Den 24. november holdt KLIKOVAND en velbesøgt temaformiddag om, hvor vi kan lede overfladevand hen uden at skade naturen. Flere end 70 deltagere fra både kommuner og forsyninger havde fundet vej til Lyngby Kulturhus. Dagen var sammensat af en række spændende oplæg, der alle havde fokus på overfladevandets påvirkning af recipienterne.

De overordnede pointer vedrørende udledningstilladelser og påvirkning af vandløb og søer kan sammenfattes til:

  • Hvis der tages udgangspunkt i et worst case scenarie, kan der kun udledes vejvand til robuste recipienter.
  • Salt fra vejvand giver overordnet set en kortvarig toksisk effekt på recipienten, der hurtigt vender tilbage til normalen.
  • Både flora og fauna er ret upåvirkede af det saltindhold, der typisk ses i saltpåvirkede recipienter. Undtagelsen er padder, som påvirkes selv ved lav koncentration.
  • Alternative tømidler er ikke optimale for vandmiljøet, da de indeholder mange næringstoffer, hvilke betyder, at nedbrydningen kræver ilt.
  • First flush har højt indhold af skadelige stoffer, og det har derfor stor betydning, hvis first flush kan tilbageholdes.

Hvad siger juraen om udledningstilladelser?

Advokat Henriette Soja fra Horten fortalte om de lovgivningsmæssige krav til udledningstilladelsen, og hvordan vandplanerne kan påvirke myndighedens arbejde med udledningstilladelser . Hun gjorde rede for, hvordan betingelser er noget ansøger skal opfylde for at få en tilladelse, og at vilkårene skal overholdes for at fastholde den. Vandplanen er bindende for myndigheden, men kan ikke bruges til at meddele påbud efter.

Eksempler fra den praktiske verden viser, at det er muligt at opnå tilladelse til udledning også i de tilfælde, hvor myndigheden er usikker. Hér kan der så stilles vilkår om monitering, så udviklingen kan følges løbende.

Hvad ved vi om indholdsstoffer i overfladevand?

Rådgivningsfirmaet Alectia har udarbejdet en rapport, som sammenfatter oplysninger om indhold i overfladevand med miljøkvalitetskravene. De havde taget udgangspunkt i et worst case-scenarie i forhold til indhold, hvilket betød, at der kun kunne udledes overfladevand i ganske få tilfælde.

Dette rejste en del spørgsmål. Vi diskuterede blandt andet, om fortynding skulle medregnes? Det blev også nævnt, at mange af stofferne ikke fjernes i renseanlægget, hvilket vil sige, at de alligevel ender i recipienten.

Christian Petersen fra Alectia fortalte også om klagenævnspraksis, hvor der skal tages hensyn til de aktuelle forhold. Myndigheden kan altså ikke bare anvende en standardafledning på for eksempel 1-2 l/s.red. ha. I visse tilfælde har den konkrete vurdering medført, at dette krav blev yderligere skærpet.

Det er også vigtigt at skelne mellem, om udledningen er first flush, eller om den tilbageholdes. Koncentrationen af skadelige stoffer er nemlig langt højere i first flush end i den efterfølgende strøm.

Hvordan påvirker vores glatførebekæmpelse vandløb og søer?

Jens Peter Müller fra Fiskeøkologisk Laboratorium har undersøgt salts påvirkning af flora og fauna i recipienter, der er påvirket af salt. Salt i vejvand betyder ofte, at der ikke må ske nedsivning til grundvandet, men hvordan påvirker saltindholdet naturen?

Overordnet set er der en meget kort toksisk effekt på recipienten, men den kommer hurtigt tilbage til normalen. Faktisk er effekten meget lille selv ved en koncentration på 0,2 %. Padder er dog allerede påvirkede ved 0,06%. Tendensen er, at saltindholdet ikke er forøget i vandløb og søer på trods af et mangeårigt forbrug.

Brug af alternative tømidler overvejes ofte, men det er ikke optimalt for vandmiljøet , da altenative tømidler indeholder mange næringstoffer. De kræver meget ilt for at blive nedbrudt, så derfor bør overfladevand med alternative glatføremidler ikke ledes direkte til recipienten.

Igen kom vi ind på first flush, der som tommelfingerregel er værst. I tilfælde med sensitive dyr bør dette derfor undgås. Alternativt kan vandet renses via et forfang. Desuden bør man se på vandgennemstrømningen i recipienten, så udledning til vandhuller/søer med ringe vandgennemstrømning bør undgås.

Opsamling

Dagen var præget af stor spørgelyst, og en del af disse spørgsmål vil blive forsøgt besvaret i KLIKOVAND senere.

Vi fik for eksempel en kommentar om, at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har ændret praksis vedrørende udledning for renseanlæg. SVANA skærper kravet til udledning på baggrund af den aktuelle udledning, uanset at renseanlægget renser bedre end krævet ifølge udledningstilladelsen. Dette kan blive en udfordring, hvis områder udbygges, så tilledningen til renseanlægget øges, og det skærpede krav fastholdes.

PowerPoint fra dagen:

Hvilke udfordringer er der i forhold til udledning? af Nina Caspersen, KLIKOVAND & Lyngby- Taarbæk Forsyning

Hvordan spiller udledning til recipient sammen med krav i vandplaner/vandområdeplaner? af Henriette Soja, Horten

Overblik over problemstillinger i forbindelse med udledning af regnvand til recipient af Christian Petersen, Alectia A/S

Hvor meget salt kan naturen tåle? af Jens Peter Müller, Fiskeøkologisk Laboratorium

Case fra Ballerup Kommune af Benny Wiendel Jakobsen, Ballerup Kommune

Case fra Gladsaxe Kommune af Lene Madsen og Lone Kofoed Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Rapport:
LAR-grænseværdier og anbefalinger, Rapport udarbejdet af Alectia for MILSAM