*, så der forelå hurtigt en projektbeskrivelse.

Projektets indledende analyser viste, at problemerne med overfladevand hos grundejerforeningen havde flere forskellige kilder – skiftende langs den ret lange vold. I den ene ende kom alt vandet fra Fredensborg Kommunens støjvold, mens det længere henne ad volden skyldtes en kombination af vand fra volden og vand fra grundejerforeningens egne (ofte befæstede) arealer. Det blev også vurderet, at et projekt der udelukkende håndterer overfladevand fra støjvolden, flere steder kun vil give forbedringer ved mindre regnhændelser. En klimatilpasning ud over en 5 års regnhændelser og til dækning af den samlede udfordring vil forudsætte et projekt, som også håndterer regnvand fra grundejerforeningens arealer. Denne viden om, hvor regnvandet kommer fra, var afgørende for skitseringen af de konkrete løsningsforslag.

Simpel klimatilpasningsløsning er vejen frem

Løsningsforslagene i den samlede anbefaling tager udgangspunkt i projektområdets fysiske karakter og har fokus på at sikre boligerne mod overfladevand fra støjvolden, samt evt. overfladevand fra grundejerforeningsarealer, ved at opsamle regnvandet og lede det via eksisterende dræn til regnvandskloak. Samtidig skal en overbelastning af den eksisterende kloak undgås ved dels at nedsive så meget vand som muligt, og dels at forsinke udløb af regnvandet, så kloakkens kapacitet ikke overskrides.

Den samlede løsning foreslår blandt andet at etablere en afvandingsgrøft langs støjvolden, som kan aflede vand fra støjvolden og fra grundejerforeningens arealer. I grøften foreslås det at så en enggræsblanding med blomstrende urter, som kræver minimal vedligeholdelse og fremstår grønt og frodigt. Den skal blot slås en gang om året.

Støjvold og grøft. Illustration fra rapporten.

For at fremme muligheden for nedsivning sker afløb fra grøften via et dræn med begrænset kapacitet, så der sker en neddrosling af afløbet. Grøften etableres med varierende dybde og nogle 1 meter brede jordvolde flere steder på tværs af afvandingsgrøften for at styre, så vandet ikke strømmer for hurtigt ned igennem grøften, og så vandet afledes fra de dybeste punkter.

Projektet er baseret på et forhåndstilsagn fra Fredensborg Forsyning, således at der fortsat kan afledes til Forsyningens regnvandssystem efter en lokal forsinkelse.

Starter med en kort grøft

I første omgang etableres kun en grøft i starten af støjvolden – i den ende, hvor det overskydende vand stammer 100% fra støjvolden og hvor de mest omfattende problemer med overskudsvand findes. Selve grøften starter ved støjvoldens fod og strækker sig lidt ind på foreningens arealer for at give den mest harmoniske profil og et sammenhængende udtryk. Kommunen lægger gravearbejde til og grundejerforeningen lægger lidt areal til for at håndtere det overskydende vand fra volden.

Er denne løsning ikke tilstrækkelig til at håndtere de oplevede problemer, er det planen at genoverveje en løsning, hvor der så etableres en model, der både kan håndtere vandet fra støjvolden og vandet fra Grundejerforeningens egne arealer. Finansieringen vil tilsvarende skulle deles mellem kommune og grundejerforening ud fra en vurdering af, hvor vandet kommer fra. Men i første omgang er det håbet, at den lille model vil give en pragmatisk løsning, der fungerer i dagligdagen selv om større hændelser stadig kan volde udfordringer.

Det betaler sig at sikre mod en større regnhændelse

I projektet er der opstillet et budget for projektering og anlæg ud fra håndtering af forskellige regnhændelser henholdsvis 1 års regn, 25 års regn og en 100 års regn, der i varierende grad vil løse problemerne med vand på overfladen.

Her blev det tydeligt, at løsning A: Håndtering af overfladevand fra støjvolden ved en 1 års regnhændelse opstillet overfor løsning B: Håndtering af overfladevand fra støjvold og grundejerforeningens arealer ved en 100 års hændelse kun er omkring 40 % dyrere.

Kommunen fortæller, at det var overraskende at se, at der med relative få ekstra midler vil kunne sikres mod en skadevoldende oversvømmelse. Det har givet både kommunen og Task Forcen en bevidsthed om at undersøge, hvorvidt det kan betale sig at sikre til en større regnhændelse end forsyningens serviceniveau, når der fremover alligevel skal laves projekter eller renovering.

Etablering af løsning B vil kræve et fælles projekt mellem kommune og grundejerforening, da der skal arbejdes på tværs af skel. Ud over grøften er der brug for et forsinkelsesbassin og ekstra voluminer ved mindre fordybninger, placeret i fællesområderne i forbindelse med grøften.

Udover den projektøkonomi der fremgår af rapporten, så giver overfladeløsninger mulighed for at integrere en merværdi – det kan være at øge den rekreative værdi, men det kunne fx også være etablering af legeelementer. Her skal man være opmærksom på, at hvis legeelementerne bliver placeret på kommunal grund, så pådrager kommunen sig en drifts- og tilsynsforpligtelse.

Anlægs- og driftsaftale er vigtigt ved et fælles projekt

Ved gennemførelse af en fælles klimatilpasningsløsning, der håndterer både overfladevand fra støjvold og grundejerforenings arealer, er det væsentligt, at der laves en anlægs- og driftsaftale imellem Fredensborg Kommune og grundejerforeningen. Projektet påpeger, hvad en anlægs- og driftsaftale bør indeholde:

  • Hvem betaler for hvad? Forslag: Der kan evt. tages udgangspunkt i de forskellige overslag, der er beregnet som en del af projektet.
  • Drift af grønne overflader. Forslag: Kommunen driver skråning (matrikel-skel) – Grundejerforening driver grøft og græsarealer. Andre løsningsformer vil kræve en regulering af driftsaftale imellem Kommunen og kommunes driftsentreprenør – idet der vil være tale om ændring af driftsopgaver.
  • Ejerskab og drift af dræn. Forslag: Grundejerforeningen ejer og driver disse – idet grundejerforeningen vil være de første til at opdage, hvis der står vand, som ikke ledes bort – til gengæld kan Grundejerforening evt. få et nedslag i pris på deres anlægsarbejder som i stedet afholdes af Fredensborg Kommune.
  • Oprensning af grøft hvis denne fyldes op med materialer. Forslag: Grundejerforeningen har forpligtelsen til at fjerne grønne overskudsmaterialer og evt. affald fra grøft i forbindelse med drift. Fredensborg Kommune skal sammen med grundejerforeningen syne grøften hvert 10. år og varetage evt. oprensning af jordmaterialer – herunder terrænregulere med eksisterende muld og så græs. Hvis der ved oprensning af jordmaterialer er tale om forurenet jord, skal forureneren betale merudgiften til deponering af forurenet jord
  • Tinglysning. Forslag: Der laves en fælles tinglysning af rettigheder til placering af anlægget og drift af dette på både Fredensborgs Kommunes matrikel og grundejerforeningens matrikel – anlægget er sikret bedre end gæsteprincippet.

Processen har givet værdifuld læring til næste projekt

Rapporten er godt formidlet og god guide til, hvordan de forskellige løsningsforslag kan udføres. Den kan også fungere som et oplæg til dialog med andre grundejerforeninger.

Ved evalueringen af projektet stod det imidlertid klart, at det er vigtigt at være omhyggelig med forventningsafstemningen, både før projektet indledes, og når det skifter retning undervejs.

Klimatilpasning med overfladeløsninger og merværdi kan være mange ting. Alle beundrer de nytænkende anlæg med naturindhold, legeelementer og rekreativ værdi. Samskabelse står højt på den kommunale dagsorden, og vi ønsker alle at inddrage borgerne i nytænkende projekter, som skaber engagement, ejerskab og nye rekreative muligheder. Men sæt lige foden ned: Hvad kan man egentlig forvente af et lille projekt ved en støjvold langs Kongevejen i Kokkedal?

Når Fredensborg Kommunes projektleder på projektet ikke er fagmedarbejder, er det nødvendigt, at både kommunens miljøafdeling og Task Forcen bidrager med at fastlægge projektets ambitionsniveau. Handler projektet om samskabelse og rekreativ merværdi, eller er det blot et spørgsmål om at få løst et problem med for meget vand på en effektiv måde?

“Vi endte med “en pæn grøft”, og det er nok i virkeligheden den rigtige løsning”, siger Johan Vedel, der er projektleder i Fredensborg Kommune, “men jeg tror, vi gik nogle unødvendige omveje. Rapporten er langt mere detaljeret end det, vi havde brug for”. Også i forhold til grundejerforeningen har kommunens signaler været tvetydige, men de problemer, det skabte, har vi kunnet håndtere undervejs. Grundejerforeningen er tilfreds med den løsning, der blev valgt. Det skal dog understreges, at en ekstern samarbejdspartner som en grundejerforening har brug for en meget tydelig, rettidig og åben kommunikation for at kunne orientere sit bagland og sikre intern opbakning – ikke mindst, når projektet ændrer sig og når de konkrete aktiviteter går i gang. Som kommunen kan det være svært at styre præcist, hvornår fx gravemaskiner og større arbejder går i gang. Men når beboerne oplever, at de er involveret i projektet, kan det virke meget overraskende og intimiderende, når større arbejder går i gang uden, at de er blevet orienteret fx om konkrete datoer.

Ved evalueringen blev det tydeligt for alle, hvor vigtigt det er at være konkret og præcis, når vi definerer projektets rammer – herunder også de økonomiske, samt at få snakket projektets ambition igennem og hvordan projektet skal bruges videre frem.

Vi skal også være forberedt på, at processen kan ændre sig ved uforudsete opdagelser. I projektet blev det pludseligt klart, at oversvømmelsen på en del arealer også skyldes regnvand fra grundejernes område. Ved sådan situationer er der vigtigt at gøre sig klart, om dette skaber et behov for at lave projektjusteringer eller om projektets rammesætning kan fortsætte. Her kan Task Forcen ikke blot lade projektet køre, men skal gå ind og forstyrre og undersøge, om der er brug for justeringer.

Opgaven har betydet, at Task Forcen er blevet mere opmærksomme på behovet for at hjælpe med at konkretisere opgaven og følge projekterne tæt nok, så vi i højere grad kan fungere som sparringspartner for projektejer, også under projektforløbet.

Task Forcens involvering fik sat skub i projektet

Johan Vedel fra Fredensborg Kommune fortæller, ”at projektet var ikke blevet til noget uden hjælpen fra Task Forcen. Det er sådan en lille opgave, som er svær at få prioriteret, men den jo er vigtig nok for dem, det drejer sig om. Selvom projektet ikke er blandt de største, så hjalp Merle og Bente os med at få beskrevet opgaven, så vi vidste, hvor vi skulle starte. Muligheden for at få betalt 50 % af rådgiverydelsen har også været en medvirkende faktor til, at projektet blev igangsat. Og så har jeg haft en tryghed i, at det har været muligt at få viden og sparring fra Task Forcen – at Merle og Bente kan bruges som et kompetencecenter. ”

Projektinfo

Fakta

Projektejer: Fredensborg Kommune. Kontaktperson: Johan Vedel

Leverance: Håndtering af regnvand fra Hvedevænget og støjvold. COWI A/S for Fredensborg Kommune, marts 2017.

* Projektets samlede budget lå under 70.000 kr. ekskl. moms, og derfor var udbud ikke nødvendigt. Opgaven kunne direkte tildeles COWI A/S, som står øverst på Task Forcens rammeaftale.

Hvorfor gik Task Force ind i projektet?

Task Forcen så det som en mulighed for at vise, hvordan der kan laves af mindre og simple klimatilpasningsløsninger, som kan etableres billigt, men som dels ikke konflikter med grundejerforeningens anvendelse af det fælles græsareal neden for støjvolden, og som også gerne må bidrage med merværdi. Samtidig var der mulighed for at få erfaringer med, hvordan samarbejdet med en grundejerforening kunne bidrage til løsningen.

Støjvold og græsplæne set fra syd.