Af: Michael Nørgaard
29.05.13

Økonomi er et fantastisk værktøj til at styre adfærd, også når det handler om klimatilpasning og om at skabe incitament til at håndtere regnvand på andre måder end den traditionelle med store rør. En opdeling af vandafledningsbidraget i særskilt betaling for regnvand og spildevand vil være et godt værktøj og en økonomisk håndsrækning til grønne regnvandsløsninger, som er et vigtigt element i den kommunernes arbejde med klimatilpasning. Samtidigt vil vi komme et skridt tættere på den højere retfærdighed.

Som en del af regeringens  vækstpakke blev det af konkurrencehensyn besluttet at sænke store virksomheders betaling for afledning af spildevand. Et tiltag, der i årevis har været efterspurgt af de store  vandforbrugende virksomheder. Argumentet – som også regeringen har taget til sig i vækstplanen – er er, at de store vandforbrugende virksomheder i dag betaler en højere pris end de faktiske omkostninger. Med ændringen skal ”alle betale deres egen regning og betalingen bliver mere kostægte”, lyder det fra miljøminister Ida Auken.

I dette forum, hvor fokus er klimatilpasning og grønne regnvandsløsninger kan dette synes perifert. Men helt centralt er det, at miljøministeren kunne have fået endnu mere retfærdighed ud af en lovændring ved at opdele vandafledningsbidraget i en betaling for spildevand og en betaling for regnvand. Det ville være en mere kostægte konstruktion, hvor vi ville komme tættere på, at alle betaler deres egen regning og vi ville få et stærkt økonomisk incitament til at etablere grønne regnvandsløsninger.

Et lovende startskud i 2010

Opdeling af vandafledningsbidraget i en betaling for spildevand og betaling for regnvand fik ellers et flot startskud i august 2010 efter en våd sommer, hvor daværende miljøminister Karen Ellemann i Politiken proklamerede: ”Regnvand i kloakken skal koste”.  Hun var på vej med et lovforslag herom.
Et folketingsvalg senere og i ly af julen d. 22. december 2011 kom så analyserapporten  fra Spildevandsudvalget, hvor bl.a. forskellige modeller for opdeling af vandafledningsbidraget er analyseret. Men siden er der ikke sket meget på den front, bortset fra, at DANVA  – uden held – vedholdende har argumenteret for opdelingen af vandafledningsbidraget.

Udfordringen er, at en ændringen selvfølgelig vil have mærkbare konsekvenser,  fordi den økonomiske belastning vil blive større for borgere og virksomheder, der afleder regnvand. Med mindre de vælger – og har mulighed for – at lave alternative grønne regnvandsløsninger.

En vigtig pointe som er gået tabt i den sporadiske debat er, at særskilt betaling for regnvand ikke er en ny afgift, men en omfordeling af den økonomiske belastning, der tager afsæt i om og hvor meget regnvand man afleder. I den politiske debat og i medierne kan dette være svært at udrede og hvilken politiker vil i det spil være fadder til endnu en afgift ? Debatten kunne nemt komme til at ligne en anden sag om betaling, nemlig betalingsringen om København.

Tyskland har opdelt vandafledningsbidrag

Skal man anskueliggøre, hvilke konsekvenser en opdeling af vandafledningsbidraget vil få, så kan man blot kigge til Tyskland.
I Berlin fx er betalingen for vandafledningsbidrag delt i forskellige dele; en kubikmeterpris, et fast bidrag og en betaling for de bebyggede og befæstede arealer som en kvadratmeter-pris. Sidstnævnte er så den del af betalingen, der kan påvirkes ved frakobling af regnvand. Har ejendommens bygninger grønne tage, der tilbageholder og forsinker regnvandet, så ydes der 50 % rabat på den kvadratmeter-afhængige pris. Tilsvarende betales der kun 50 % for arealer, der er tilsluttet bassiner, der forsinker regnvandet.
Erfaringerne fra Berlin viser, at den største udfordring i implementeringen var registreringen af befæstede arealer. Man tog udgangspunkt i luftfotos og eksisterende kortmateriale og sendte på dette grundlag materiale ud til 100.000 grundejere i byen; det gav et større administrativt pres som var klinget af efter 2 år. Registreringsopgaven må i Danmark også være mulig med afsæt i luftfotos og GIS.

Højere retfærdighed?

Hvilke konsekvenser har en ændring for de forskellige brugergrupper, der er tilsluttet en kloakforsyning:
Det er indlysende, at de, der ikke afleder regnvand, forsinker regnvandet og har begrænset areal har fordel af en opsplitning af bidraget.
Lidt forenklet har disse ejendomme økonomisk fordel af en ændring:

– etageboliger generelt og etageboliger med beskedent grundareal i særdeleshed
– vandforbrugende virksomheder (!), der afleder begrænset mængde regnvand eller selv håndterer regnvand.
– en-families huse og andre ejendomme, der selv håndterer regnvand med diverse grønne regnvandsløsninger.
Lidt forenklet har disse ejendomme økonomisk ulempe af en ændring:
– ejendomme af alle typer med lavt vandforbrug og store arealer, hvorfra der er tilsluttet regnvand til det offentlige system. Kan være både en-families huse og store shoppingcentre med tilsluttede parkeringsarealer, skoler o.lign.

Man kan heraf også udlede, at de, der vil have fordel af en omlægning af vandafledningsbidraget, i dag faktisk betaler for andres afledning af regnvand. Man kan også hævde – med afsæt i ministerens ord – at alle idag ikke betaler deres egen regning, og betalingen ikke er kostægte.

Stigende udgifter

Historisk har vandafledningsbidraget været et enhedsbidrag, hvor alle har betalt det samme pr enhed med afsæt i vandforbruget, og det har været administrativt mest enkelt. Spørgsmålet er, om det er ret og rimeligt, når omkostningerne er steget som de er, og udgifterne til regnvandshåndtering i særdeleshed stiger. Spørgsmålet er også om det er rimeligt at justere på det gamle princip om enhedsbetaling kun på et lille delområde, når argumenterne for en større tilpasning er så gode som de er?
Helt centralt er, at en omlægning af vandafledningsbidraget vil give yderligere incitament til at etablere grønne regnvandsløsninger på ejendomme, der er tilsluttet kloakken med regnvand. Det er den udvikling man fra hele folketingssalen efterlyser, så hvorfor ikke øge det økonomiske incitament og give en håndsrækning til de mange grønne regnvandsinitiativer og den kommunale klimatilpasning. Og samtidigt opnå en lidt højere retfærdighed, hvor vi kommer tættere på, at alle betaler deres egen regning.

Baggrund:

Analyserapport fra Spildevandsudvalget

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/3838A3D3-6F47-47C2-A5CB-B31798CA82D9/135740/Analyserapport.pdf

Michael Nørgaard er fagskribent og cand.techn. soc. for Publicpress