HER ER TASK FORCE I GANG

Ballerup Kommune og Novafos: Skybrudsplan og oplandsanalyse

Ballerup Kommune er igennem Harrestrup Å-samarbejdet forpligtet til at kunne håndtere 10 % af sit skybrudsvand inden for kommunegrænsen. Kommunen ønsker på den baggrund en plan for forebyggelse af skybrud, da det antages, at der nogle steder er samfundsøkonomisk fornuft i at klimatilpasse til mere end det vedtagne serviceniveau. Forsyningen er i gang med at klimatilpasse afløbssystemerne og ønsker at håndtere vand i blå/grønne overfladeløsninger, når det er muligt, da det er billigere og samtidig kan spille sammen med andre hensyn. Kommune og forsyning ønsker at opnå synergieffekt af arbejdet, idet det ofte er de samme steder, der er i spil til håndtering af vand til klimatilpasning og skybrudssikring, og der kan skabes bedre og billigere løsninger ved at kombinere de to.

Task Forcen er gået ind i projektet fordi mange kommuner i regionen står med tilsvarende problemstillinger, og Task Forcen derfor ser en mulighed for at bruge projektet som udgangspunkt for læring for mange. Der er blandt andet tilknyttet et projektnetværk af medarbejdere fra andre kommuner og forsyninger, som følger projektet og drøfter både konkrete og generelle problemstillinger og derved lærer nyt, samtidig med at de giver input til projektet.

Egedal Kommune: LAR på kommunale bygninger

Egedal Kommune ønsker at vise mulighederne for lokal håndtering af regnvand og sætter derfor LAR-projekter i gang på kommunale bygninger.

Task Forcen ser et potentiale i at skabe en model for håndtering af regnvand på kommunernes egne bygninger, da det kan fungere som inspiration for borgere og virksomheder.

Frederiksberg Kommune og Forsyning, Københavns Kommune og HOFOR: Interessentinddragelse i Grøndalsparken

Grøndalsparken er et vigtigt grønt område i håndteringen af skybrud på tværs af Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Grøndalsparken skal omdannes til et centralt forsinkelsesareal, der kan tilbageholde store mængder vand fra det omkringliggende opland, og samtidig fungere som en skybrudsvej og lede vandet til Harrestrup Å. Grøndalsparken indgår derfor i kapacitetsplanen for Harrestrup Å samarbejdet. Grøndalsparken skal i fremtiden kunne håndtere en 100 års regnhændelse.

Grøndalsparken er også et grønt åndehul på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner, og der er mange rekreative interesser i parken, som også er fredet. S-toget kører igennem parken på langs, og klimatilpasningen skal også tage hensyn til infrastrukturen.

De to kommuner og deres forsyningsselskaber ønsker at skabe klimatilpasning med merværdi, der kan tilgodese interessenternes ønsker og behov. Der skal udarbejdes en procesplan for inddragelse af de interessenter, der er relevante for et kommende regnvandsprojekt i Grøndalsparken. Procesplanen skal definere, hvem der skal inddrages, hvornår og hvordan de skal inddrages. Procesplanen skal også indeholde en kommunikationsplan for inddragelsesprocessen.

Task Forcen er gået ind i projektet for at kunne formidle, hvordan der laves en kortlægning af interessenter, og hvordan og hvornår interessenter og organisationer som bl.a. omfatter Banedanmark og Danmarks Naturfredningsforening, lokalråd og kolonihaver.

Furesø Kommune og Novafos: Blomsterkvarteret i Værløse

Et villakvarter i Værløse er blevet drænet i forbindelse med udstykningen for mere end 50 år siden, og vand fra dræn og småsøer ledes flere steder til fælleskloak. Længere nede på samme kloaksystem er forsyningen i gang med at afkoble regnvand, men vand fra Blomsterkvarteret får bassiner til at løbe over ved kraftig regn.

Opgaven går i første omgang på at få afklaret, om forsyningen har et ansvar for dette vand, eller om kommunen kan påbyde grundejerne at afkoble. Hvis det er forsyningens ansvar, er der mulighed for at arbejde med en kombination af LAR og dræn til forsinkelse af regnvandet og evt. afledning til et vandløb.

Task Forcen er gået ind i projektet, fordi problemstillingen med gamle dræn i ældre villakvarteret findes mange steder, og ansvaret er uafklaret. Egentlig er drænvand normalt ikke forsyningens ansvar, men her er drænledningerne etableret af kommunen i forbindelse med udstykningen, hvilket betyder, at forsyningen tilsyneladende har et ansvar. Derfor har forsyningen brug for at finde en løsning.

Området er et såkaldt dødislandskab, et område med mange små bakker og små, lavninger, der ikke har et naturligt afløb. Lavningerne har ofte ler i bunden, og derfor siver vandet ikke naturligt ned, og der skabes små søer. Ved kraftig regn kan de små søer vokse og give anledning til oversvømmelser, og det er antagelig årsagen til, at de er sluttet til dræn – og dermed kloakledninger – nedstrøms. Der kan ikke nedsives i området, og derfor bliver der brug for at etablere alternative løsninger. For eksempel kan det være interessant at undersøge, om der kan etableres en løsning, der kombinerer LAR i form af regnbede og faskiner med et fælles dræn. Dette kræver såvel en teknisk som en juridisk afklaring.

Gentofte Kommune og Novafos: Borgerinddragelse i Mosegårdskvarteret

I Mosegårdskvarteret oplever borgerne oversvømmelser allerede ved moderate regnhændelser, og der er brug for en anden håndtering af vejvandet. Borgerne ønskes inddraget i forbindelse med et godkendt medfinansieringsprojekt. Der gennemføres en innovativ borgerinddragelsesproces med forskellige aktiviteter. Viden og erfaring fra processen opsamles i en drejebog, således at Gentofte Kommune og Novafos får input til fælles retningslinjer for håndtering af borgerinddragelse ved fremtidige klimatilpasningsprojekter på veje.

Task Forcen er gået ind i projektet, da der er efterspørgsel på viden og erfaringer på borgerinddragelsesprocesser, hvorved drejebogen kan fungere som et inspirationsmateriale for øvrige kommuner og forsyninger i Region Hovedstaden.

Gladsaxe Kommune og Nordvand: Klimatilpasning på veje

Gladsaxe Kommune og Nordvand er i gang med at udarbejde retningslinjer/tjekliste for arbejdet med klimatilpasning på veje. Der skal samles op på erfaringer med procedurer, kriterier for vejprofiler mm. og drift og vintervedligeholdelse. Task Force har bidraget med sparring og facilitering af samarbejdet.

Som resultat af samarbejdet udarbejder Gladsaxe Kommune i samarbejde med Task Forcen generelt materiale om klimatilpasning på veje, som vil blive lanceret i efteråret 2017.

Gribskov Kommune: Plan for regnvandshåndetering i ny bydel, Helsinge Nord

Nord for Helsinge skal der udvikles et nyt byområde. Projektet skal udarbejde en plan for regnvandshåndtering i den nye bydel Helsinge Nord, således at en 5 års hændelse håndteres på overfladen, og der skal ses på mulighederne for at håndtere større regnhændelser udover hverdagsregn med henblik på, at disse ikke skaber gener hyppigere end hvert 100. år. Regnvandshåndteringen skal beregnes i forhold til vandføringskapaciteten i Ammendrup Å, idet afvandingen fra området sker gennem Ammendrup Å, som er hydraulisk belastet og løber gennem Helsinge.

Task Forcen er gået ind i projektet, da flere kommuner ønsker at indtænke klimatilpasning i nye eller renovering af bydele, men mangler viden om hvordan det gøres. Miljøstyrelsen påpeger i deres evaluering af klimatilpasningsplaner, at 39 planer ikke har retningslinjer, der understøtter klimatilpasning i nybyggeri. Projektet giver en beskrivelse af fremgangsmetode for integrering af klimatilpasning i nye bydele, som kan være inspirationsmateriale for andre kommuner.

 

Herlev Kommune: Vejvand på Gammel Klausdalsbrovej

Vejvandet løber ned på matriklerne langs Gammel Klausdalsbrovej og skaber problemer, især for kolonihaverne. Et forprojekt skal munde ud i et idékatalog med økonomiske og juridiske rammer til innovative løsninger for vejvand på en smal vej og skabe grundlag for en politisk beslutning om, hvordan problemerne løses.

Projektet er afsluttet i sommeren 2017, og projektbeskrivelse er undervejs.

Hvidovre Kommune: Konkretiseringsplan for  Strandøre

Villakvarteret Strandøre ligger lavt og har erfaring med oversvømmelser. Der skal findes nye løsninger til håndtering af regnvandet, og løsningerne skal findes i samarbejde med borgerne. Vejene ligger højere end haverne, og det er nødvendigt at finde en stor del af løsningen på privat grund. Der gennemføres en omfattende borgerproces, hvor beboere og andre interessenter inviteres til at finde løsninger og give inputs til konkretiseringsplanen for området. Konkretiseringsplanen vil også indeholde beskrivelse af ansvar og økonomi for både anlæg og drift af løsningerne, samt finansieringsmuligheder for gennemførelse af de konkrete løsningsforslag. I projektet vil der også blive udarbejdet en drejebog med viden og erfaring fra processen, således at de kan bringes videre til de øvrige 15 konkretiseringsplaner for Hvidovre Kommune.

Task Forcen er gået ind i projektet for at formidle, hvordan en omfattende borgerinddragelsesproces kan gennemføres og læringspunkterne fra processen, som drejebogen vil indeholde.

Lyngby-Taarbæk Kommune og Forsyning: Klimatilpasning af ny by langs motorvejen

I et område langs Helsingørmotorvejen og den kommende letbane skal der ske byudvikling, og her er det vigtigt at tænke klimatilpasning ind fra starten. En stor del af regnvandet skal håndteres lokalt i områder med stor bebyggelsesgrad og ringe nedsivningsevne. Task Force bidrager med erfaringsudveksling og sparring.


AFSLUTTEDE PROJEKTER

Task Forcen afslutter løbende projekter. Når et projekt er afsluttet, kommer der en mere detaljeret beskrivelse af forløbet, læringspunkter og eventuelle produkter. Find beskrivelser af afsluttede projekter her >

BOOK ET MØDE

Vil I gerne have besøg af vores Task Force? Skriv til Bente eller Merle, så kontakter vi dig snarest muligt.

Bente Villumsen
T 3957 5930
M 2916 9217
benvil@gladsaxe.dk >

Merle Tillde Enghoff
T 3957 5926
M 2916 9219
metila@gladsaxe.dk >