Den 21. november holdt kommunikationssporet en workshop om mobilisering af virksomheder til klimatilpasning.

Nedenfor har vi opsummeret, hvad vi hørte og diskuterede. Opsamlingen er primært rettet mod deltagere på workshoppen, men vi håber også, at den kan give mening for andre og skabe interesse for emnet.

Hvis I har spørgsmål eller har lyst til at deltage i det videre arbejde med at inddrage virksomheder i klimatilpasningen, kan I kontakte Marie-Louise Andersen, koordinator for klimatilpasning, Frederiksberg Kommunes Miljøkontor (e-mail: maan20@frederiksberg.dk).

Case: Nyt hovedkvarter i Bagsværd

Oplæg fra Novo Nordisk v. Marianne Mølgaard, Novo Nordisk, og Poul Windfeld, NIRAS

Novo Nordisk havde ingen brændende platform for at lave klimatilpasning. Der havde d. 2. juni 2011, været få bygninger, som havde fået lidt vand, dog uden at de tog skade. Men tanken om de økonomiske konsekvenser, hvis produktionen måtte stoppe, eller der opstod et forsyningssvigt, satte gang i klimasikring af de produktionsfaciliteter Novo Nordisk ejer.

Da Novo Nordisk skulle bygge et nyt hovedkvarter, inddrog man kort over bluespots og undersøgte strømningsveje, så bygningen kunne blive placeret mest hensigtsmæssigt.

Novo Nordisk har en firmafilosofi om at holde en tredobbelt bundlinje. Det betyder, at økonomi, socialt ansvar og miljøansvar skal balancere. Koncernen havde et ønske om, at vandbalancen skulle gå i nul.

Følgende metoder eller principper blev benyttet:

  • Styring af vand på terræn (via strømningsveje)
  • Bassinledninger
  • Forsinkelse, nedsivning og fordampning
  • Genbrug af vand til vanding af grønne arealer
  • Rekreative muligheder

Det pågældende areal i casen var hovedsageligt ejet af Novo Nordisk. Derudover var der også kommunale vejanlæg i området. Det betød, at flere interessenter var involveret, og det var med til at skabe en synergieffekt og flere hænder til at løfte opgaven.

Novo Nordisk fik tilbagebetalt deres afløbsafgift (pr. påbegyndt 800 m3)

Novo Nordisk råd til deltagerne:
– Tænk i at samarbejde på tværs/ el. symbioseforhold. Stil spørgsmålet: Hvordan kan vi/de hjælpe hinanden, så vi bliver dygtigere til at klimatilpasse?

Case Lundbeck Hovedkvarter i Valby

Rikke Hedegaard Jeppesen, Rambøll

Ved skybruddet den 2. juni 2014 oplevede Lundbeck at få deres nye auditorium og flere andre bygninger oversvømmet med én meter vand. Vandet kom fra egne bygninger og Gammel Køge Landevej, da Lundbeck ligger i en lavning.

Lundbeck havde ikke mulighed for at nedsive overfladevandet på grand af jordforurening, så derfor blev løsningen at lede det til kloak. Det har medført, at forsyningen ikke kunne tilbagebetale tilslutningsbidraget.

Metoden der blev benyttet:

  • Tilbageholdelse og fordampning
  • Drosling til kloak
  • Dæmning ud mod vejen.

Det giver en mere robust løsning, at bearbejde landskabet end at etablere en pumpebrønd, som ellers ville være alternativet. Anlægget er skabt med lavtliggende plæner i forsænkninger. Derfor er der valgt planter, der kan tåle noget fugt. Der er membraner i bunden for at undgå nedsivning. Anlægget er designet til at modtage en 1000-års hændelse.

For at fortælle historien om medicinalvirksomheden, er der brugt medicinske urter som f.eks citronmellisse og vandmynte. Desuden er der bybier, der bliver passet af borgere tilknyttet et kommunalt projekt.

Anlægsummen var 3-4 mill.

Rikke Hedegaard konkluderede:

  • Klimatilpasning hos virksomheder er tit båret af enkelte eller en lille gruppe af personer og visioner
  • Der skal være økonomi til at betale for løsningerne
  • Brug historiefortælling

Gruppearbejde/case

En fiktiv kommune, Ådal Kommune, har i klimatilpasningsplanen udpeget et risikoområde, hvor der er et erhvervsområde, bestående af små og mellemstore virksomheder. Forsyningen har beregnet at mindst 30 % af de befæstede arealer skal frakobles for at undgå opstuvning til kloak. Området er yderligere beskrevet i casen og et kort fulgte med.

Gruppen fik spørgsmålene:

  1. Hvordan vil I tage kontakt til virksomheden? (erhvervsforening/ netværk, kommunikationsafdeling i virksomheden?)
  2. Hvordan vil en kommunikations strategi for Ådal kommune se ud?

I punktform blev følgende pointer og overvejelser fremdraget i gruppen:

  • For små virksomheder er der ikke kapital til klimatilpasning, hvilket er et problem
  • Forsikringen af værdier kan være en gulerod
  • Det er vigtigt at placere ansvar rigtigt
  • Kan vi evt. lave en tilbudspakke til virksomhederne (klimatjek, incitament struktur og gode historier mv.)
  • CSR, Risiko og Økonomi tredobbelt bundlinje
  • Der skal tænkes nyt: sammensmeltning af matrikelgrænser, nye visioner for erhvervsrum og byliv (reference Gladsaxe Kommune)
  • Bylivsstrategi blev nævnt
  • Befæstelsesgrad
  • Vi skal have styr på vores fakta, før vi bearbejder erhvervslivet
  • Samarbejde med forsikringsselskaberne en interessant mulighed
  • Det kan være hensigtsmæssigt at definere et område fra kommunalt hold og dermed skabe synergi
  • Der blev diskuteret, hvad vi må som myndighed
  • Hvordan får vi fat i de virksomheder, der ikke har et problem?
  • Tilbagebetaling af tilslutningsafgiften til virksomheder blev diskuteret ud fra princippet, at det er forskelligt fra kommune til kommune.
  • Tilbagebetalingen afhænger af en cost/benefit analyse om det kan modsvare den investering forsyningen skal foretage.

KLIKOVAND 2

Vi diskuterede også, hvad vi kunne arbejde videre med i et KLIKOVAND2:

  • Tilbudspakken til virksomheder med klimatjek
  • Afklaring af myndighedsrolle
  • Sætte klimatilpasning ind i andre sammenhænge
  • Kampagne