Af Mogens Stougaard, Registreret Revisor, sekretær og kasserer for Det Nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag

På Nordfyn har vi stiftet et fælles kystsikringslag, der repræsenterer os alle, uanset om vi er ejere af sommerhuse, helårshuse eller landbrugsejendomme. Det nordfynske kystsikringslag fik sin nuværende form i 1985 og bærer officielt navnet Det nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag.

Vores pointe er, at vi alle har en interesse i at bevare kysten og beskytte vores grunde, og derfor betaler vi også det samme overkommelige årlige bidrag uanset beliggenhed og størrelse. I 1997 vedtog vi en strandfodringsplan, der siden har udstukket rammerne for, hvordan vi bevarer vores kyststrækning. Hér blev bidraget fastsat til 10 parter pr. bebygget sommerhus og 1 part pr. påbegyndt hektar landbrugsjord.

Vi håber, at vores blogindlæg om kystsikring, kan inspirere andre, både når det gælder tekniske løsninger, organisering og finansiering.

Vores historiske rødder

Egebjerggaard – Hofmansgave kystsikringslag stammer helt tilbage fra 1940, hvor det blev oprettet på grund af kysterosion og som beskæftigelsesarbejde. Laget tog initiativ til at etablere høfder på en 13,0 km strækning fra Egebjerggaard Hovedgård med høfde 1 og mod øst til høfde 167 med en indbyrdes afstand på ca. 75 m.

Behovet for af standse kysterosionen skyldtes, at der er tale om en tilbagetrækningskyst; altså en kyst, hvor isen har efterladt Nordfyn som et lavt område med bakkeøer, der nødvendiggør afvandingskanaler og diger for at sikre mod oversvømmelse.

På trods af de etablere høfder fortsatte kysterosionen i mindre grad, så i 1990´erne blev det besluttet at anlægge bølgebrydere som parallelværker.

Kystteknisk rapport i 1996

I 1995 blev det vedtaget at udarbejde en egentlig plan for vores fremtidige kystsikring. Baggrunden var nogle drøftelser med Kystinspektoratet i forbindelse med deres årlige besøg. Arbejdet med planen blev udbudt i licitation, og COWI vandt opgaven.

I 1996 kom COWI med en kystteknisk rapport, der gennemgik kysten fra Egebjerggaard til Leddet (Enebærodde) på knap 20 km. Rapporten fastslog, at vi har en tilbagetrækningskyst, hvilket var årsag til at havet åd ind på vores kyst, og COWIs anbefaling var, at vi foretog strandfodring.

Som sagt så gjort. På generalforsamlingen i 1997 vedtog laget at foretage kystfodring, og opgaven blev sendt i udbud og vundet af firmaet Rohde Nielsen.

Hvorfor strandfodring?

Begrundelse for strandfodring er, at der langs kysten var foretaget så meget sikring, at havet ikke længere kunne trække sediment ud fra land til at erstatte det sediment, der vandrede ned langs kysten fra Egebjerggaard til Enebærodde.

Det betød at havet i stedet gravede forstranden dybere og dybere helt ud til revlerne, og da en bølges højde ca. er proportional med dybden, blev bølgerne derfor større og større og ramte kystsikringsanlæggene med tilsvarende voksende kraft.

Strandfordring på Nordfyns kyst fra 1999 til i dag

Den første fodring blev udført i 1999 med ca. 113.000 m3 sand, der blev pumpet ind i den vestlige ende ved Egebjerggaard, for at vandre ned langs kysten til Enebærodde.

COWI havde beregnet at der forsvandt ca. 18.000 m3 sand årligt, så vi skulle hvert andet år fodres med yderligere 36.000 m3. I 2001 blev der atter fodret med 79.000 m3, da vi havde lagt mærke til, at sedimentet ikke trak ind alle steder. Endvidere var sedimentet ved fodringen i 1999, stort set forvundet på grund af dels for finkornet indpumpet sediment og dels et markant sediment underskud.

Derfor delte vi fordringen op. De steder hvor sandet ikke trak ind, blev der anlagt bølgebrydere og derefter fodret bag bølgebryderne, hvilket har bevirket, at sandet lægger sig bedre. Disse steder var typisk bag fremskudte pynter, hvor der opstod læside erosion på østsiden af pynterne.

I 2005 blev der fodret yderligere med 65.000 m3.

Punktfodringer er forholdsvis dyre, fordi pumpeledningen skal flyttes fra sted til sted. Samtidigt så vi, at afgnavningen af det indpumpede sediment begyndte at aftage. Det fik os til at forlænge intervallet for fodring til 3 år. Det betød samtidigt, at vi kunne få næsten 70.000 m3 til samme kubikmeter pris som tidligere. Næste fodring fandt sted i 2009 med 88.000 m3 og igen i 2013 med 72.000 m3.

Årstal    m3
1999    113.000
2001    79.000
2005    65.000
2009    88.000
2013    72.000
Oversigt over sandfodring 1999-2013

Stormenes effekt på anlæg og strand 2006-2013

Stormen i november 2006 forvoldte store skader på de faste anlæg.Det skyldtes blandt andet, at tekstildugen ikke var gravet tilstrækkeligt ned, såvel ved foden som i toppen. Ved den efterfølgende reparation i 2007 – 2009 fik vi renoveret de fast anlæg med korrekt nedgravet tekstildug.

Da stormen i november 2007 angreb kysten, viste det sig, at de forstærkede faste anlæg bestod prøven og slap relativt uskadte fra denne storm.

2013 bød på voldsomme storme i både oktober og december, men vi oplevede kun mindre skader på vores faste anlæg. Det drejede sig især om, at de øverste sten fra stenlægningen på høfder og skråningsanlæggene trillede ned. Vi konstaterede samtidigt, at de steder hvor skråningsbeskyttelsen var opbygget korrekt, med nedgravet tekstil i en tilstrækkelig dybde (ca. 1,5 til 2 m) var skaderne mindst.

Sandet var dagene efter Bodil trukket ud fra kysten, men vendte tilbage igen, og forstranden i dag har stort set sammen bredde som før Bodil.

Indtil 2009 havde vi gennemkørt strækningen hvert år for at genetablere efter vinterens nedvæltede sten. Det kostede årligt ca. 100.000 kr. Fra 2010 til 2013 undgik vi imidlertid denne udgift, hvilket vi blandt andet tilskriver den løftede forstrand. Til gengæld kostede stormen Bodil, december 2013, ca. 300.000 kr. ekstra, som vi dog betragter som en lille omkostning i forhold til skaderne i 2006.

I dag kan vi konstatere, at vores kyst er i en god tilstand efter vinteren og forårets genoprettelse. Det viste bestyrelsens årlige gennemgang af strækningen sammen med Kysdirektoratet september 2014.

Strandens badegæster har også fortalt os, at bunden mellem revlen og kystlinjen er hævet.

Hvordan finansierer vi vores kystsikring?

Laget finansieres ved et årligt bidrag fra sommerhuse og helårshuse på 800 kr. + moms pr. år, dette bidrag blev i forbindelse med stormen i 2006 sat op til de nuværende 1.200 kr. + moms pr. år. Med ca. 2.500 sommerhuse og landbrugsparter (1/10 af sommerhusenes bidrag) giver det en indtægt på ca. 3.000.000 kr. per år.

Begrundelsen for det ens bidrag er, at alle har interesse i en god kystsikring og strand uanset beliggenheden, og at det ganske simpelt er enklere at håndtere.

Kystens fremtid

Efterhånden som kysten bliver mættet, håber vi, at sikringsbehovet reduceres til et mindre niveau. Vi må dog erkende, at kysten hele tiden ændrer sig, og at der opstår løbende behov for mindre indgreb og ændringer i kystsikringen. På længere sigt kommer vi måske til at overveje at ændre de bestående høfder til parallelværker, da det er vores erfaring, at de holder sandet bedre bag ved sig.

Lidt fakta om os og teknikken

Organisering – tilsyn

Kystsikringslagets administration hører under Fyns Amtskommunes tilsyn (nu Nordfyns Kommune)
Vedligeholdelse af kystsikringslaget anlæg sker under tilsyn af Kystdirektoratet og Fyns Amtsråd (nu Nordfyns Kommune).

Lagets bestyrelse

For at sikre repræsentativ bestyrelse skal der vælges:

  • 2 blandt fastboende landmænd
  • 2 blandt sommerhusejere fra Egebjerggård til Kristiansminde
  • 2 blandt sommerhusejer fra Kristiansminde til Hasmark
  • 2 blandt sommerhusejere fra Hasmark til Leddet.

Lidt tekniske fakta

  • En bølgedybde er ca. lig med dens højde
  • Bølgen brydes, når rotationen rammer bunden
  • Mindre bølgeslag på forstranden og dens sikringsanlæg giver færre skader.
Mogens Stougaard, Registreret Revisor, sekretær og kasserer for Det Nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag

Mogens Stougaard, Registreret Revisor, sekretær og kasserer for Det Nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag