Af: Lone Loklindt

25.04.13 18:18

Klimatilpasning i samarbejde med borgerne

I generationer har der været fænomener som stormflod, brudte diger, floder der går over deres bredder, og monsterregn som sætter halve og hele byer under vand. Men det er først med en hyppigere forekomst i de senere år, at vi som samfund har indset, at klimaforandringerne medfører vejrfænomener, som vi kan og skal forebygge systematisk for at mindske skader og udgifter.

Med de seneste hændelser som 2. juli 2011 er først og fremmest beredskabets indsatsplaner for skybrud blevet opdateret i mange kommuner. Det handler især om vejrforudsigelser, varslingssystemer, simple forholdsregler, såsom ikke at opbevare de mest værdifulde genstande i papkasser på kældergulvet, og informationer om risici, sygdom og smittefare. Inden for beredskabet taler man om risikovurdering, forebyggelse, afværgeforanstaltninger og beredskabsindsats. Altså i høj grad kommunikation.

Klimatilpasning på den lange bane

Den mere langsigtede klimatilpasningstrategi, som alle kommuner sidste år fik to år til at lave, bygger på nogle af samme principper. Perspektivet er imidlertid især langsigtet og handler om andet og mere end skybrud, nemlig forholdsregler og tilpasning til de klimaforandringer, som vi bliver udsat for nemlig lange våde perioder med vinternedbør, stormvejr, tørke og kortvarige men kraftige regnskyl om sommeren.

Siden regeringsskiftet har klimatilpasningen fået stor opmærksomhed. Først gennem aftalen om kommunale strategier – i øvrigt hjulpet godt på vej af miljøministeriets rejsehold – dernæst gennem klimalokalplaner, som gør det muligt at bruge klimatilpasning som plangrundlag, så den ekstraordinære finansieringsmulighed gennem spildevandstaksterne og senest gennem vækstplan.dk. Vækstplan.dk afsætter penge til vækstteam- anbefalingerne, og har bl.a. til formål at sikre at mulighederne omsættes til rådgivning eller teknologiske produkter som kan afsættes på eksportmarkederne også.

Der er mange nye utraditionelle løsninger på banen, såsom skaterparken i Roskilde, der momentant skal fungere som opsamlingsbassin, permeabel vejbelægning hvor vandet kan sive ned, og ikke mindst byindretning med masser af blå elementer som regnbede og mindre nedsivningsanlæg.

Central dimension: Inddrag borgerne

Den sidste og ligeså vigtige dimension er borgerinddragelsen. Rigtigt mange bække små gør en stor å – og derfor er det bydende nødvendigt at kommunerne får borgerne og virksomhederne på banen. Det handler ikke bare om information, men også om involvering. Skybruddet i juli havde en meget motiverende effekt, ALLE vil bare undgå en gentagelse.

Økonomiske incitamenter har også en vis effekt. Kan man spare noget af tilslutningsafgiften hvis regnvandet afkobles kloaknettet, ja så virker det for en pæn gruppe husejere. Men for en stor del af borgerne er der også andet end penge som flytter holdninger. Kan man i sit lokalområde få nye oplevelser i nærsamfundet, små rekreative lommeparker, grønne tage, byhaver – ja hvorfor ikke bruge opsamlet regnvand til city gardening eller nye vildere naturtyper i byrummet?

Men der er brug for rådgivning i de konkrete tilfælde og invitation til involvering i et lokalområde, så flest muligt bliver engageret og får ejerskab til byrummet. Nogle projekter er naturligvis så omfattende, at kommunen må sidde ved roret, men husejere, boligforeninger og virksomheder kan i mange tilfælde klare sig med målrettet rådgivning for at gå i gang. På Frederiksberg, hvor jeg selv bor, har kommunen og Forsyningsselskabet netop lanceret en ordning med klimatilpasningskonsulenter som kan tage ud og uddele gode råd om både afkobling af regnvand og lokal vandafledning.

Fra skybrud til bedre byrum

Klimatilpasning er dyrt, men det er ikke bare en ny stor omkostning. Det kan også være anledningen til at skabe bedre byrum, skabe nye lokale fællesskaber, fordi man har en fælles udfordring. Hvornår har det sidst været realistisk at tale om at åbne store rørførte vandløb som Ladegårdsåen for derigennem at skabe ikke bare klimatilpasning men især åbne rekreative områder, hvor vand vil være det bærende element.

Lone Loklindt, Radikale Venstre.

Jeg synes det er værd at fokusere på de mange muligheder der ligger i klimatilpasning så som bedre byrum, nye eksportegnede løsningsmodeller, mere rekreativ natur, og nye fællesskaber.

Lone Loklindt er Formand for Folketingets Miljøudvalg