Vis vejen frem 24. august: Vejarealer kan også fungere som forsinkelsesbassin. Det er tilfældet på Mariendalsvej på Frederiksberg, hvor vandgennemtrængende asfalt nedsiver regnvandet og aflaster kloakkerne under skybrud.

Mariendalsvej er et af de klimatilpasningsprojekter på vej, som du kan se og høre om den 24. august >

Den anvendte løsning med permeabelasfalt og drænstabil på almindelig trafikvej i byområder er en forholdsvis ny løsning i Danmark, og derfor er der begrænsede erfaringer. Så kom og hør Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning fortælle om deres erfaringer, om løsningen og processen bag projektet.

Projektet fremvises 24. august, kl. 13-14. Adresse: Mariendalsvej, 2000 Frederiksberg

Du kan læse mere om projektet og de andre vejprojekter i kataloget Vis vejen frem > Brug kataloget til at planlægge din tur rundt til de forskellige klimatilpasningsprojekter og gem det, så du senere kan vende tilbage og få inspiration til arbejdet med klimatilpasning.

Vi håber at se mange på vejene.

Vis vejen frem er arrangeret af KLIKOVAND/Task Force i samarbejde med Forsikring & Pension – og de mange kommuner, forsyninger og private, der viser løsningerne frem.