Blog nr. 8 – 18. oktober 2017

Af: Merle Tillde Enghoff og Bente Villumsen, proceskonsulenter i Den regionale Task Force for klimatilpasning

Af den virkelighed vi møder og af de tidligere blogindlæg fremgår det tydeligt, at klimatilpasningsarbejdet er udfordret på flere fronter, men vi skal lige huske på, at det kun er fire år siden, at kommunerne skulle have udarbejdet klimatilpasningsplanerne. Alle planer ligger færdige, projekterne for at håndtere oversvømmelsestruslen spirer, og engagementet blomstrer blandt fagmedarbejderne for at gøre sig erfaringer og vidensdele, så vores værdier bedst muligt bliver skånet for ødelæggende oversvømmelser.

Så vi vil gerne starte vores blogindlæg med at give alle et skulderklap for den gode indsats og for at fortsætte arbejdet med at finde de bedste løsninger på det vådere og vildere vejr – på trods af alle udfordringer.

Samarbejde, samarbejde og samarbejde!

Den regionale Task Force for klimatilpasning har siden marts 2016 samarbejdet med forsyninger og kommuner i hovedstadsregionen om klimatilpasning. Vores opgave er at hjælpe kommuner og forsyninger videre fra plan til handling. Task Forcen har ikke selv en dagsorden, men vi sætter os altid “på samme side af bordet” som projektejer. Igennem samarbejdet om konkrete projekter i flere end 10 kommuner har vi fået indsigt i og erfaringer med, hvad der skal til for at realisere klimatilpasning med merværdi.

Og vores svar er, at nøglen er godt samarbejde! Klimatilpasningsløsninger med merværdi skal findes på tværs af fagligheder, koordineret med øvrig planlægning og investeringer og i samarbejde med borgere. Godt samarbejde alene kan måske ikke løse alle de mange udfordringer, men det er en vigtig forudsætning for, at det lykkes.

Men hvorfor kan det være svært at samarbejde, og hvad kan spænde ben for det?

For at svare på første del af spørgsmålet, så handler klimatilpasning om mennesker – forstået på den måde, at gode samarbejdsrelationer og tillid er afgørende for kvaliteten og omfanget af klimatilpasningsprojekter. “Der skal drikkes rigtig meget kaffe” – forståelsen for andres fagområder og deres vilkår vokser ofte frem af mødet mellem mennesker om konkrete projekter.

Vi ser af og til, at en dårlig oplevelse fra et tidligere samarbejde kan skabe en modstand i projekterne, og i de tilfælde er det selvfølgelig vigtigt at få ryddet op i bagagen. Men ofte bliver samarbejdet besværliggjort af, at de forskellige parter har forskellig opfattelse af projektet og deres egen rolle i det. Klimatilpasning kan ikke løses med ét fag, det nødvendiggør samarbejde på tværs af flere fagligheder, der måske endda ikke er vant til at samarbejde med hinanden. De nye konstellationer kan skabe en usikkerhed for, hvad der forventes af indspil fra hinandens fagligheder, og hvilke aktiviteter der skal gennemføres og hvornår. Selv når alle går ind i samarbejdet med god vilje, kan det skabe barrierer for projektsamarbejdet, at vi ikke har tilstrækkelig indsigt i hinandens faglige og juridiske rammer – og vi overser behovet for at fortælle om dem. Det, der er “børnelærdom” for den ene, kan være ukendt stof for den anden, og derfor kan fx behovet for en tilladelse, en udtalelse eller en høring komme helt uforudset og vælte tidsplanen for et klimatilpasningsprojekt.

Der er flere faktorer, som kan spænde ben for samarbejdet. Selvom alle er enige om, at klimatilpasningsprojekterne så vidt muligt skal opfylde flere formål, kan det være vanskeligt i praksis, blandt andet fordi forsyning og kommune har forskellige overordnede mål og er underlagt helt forskellige regelsæt og rammevilkår. Det er et grundvilkår, når flere organisationer samarbejder, men det er vigtigt at være bevidst om, at projektparterne hver især kan have forskellige målsætninger for det fælles projekt.

Klimatilpasningsprojekter skal ofte gennemføres i en arena bestående af et lovkompleks, som ikke er gearet til koordinering på tværs. Uklarhed om ansvar kan forhale eller bremse samarbejdet. Projekterne skal samtidig være omkostningseffektive og uden for store træk på ressourcer og økonomi. De fleste kommuner er presset på tid og økonomi, og klimatilpasning anses ofte ikke som en “skal”-opgave på linje med betjening af borgere. I forsyningen er klimatilpasning derimod en kerneopgave. Det betyder, at forsyningen ofte bliver oplevet som utålmodig af kommunen, som til gengæld ofte bliver set som træg og omstændelig fra forsyningens side.

Endelig råber kommuner og forsyninger på guidelines for processen for gennemførelse af klimatilpasningsprojekterne, så projekterne fx ikke bliver forsinket eller kører i en forkert retning, fordi der mangler en myndighedsgodkendelse.

Vejen til klimatilpasning

Gladsaxe Kommune og Novafos har inviteret Task Forcen indenfor i maskinrummet og delt deres udfordringer omkring klimatilpasning på veje med os. Det er der kommet to produkter ud af: Et procesoverblik og hæftet “Vejen til klimatilpasning”.

“Vejen til klimatilpasning” giver på enkel og humoristisk vis klima- og planmedarbejdere i kommuner og forsyninger en indsigt i krav til veje i forhold til blandt andet fremkommelighed og trafiksikkerhed. Mange steder indgår veje som løsningen eller som en del af løsningen, men vejnettets primære funktion er at afvikle trafik, og derfor er det ikke ukompliceret at bruge veje i klimatilpasning. Vi har fået stor hjælp fra Gladsaxe Kommune og økonomisk støtte fra Forsikring & Pension og håber, at hæftet kan være udgangspunkt for en god dialog med vej- & trafikfolk.

 

 

Hent “Vejen til klimatilpasning” her i PDF-format eller få den trykte udgave af Task Force.

 

 

Samtidig har vi i dialog med Novafos og Gladsaxe Kommune udarbejdet et samlet procesoverblik over klimatilpasningsprojekter på veje, hvor input fra natur, miljø, klimatilpasningsteam, drift, forsyning, planlægning, grønne områder, vej og trafik er indarbejdet. Find oversigten her

Dette er et eksempel på, hvordan Task Forcen hjælper kommuner og forsyninger med at komme fra plan til handling.

Hjælp samarbejdet på vej

Mange kommuner og forsyninger har allerede gjort meget for at få sat skub i samarbejdet om klimatilpasningsprojekterne. Flere kommuner har sammen med deres forsyning organiseret sig i tværgående grupper med fokus på klimatilpasning, hvor der er faste mødetidspunkter – både for at koordinere klimatilpasningsprojekterne og for at identificere nye projekter. Det har bidraget til en større forankring af klimatilpasning på tværs af afdelingerne. Men vi ser også, at det har medført, at kollegaer i andre dele af forvaltningerne opsøger klimatilpasningsprojekterne med et ønske om at blive inddraget.

Hvis vi skal lykkedes med et godt samarbejde, er det vigtigt med en god kommunikation af projektets formål og hvorfor lige præcis du med din faglighed sidder med om bordet, og hvad du skal levere ind i projektet. Det er alt sammen noget, vi er i gang med at lære. Vi er kun lige begyndt.

Merle Tillde Enghoff (tv) og Bente Villumsen (th), proceskonsulenter i Den regionale Task Force for klimatilpasning