Af Bente Villumsen, Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Som naturfredningsforening interesserer vi os egentlig ikke for oversvømmede kældre. Oversvømmelser i byerne kan selvfølgelig ramme os som borgere, lige så vel som det rammer alle andre. Men fra naturens synspunkt er vandet ikke noget problem, før det rene regnvand bliver forurenet af spildevand og løber urenset ud i vandløb og kystvande.

Naturens stærke kræfter

Vand er liv. Det er måske ikke lige det, vi står og tænker, når kloakvandet stiger op i kælderen, eller vejen er oversvømmet. Så er vandet forbandet, for meget, beskidt og ødelæggende. Naturens kræfter er stærke, og når vi gang på gang kæmper med oversvømmelser i byerne, er det mest af alt et udtryk for menneskets kamp mod naturkræfterne.

De klimaforandringer, som giver os hyppigere og heftigere regnskyl og stigende vandstand i havene, er menneskeskabte. Det samme er byernes befæstede arealer og de drænsystemer i oplandet, der sørger for at få vandet væk fra markerne – og ned i byen.

Det opdyrkede land

Fra gammel tid har vi i Danmark tradition for at lede vandet væk for at kunne dyrke så store arealer som muligt. Danmark er det land i verden, der har mest opdyrket land – 62 % – og opdyrkningen er ikke sket uden omkostninger for naturen. Tusindvis af små vandhuller og moser er blevet afvandet, enge og marker med højtstående vandspejl er blevet drænet, og hovedparten af vores vandløb er rettet ud for at få vandet væk og øge landbrugsproduktionen.

Her ligger en god del af problemet, når skybrud drukner byerne i vand: Vandet strømmer simpelthen alt for hurtigt væk fra oplandet og ned til kysten og byerne der. Og her er klimatilpasningens kinderæg nummer ét: Naturgenopretning i oplandet, som forebygger oversvømmelser, bidrager med natur og biodiversitet, og giver rekreative muligheder for befolkningen.

Skjern Å, når den er oversvømmet

Skjern Å, når den er oversvømmet

Somme tider skal der ikke så meget til – for eksempel kan sløjfning af dræn og ekstensivering af landbruget gøre en stor forskel.

En opfordring til grønne strukturer

Traditionelt har byernes problemer med vand været løst efter den samme skabelon, som landbruget bruger: Væk med vandet. Ned i jorden, ud til recipienterne hurtigst muligt. Efterhånden bliver der tænkt kreativt flere steder, og løsninger som separering af regnvand og lokal afledning ligger lige for.

Mange steder ser vi blå strukturer i byerne, som måske nok kan have rekreativ værdi, men somme tider bliver det grønne helt glemt. DN vil gerne opfordre til, at naturen får en plads, også inde i byen. Bevoksede arealer kan bidrage med både nedsivning og fordampning, de giver naturen plads, og grønne områder gør borgerne glade. De blå strukturer kan være okay, men grønne strukturer er bedre.

Vi vil meget gerne med på råd – tidligt

DN har 95 afdelinger i hele landet, og vi er til stede i hver eneste kommune. Vi oplever heldigvis ofte, at kommuner og forsyninger gerne vil høre os og have os med på projekterne. Det vil vi selvfølgelig gerne deltage i – når projekterne gavner natur og miljø.

Det er vigtigt for os at få grønne elementer ind i klimatilpasningen, så et bliver mere end tekniske løsninger. Projekterne kan imidlertid være en stor mundfuld for frivillige DNere, som ikke altid har den faglige baggrund for at sætte sig hurtigt ind i tekniske detaljer – eller som ikke har 37 timer om ugen til opgaven.

Vores mange lokale afdelinger går gerne ind i dialogen om, hvordan byernes udfordringer med klimatilpasning skal løses – men inddrag dem tidligt, så de får reel indflydelse, og husk, at det kræver ordentlige forklaringer og god tid.

Bente Villumsen, Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Bente Villumsen, Danmarks Naturfredningsforening (DN)