Vis vejen frem 24. august: Ved du heller ikke hvad Irish Crossing eller konkave bump er? Så kom til Trørød og hør Rudersdal Kommune fortælle om løsningerne. Der er også blevet anlagt flere end 17 regnbede, hvoraf driften på nogle af bedene foretages af borgerne.

Projektet med klimatilpasning på to veje i Trørød blev sat i gang for at reducere overløb til Maglemoserenden, hvilket det opfylder til fulde. Borgerne blev også involveret i projektet, der samtidig bidrager til at gøre et traditionelt villakvarter grønnere. Projektet har givet erfaringer med borgerinvolvering og drift af overfladeløsninger, som kommunen vil dele med dig på dagen.

Projektet fremvises 24. august, kl. 14.00-15.00. Adresse: Holmebjerg ved Viekær, 2950 Vedbæk

Du kan læse mere om projektet og de andre vejprojekter i kataloget Vis vejen frem >. Brug kataloget til at planlægge din tur rundt til de forskellige klimatilpasningsprojekter og gem det, så du senere kan vende tilbage og få inspiration til arbejdet med klimatilpasning.

Vi håber at se mange på vejene.

Et “omvendt bump” leder vandet over vejen til regnbedet.

Vis vejen frem er arrangeret af KLIKOVAND/Task Force i samarbejde med Forsikring & Pension – og de mange kommuner, forsyninger og private, der viser løsningerne frem.