Vandsektorlov II blev den 11. februar 2016 vedtaget af den forligskreds, der under den tidligere regering blev enige om at foretage en række ændringer af Vandsektorloven fra 2009. Målet var især at opnå det beregnede effektiviseringspotentiale i sektoren, som ifølge en evalueringsrapport Miljøministeren havde bestilt i 2013, endnu ikke var realiseret. Loven træder med undtagelse af få bestemmelser i kraft den 1. marts 2016.

Ændrede økonomiske rammer for vandselskaberne

Det er forligskredsens opfattelse, at besparelsespotentialet skal realiseres ved at ændre på de økonomiske rammer for vandselskaberne. Loven rummer derfor et opgør med blandt andet prislofter og investeringstillæg. Loven præsenterer en ny økonomisk regulering baseret på vandselskabernes totaløkonomi. I stedet for de årlige prislofter fastlægges fremover flerårige bindende indtægtsrammer. Indenfor disse indtægtsrammer er det tanken, at vandselskaberne selv  kan disponere og for eksempel anvende besparelser i relation til en omkostningskategori til at dække underskud i relation til andre omkostninger.

Selve lovteksten og bemærkningerne til de relevante bestemmelser giver ikke svar på, hvordan overgangen til den nye økonomiske regulering skal ske, men det fremgår af lovbemærkningerne, at Ministeren (nu Energi, Forsyning og Klimaministeren) vil fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse. Derudover vil der også blive udformet en vejledning om, hvordan selskaberne skal håndtere de ændrede krav i relation til årsregnskabet.

Vandsektorlov II medfører ændringer i andre love

Udover ændringerne af selve vandsektorloven, rummer Vandsektorlov II en række andre ændringer af vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven, stoploven og betalingsloven.

Vandsektorlov II rummer blandt andet en positiv tilretning af lovgivningen, idet den præciserer, at vandselskaberne har en forsyningspligt på ejendomsniveau. Det er med loven præciseret, at vandselskaberne er forpligtet til at forsyne ejendomme inden for de i spildevandsplanen angivne kloakoplande med stik i overensstemmelse med de angivelser, der er givet om kloakeringens udformning, omfang (det vil sige, hvorvidt der er tale om separat-, spildevands- eller fælles kloakering ) og tidsperspektiv i spildevandsplanen.

Vandsektorlov II indfører endvidere som noget nyt en forpligtelse for kommuner og vandselskaber til at holde en årlig drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen. Drøftelsen skal munde ud i en aftale. Hvis en sådan aftale ikke kan opnås, eller hvis vandselskabet overtræder aftalen, kan kommunen påbyde vandselskabet at foretage den ønskede forsyning af et område. Dette indebærer reelt, at kommunens ønsker til spildevandsforsyningen i kommunen, som den kommer til at fremgå af kommunens spildevandsplan, bliver bindende for vandselskabet.

Det fastlægges desuden, at spildevandsplanen fremtidigt alene skal rumme myndighedsemner og ikke driftsrelaterede emner, som vandselskaberne som driftsenheder er ansvarlige for. Driftsmæssige og investeringsmæssige forhold såsom nyinvesteringer i renseanlæg, anlæg af afskærende ledninger eller en plan for kloakrenovering skal derfor ikke længere fremgå af de kommunale spildevandsplaner.

Mulighed for privat klageorgan

Det er også værd at bemærke, at der nu er indført en mulighed for at etablere et privat klageorgan, der også kan behandle erhvervsvirksomheders klager over vandselskabernes leveringsvilkår og beslutninger om bidragsbetaling.

Denne klageret ligner den, der blev indført i april 2015 for private forbrugere som følge af forbrugerklageloven. Det er dog overladt til brancheorganisationerne at stifte et sådant organ, som efter ansøgning skal godkendes af ministeren. Dette er en af bestemmelserne, der først træder i kraft, når Ministeren beslutter det.

Vandsektorloven og klimatilpasningen

I relation til klimatilpasning kan det konstateres, at Vandsektorlov II ikke rummer regulering, der kan styrke klimaindsatsen. Energi, Forsynings og klimaministeren har ikke medtaget løsningsforslag om bidragsbetaling og kompetence­­fordeling i relation til håndtering af vejvand, der er og bliver et af de vigtigste klimatiltag Der er rigtigt mange kommuner og vandselskaber, der stadig har store udfordringer med vejvandshåndteringen, – betalingen samt uafklarede ejerskabsforhold.

I forhold til afbureaukratisering af medfinansieringsprojekterne kan man til gengælde glæde sig over, at der i forbindelse med Folketingets behandling af Vandsektorlov II er udformet et nyt udkast til medfinansieringsbekendtgørelse.

I høringsudkastet, der er fremsendt til Folketinget i november 2015, er der lagt op til en vis afbureaukratisering i forhold til klimaprojekter. Det er således foreslået, at forsyningssekretariatet ikke længere skal godkende projekterne forlods, men at projekterne alene skal indberettes til Forsyningssekretariatet. Det er også foreslået, at vandselskaberne skal kunne drifte klimaprojekter som en del af deres hovedaktivitet. Vandselskaberne skal således ikke længere nødvendigvis kun være finansieringskilde i klimaprojekterne, men kan uden at blive ramt økonomisk indtage en mere aktiv rolle i driften af anlæggene.

Bekendtgørelsen skal efter planen træde i kraft den 1. marts 2016, og bekendtgørelsen skal efter KLIKOVANDs oplysninger følges op af en egentlig evaluering af medfinansieringsbekendtgørelsen, der forventes at foreligge til sommer.

Uløste grænsedragninger

KLIKOVAND havde gerne set, at de uløste grænsedragninger mellem kommuner og vandselskaber var forsøgt løst i revisionen af vandsektorloven, for at sikre den mest cost-effektive og fornuftige håndtering af udfordringerne, der opstod i kølvandet på vandsektorlovens udskillelse af vandselskaberne. Vi havde også gerne set, at de mange meget komplekse regelsæt, som til sammen regulerer klimaindsatsen i forhold til vand, var blevet bedre koordineret til gavn for miljøet og den samlede samfundsøkonomi.

KLIKOVAND ser frem til evalueringen af medfinansieringsbekendtgørelsen og håber, at der i den efterfølgende proces om evalueringen også bliver fundet plads til at optimere de øvrige rammer, der indvirker på klimatilpasningen.

Du kan finde lovforslaget og den vedtagne lov på følgende link: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L91/index.htm