Fokusmøde med Halsnæs Kommune og Halsnæs Forsyning, 21. juni 2016

Kontaktperson i Halsnæs Kommune: Kenneth Berger

Kysten er i fokus

Da stormen Bodil ramte, var vandet ca. 2 meter over daglig vande og gav skader for flere mio. kroner. Kommunen arbejder derfor både på at sikre kysten mod erosion og værdierne bag kysten mod stormflod. Halsnæs Kommune gået sammen med kommunerne Gribskov og Helsingør om projektet Nordkystens Fremtid for at opretholde kystens værdi for kommunerne og deres borgere.

Derudover arbejder kommunen og forsyningen på at få lavet en højvandssluse i Frederiksværk. Slusen fremtidssikres, så den kan håndtere en Bodil-hændelse, og en havvandsstigning på 60 cm. Slusen er det først initiativ i en større klimatilpasningsindsats.

Biofaktor som fast grønt element i lokalplanerne

Kommunen arbejder konsekvent med at indarbejde en biofaktor i lokalplanerne for at minimere befæstede arealer. Biofaktoren sikrer, at grønne elementer integreres i den fysiske planlægning, og giver samtidig et godt udgangspunkt for at indtænke klimatilpasning. Biofaktoren varierer afhængig af, om der er tale om byzone, landzone m.m., og karakteren af det konkrete område.

Små projekter fortæller klimatilpasnings-historien

I Frederiksværk skal der laves en vandvej, som leder vandet ned til en forsinkelsesplads på Valseværksplænen. Projektet er midlertidigt, indtil et større byomdannelsesprojekt bliver sat i gang. Vandvejen blev igangsat i forbindelse med andre aktiviteter i byen med en lille ekstra investering. Den kan ikke håndtere de regnvejrsmæssige udfordringer, men bruges til at fortælle borgerne, at kommunen har fokus på klimatilpasning og ønsker at bruge regnvandet som et aktiv for byen og dens borgere.

Hvordan kan vandløb og grøfter bidrage til klimatilpasningsindsatsen?

I kommunen er der især i nogle sommerhusområder meget regnvand i kloakken, selv om området kun er kloakeret for spildevand. Halsnæs Kommune og Forsyning ønsker derfor at få undersøgt, hvorvidt grøfter og bedre vandløbsvedligeholdelse mv. kan aflaste kloakkerne og måske bidrage til at sænke et stigende grundvandsspejl. Og samtidig få belyst, hvem der må betale for hvad, når der er tale om offentlige vandløb.