Har du brug for inspiration, nye faglige vinkler og erfaringsudveksling? Gik du glip af KLIKOVANDs studietur sidste år? Så har du mulighed for at komme med ud og se smarte løsninger inden for klimatilpasning.

Torsdag 21. september 2017 ruller bussen atter afsted fra DGI-byen ved Københavns Hovedbanegård. Formålet med studieturen er at give dig og dine kollegaer inspiration i jeres hektiske hverdag og mulighed for at diskutere forskellige løsninger. Det er gratis at deltage.

Programmet byder på eksempler på klimatilpasning og lokal afledning af regnvand, og i år har vi fokus på grønne vægge og rensning af overfladevand. Vi udsender et detaljeret program i starten af august.

Der er stadig plads i programmet, så du er meget velkommen til at byde ind med løsninger, vi kan besøge på turen, og som du og dine kollegaer vil vise frem til jeres kollegaer i KLIKOVAND.

Tilmelding
Skriv en mail til Marie-Louise Andersen, Hillerød Forsyning mlsa@hfors.dk med navn, kommune/forsyning senest 1. september 2017.