– KLIKOVANDs studietur 15. september 2016 

KLIKOVANDs studietur anno 2016 tog os rundt til en lang række meget forskellige klimaprojekter på Sjælland, der alle bød på brugbare læringspunkter. De kan med lidt god vilje koges ned til:

  • Personlige relationer kan være afgørende for, at klimatilpasningsprojekter bliver til. Det gælder derfor om at udnytte mulighederne, når de byder sig til, for løsningerne er i virkeligheden ret enkle. Det er modet til at kaste sig ud i det, der tæller.
  • For at et projekt skal blive godt, er det vigtigt at tage sig tid til at afdække de fælles interesser og at give samarbejdsprocessen den rette tid, så de bedste løsninger kommer på bordet.
  • Det var også en pointe, at det nogle gange tjener de store projekter bedst at blive delt op i mindre delprojekter, så man bedre kan overskue dem. Med andre ord: At spise elefanten i mindre bidder.

Du kan se dagens program her og en kort film fra turen her.

Gode relationer, store værdier og nyt engagement

20160915_101340

Solen bagte fra en skyfri himmel, da 35 forventningsfulde deltagere satte sig i KLIKOVAND-bussen for at køre til turens første stop: Haslev Privatskole. Skolen, der har 425 elever, anvender regnvand i undervisningen, og det er både lærere og elever begejstrerede for. I bussen ridsede Claus Mouritzen, tidligere Faxe Forsyning, hovedtrækkene i projektet op, så vi vidste, hvad vi kom ud til.

Du kan se tegninger over skolen og forsyningens LAR-projekter her.

Skoleleder Gitte Fuglsang Kehl gav os en varm velkomst og fortalte med glæde om, hvordan Claus havde henvendt sig for at høre, om det ikke ville være en god idé at udvikle noget med vand sammen. Faxe Forsyning og Haslev Privatskole er naboer, så det var oplagt at aflede skolens tagvand, opbevare det i et vandtårn og bruge det i undervisningen. Samtidigt havde kommunen behov for at kunne hente vand til vanding et sted, så det var nærliggende, at det blev fra skolens vandtårn.

Der er ingen tvivl om, at de personlige relationer har været udslagsgivende for, at dette projekt er blevet til noget. Claus kunne også fortælle, at den værdi, projektet skabte for henholdsvis forsyning, skole og kommune gjorde, at eventuelle knaster blev meget lette at komme forbi. Alle kunne se en pointe i, at skolen fik afledt sit tagvand og mulighed for at bruge det i undervisningen, forsyningen fik et demonstrationsanlæg med en LAR-løsning og kommunen fik en regnvandstank, hvor de kunne hente vand til deres biler.

Finansieringen faldt også hurtigt på plads. Forsyningen bevilligede 600.000 kroner og Haslev Privatskole 500.000 kroner til skoleprojektet.

Naturfagslærer Line Kjemtrup både demonstrerede og fortalte medrivende om, hvordan skolen brugte regnvandet på alle klassetrin; lige fra indskolingen over mellemskoling til udskoling. Eleverne er meget engagerede i undervisningen og kan se en sammenhæng mellem naturfagenes teori og praksis.

Faktisk har skolen kunne mærke, at undervisningen har hjulpet i brobygningen til gymnasiet, fordi naturfagene er blevet mere nærværende og spændende, og samtidigt bygger undervisningen også bro til det omkringliggende samfund og gør eleverne mere bevidste om den verden, de lever i.

Du kan se og høre Line fortælle om, hvordan eleverne har modtaget regnvandet.

Gode relationer, fælles interesser og mod til at handle

Efter en dejlig forfriskning med hjemmebagt brød og kaffe gik turen fra Haslev til Holbæk. Hér skulle vi besøge Berendsen Textil Service A/S, der anvender regnvand i deres vaskeri. Vel fremme blev vi modtaget af virksomhedens kvalitetschef, Leif Sørensen, og sammen med Christian Lundgaard Jensen, NIRAS, og Bo Brøndum Pedersen, tidligere Holbæk Forsyning, fortalte han om projektet, der nu er på vej ind i en fase 2.

Du kan se en beskrivelse af projektet hér.

Berendsen har længe arbejdet med bæredygtighed, og energioptimering har været en del af denne dagsorden både for at reducere omkostningerne og for at leve op til kundernes ønsker. Derfor var tanken om at skære ned på brugen af drikkevand ikke så fjern. Igen spillede gode relationer en stor rolle. Christian kender Berendsens driftschef, Kim Thorsøe, og havde foreslået ham, at virksomheden skulle bruge regnvand til at vaske med.

bo-og-christianHolbæk Forsyning, nu FORS, er en del af det lokale erhvervsforum, hvor de hørte om Berendsens ønsker. De harmonerede godt med forsyningens miljømål, der blandt andet gik ud på at reducere vandforbruget 10% inden 2022. Som Bo udtrykte det, var der en lang række fælles interesser, der blot ventede på, at de rette aktører tog mod til sig og gjorde noget ved det, for løsningen var i virkeligheden meget enkel.

Tagvandet giver imidlertid ikke nok vand til vaskeriet. Fase 2 af projektet går derfor ud på, at Berendsen aftager regnvand fra forsyningens separatkloakkerede områder i byen, og at vaskeriet på den måde helt undgår at bruge drikkevand fremover.

En laborant hos Berendsen tager prøver af vandet før og efter rensning for at sikre, at værdierne holder sig inden for det tilladte. Vi skal hilse og sige, at kvaliteten er i top.

Du kan se og høre Bo og Christian tale om virksomheder og forsyningers fælles interesser.

Leif fortæller om Berendsens arbejde med bæredygtighed hér.

Fra bykanal til vådområde

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt, og det gjorde de så hele vejen til Albertslund, hvor Helle Kay og Anne Thorup Eriksen, begge HOFOR, ventede på os.

Albertslund Centrum er ved at blive klimasikret ved at bruge en åben kanal, der løber mellem husene. Der har hidtil ikke være hældning på kanalen, så en del af projektet går ud på at uddybe den, så den får en hældning, og derved kan transportere mere vand.

Helle fortalte om projektet, og om hvordan det giver anledning til at skabe et nyt byrum, der sammen med den øvrige byfornyelse i området, kan være med til at gøre det mere attraktivt at opholde sig ved kanalen. Den politiske proces har været lang, da alt skulle vendes i kommunalbestyrelsen, men nu er der ikke langt igen, og resultatet tegner flot.
img_8779

Inden kanalens vand når Store Vejle Å, bliver det ledt ud i Kongsholmparken, hvor HOFOR har etableret et nyt vådområde med to søer. Her bliver det renset for at forbedre vandkvaliteten i åen. Kommunen har inddraget naturgrupper i hvilke naturinteresser, der skulle tilgodeses i parken ud fra spørgsmålet: Hvad skal området kunne? Projektet er resulteret i et flot kuperet område – dog uden sociale elementer som bænke og borde.

Du kan læse om projektet hér.

 

Mindre bidder fordøjes bedre

Herefter fortalte Anne Thorup Eriksen fra HOFOR om projektet Store Vejleå, hvor Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose (KVM, der består af Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner) er projektejer.

Du kan læse om projektet og dets delprojekter hér.

Banedanmark er i gang med at etablere den ny bane mellem København og Ringsted, og det har medført, at KVM har måtte finde en alternativ løsning til deres regnvandsbassin i Vallensbæk Sø og den olieudskiller, der rensede vandet fra Høje Taastrup. Banedanmark har givet dem 40 millioner kroner i kompensation til projektet.

img_8787Anne fortalte engageret om det store projekt, der er blevet til i mindre bidder for at gøre det mere overskueligt. Projektet krævede en strøm af tilladelser og har også budt på arkæologiske undersøgelser og inddragelse af naturgrupper. En af de store udfordringer har været tid, for Banedanmark skulle til med deres anlægsarbejder oppe ved Vallensbæk Sø.

På trods af tidspres er det lykkes at skabe en samlet løsning, der både kompenserer for det tabte bassin og oliudskilleren og samtidigt klimatilpasser et område ned mod Ishøj, der tidligere er blevet oversvømmet flere gange. Opdelingen i mindre anlægsprojekter er uden tvivl nøglen til projektets succes.

Danmarks tætteste LAR-anlæg

Fra Albertslund kørte vi til Hvidovre, hvor endnu et regnvandsbassin skulle flyttes på grund af København-Ringsted-banen. HOFOR valgte en overfladeløsning i et boligområde med 220 ejendomme. Projektet er et eksempel på, hvordan forsyningen går ind på privat grund for at klimatilpasse et område.

Du kan læse mere om Baunebakken hér.

20160915_153756Helle Kay og Anne Thorup Eriksen fra HOFOR understregede, at processen med Hvidovre Kommune havde været for kort på grund af tidspres fra Banedanmark, så løsningerne var ikke blevet helt som ønsket.

Blandt andet kunne HOFOR ikke få en nedsivningstilladelse i boligområdet, fordi grundejerforeningen saltede stierne. Da Hvidovre Kommune indvinder drikkevand fra området, var faren for salt i drikkevandet for stor. Morten Beha fra Hvidovre Kommune kunne oplyse, at grundejerforeningen brugte en del salt, hvilket kunne være en udfordring.

I stedet for at nedsive bliver vandet derfor ledt fra husene ud i regnbede og videre via dræn til henholdsvis tunnelfaskiner i den vestlige ende og en legeplads med å-forløb og sænket foldboldbane i den østlige ende, hvor der også er et nyt gadekær.

Et andet tidskrævende aspekt er, at samtlige ejendomme, der indgår i løsningen, har fået tinglyst de nedløbsrør, der leder vandet til regnbedene. Det har betydet, at forsyningen skulle rundt til samtlige husejere og inddrive underskrifter, hvis de ville være med.

Set i bakspejlet kunne løsningen i Baunebakken have været bedre, hvis der havde været mere tid til processen. Grundejerne var måske kommet med på idéen om at skifte til en anden form for glatførebekæmpelse, og flere var blevet overbevist om, at det var godt at være med i den samlede løsning.