Nye materialer, nye maskiner, nye arbejdsgange, uforstående beboere og upraktiske trapper – udfordringerne er mange, når vi skal holde stier og veje farbare uden vejsalt. En mørk mandag morgen havde omkring 50 deltagere fundet vej til Marielyst i Gladsaxe, hvor boligafdelingens driftsfolk med stort engagement fortalte om praktiske erfaringer med glatførebekæmpelse uden salt.

Når vi afkobler regnvand og leder det ud i naturen eller nedsiver det til grundvandet, er vejsalt et problem. Gladsaxe Almene Andelsboligforening Marielyst håndterer sit regnvand i LAR-anlæg i stedet for at lede det i kloakken, og derfor skal Marielyst benytte andre tømidler end vejsalt.

Ivar Rosendal fra KLIKOVAND og Gladsaxe Kommune indledte med at fortælle om baggrunden for, at kommunen har stillet krav om, at boligafdelingen ophører med at bruge salt. Det er særligt hensynet til grundvandet, der har gjort det nødvendigt, efter at 84 % af alt tag- og vejvand fra boligafdelingens næsten 5 ha befæstet areal blev afkoblet fra kloaknettet i 2015. Marielyst bruger hovedsagelig CMA (calciummagnesiumacetat), som kommunen ikke vurderer som en grundvandsrisiko i området. Se Se Ivars præsentation her (pdf) >

Herefter fortalte Tonny Holst fra Marielyst og Anne Stougaard fra Gladsaxe Kommune om, hvordan afdelingen og kommunen i fællesskab havde arbejdet med at udvikle nye løsninger til glatførebekæmpelse. Se deres præsentation her (pdf) >

Nedenfor kan du se Tonny Holst fortælle om udfordringerne med, at glatførebekæmpelse nu ser anderledes ud i Marielyst.

Driftsfolk fra Kildeparken  og Kildevænget supplerede med at fortælle om deres erfaringer. Da det var blevet lyst, blev vi delt op i hold og fik en rundvisning i området og et kig på de forskellige maskiner. Her kigger ét af holdene på Marielysts ATV, mens Morten fortæller med assistance fra Peter.

Det flydende CMA kræver først og fremmest noget helt andet udstyr. Der findes ikke standardudstyr, så det har været nødvendigt at gå sammen med leverandørerne og udvikle nye maskiner – blandt andet ud fra landbrugets sprøjteudstyr. Det er tilmed en ret stor investering for boligafdelingen. Erfaringen siger endvidere, at de alternative tømidler er langt dyrere i brug end salt – selvom de efterhånden får forhandlet priserne lidt ned.

Tanken kan rumme 450 liter, og med 30 g/m2 rækker det til 10 km på gange, stier og parkeringspladser. Bemærk de forskellige typer af dyser på maskinen fra Kildevænget (tv) og Marielyst (th). Maskinerne er indrettet, så doseringen indstilles nøjagtigt og afpasses efter kørehastigheden.

CMA bruges helt anderledes end salt. Det skal lægges ud forebyggende, så sneen smelter nedefra. Det er lidt en udfordring at få beboerne til at forstå, at selvom stierne ikke er sorte, er de heller ikke glatte. CMA ligger under sneen og sørger for, at der ikke er glat. Og så er det vigtigt at forudse, hvornår der kommer frost og sne, så man kommer ud i tide.

Driftspersonalet har også oplevet fordele ved at skifte salt ud med CMA. Morten fra driften forklarede: “Før skulle jeg fylde maskinen op med 25 kg’s saltposer – der skal 250 kg i, og jeg skulle fylde op tre gange for at komme hele vejen rundt. Nu tænder jeg pumpen og læner mig op ad maskinen i to minutter – så har jeg til at køre 10 km. Det er mere end nok.”

Nogle steder er det ikke tilstrækkeligt at bruge CMA – det gælder blandt andet de steder, hvor tagvand løber ud over en fx kørebane. På en solskinsdag smelter sne på taget, selvom det stadig er frostvejr, og smeltevandet gør kørebanen til en skøjtebane. Her supplerer Marielyst med kaliumformiat, men har endnu ikke nogen konklusion om, hvor godt det virker.

Endelig er der udfordringer med trapper, kælderhalse og andre steder, hvor de almindelige maskiner ikke kan komme til. Her er der brug for nye løsninger. Marielyst har anskaffet en ATV, som kan klare opgaven med de små trapper i rækkehusbebyggelsen. Den er udstyret med sprøjteudstyr og med en håndsprøjte, som kan tage kælderhalsene. Thomas fra Kildevænget demonstrerede en “trillebør-model”, som de har udviklet i samarbejde med leverandøren – den har også en håndsprøjte til særlige udfordringer.

Erfaringerne med driften er et godt input til alle, der designer anlæg til håndtering af regnvand – husk at tænke mulighederne for glatførebekæmpelse ind i designet, og undgå fx smeltevand, der løber ud over gang- og kørearealer.

Alt i alt har det hverken været enkelt eller nemt at skifte til alternative tømidler. Heldigvis har driftsfolkene taget det som en udfordring, og de eksperimenterer fortsat med udstyr og arbejdsgange. De tre boligafdelinger i Gladsaxe, som har afkoblet regnvand, mødes og udveksler erfaringer – og vi tilhørere kunne også fornemme lidt konkurrence om at finde på de bedste løsninger.

Vi siger tak til Kildeparken, Kildevænget ikke mindst Marielyst for en spændende morgen.

Læs mere om regnvandsprojektet i Marielyst her >