Blog nr. 19, 9. maj 2018

Af Søren Egge Rasmussen, ordfører for klima, energi, landbrug, fødevarer, fiskeri og bolig for Enhedslisten

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Foto: Steen Brogaard

Klimaændringerne er i dag en realitet, som blandt andet kommer til udtryk i voldsommere vejr, herunder hyppigere og voldsommere skybrud, der hurtigere end ventet lægger pres på de kommunale spildevandssystemer. Desværre er indsatsen for at forberede Danmark på de uundgåelige klimaforandringer gået i stå de sidste par år.

I januar 2013 gennemførte den daværende SRSF-regering sammen med Enhedslisten og Konservative en ændring af reglerne for finansiering af klimatilpasningsløsninger. Ændringen gjorde, at forsyningsselskaberne kunne indgå i finansiering af overfladeløsninger frem for alene at udbygge kloakker. Det betød at der kunne gennemføres projekter, som ikke alene har en regnvandsløsning, men som kombinerer det med rekreative formål. Forsyningsselskaberne kunne desuden indgå med 100 pct. finansiering, den såkaldte medfinansieringsordning. Det sikrede, at der kom gang i den nødvendige fremtidssikring inden klimaforandringerne for alvor sætter ind.

Desværre tog V-regeringen i 2016 en utrolig kortsigtet beslutning og ændrede ordningen, endda efter vi for alvor begyndte at se stigninger i voldsommere vejr herhjemme. Ændringen betød, at kommunerne skulle medfinansiere 25 procent af investeringen, hvilket virkede som gift på mange klimatilpasningsprojekter, da mange kommuner ikke kunne finde penge i de i forvejen pressede budgetter. Konsekvensen var, at mange projekter blev lagt på hylden og klimatilpasningen gik i stå.

Den oprindelige ordning var endvidere opbygget på en måde, så alle projekter skulle godkendes af et statsligt forsyningssekretariat, der skulle kontrollere, at forsyningsselskaberne ikke hævede taksterne mere, end klimatilpasningsprojekterne berettigede til.

Det indgik i den oprindelige aftale fra 2013, at der i 2015 skulle gennemføres en evaluering af modellen. I stedet for at vente på resultatet af den, som først blev færdig i april 2017, insisterede Venstre-regeringen på at ændre ordningen, inden man vidste hvad der virkede og ikke virkede.

Evalueringen viste, at samfundet opnår store besparelser ved at flytte investeringerne til overfladeløsninger frem for traditionelle løsninger med nedgravede rør. De 104 kommunale klimatilpasningsprojekter, der er evalueret, har kostet 1,1 milliard kroner, men ville ved traditionelle løsninger under jorden have kostet 4,4 milliarder. Der er altså tale om en besparelse på 3,3 mia. kr.

Som KL udtaler, kan det kun gå for langsomt med at få gang i projekterne igen, hvilket kun kan ske, hvis vi får rullet medfinansieringskravet på 25 procent tilbage, så forsyningsselskaberne igen fuldt kan finansiere projekterne. Det betyder dog ikke, at den oprindelige model var perfekt og der skal helt sikkert gennemføres en afbureaukratisering af den.

Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, foretog i 2015 en undersøgelse af reglerne for klimatilpasning. Der blev her peget på en række problemer, som bør håndteres som led i en forenkling af reglerne. Det danske samfund står over for enorme investeringer i klimatilpasning. Med undersøgelsen og evalueringen har vi nu redskaberne til at ændre regelsættet, så vi får en optimal model, der samtidig er den samfundsøkonomisk billigste.

Der er tre ting, som – ud over tilbagerulning af medfinansieringskravet – bør ændres. Først og fremmest skal der ske en afbureaukratisering af samspillet med Forsyningssekretariatet. Det blev oprettet med det formål at kontrollere, at forsyningsselskaberne ikke hævede taksterne mere, end klimatilpasningsprojekterne berettigede til. Det lyder på papiret fornuftigt, men det betød en meget bureaukratisk og tidskrævende proces, idet Forsyningssekretariatet skulle godkende alle klimatilpasningsprojekter.

Fra 2016 blev dette ændret, så der ikke længere var krav om forudgående godkendelse af projekter, men i stedet en efterfølgende kontrol. Ifølge evalueringen viser praksis, at medfinansieringsordningen ikke er blevet misbrugt, og at den tætte kontrol derfor i dag må anses for overflødig. I stedet kan man eksempelvis foretage stikprøvekontroller.

Det andet område, som skal ændres, er, at forsyningsselskaber skal have mulighed for at være udfører eller bygherre på projekterne. I dag er det enten kommunerne eller private, som ofte har ringe forudsætninger for at varetage denne opgave, der kan være bygherre. Reglerne bør ændres, så forsyningsselskaberne kan tilbyde at være bygherre i klimatilpasningsprojekter sammen med kommuner eller boligforeninger og sammen med eksempelvis grundejerforeninger om klimatilpasning af private fællesveje.

Det sidste, som skal ændres, er, at der er brug for en generel forenkling af finansieringsforholdene ved projekter for private fællesveje, hvor forsyningsselskaber kan medfinansiere væsentlige dele af klimatilpasningsprojekterne. Der er på landsplan kun gennemført få klimatilpasningsprojekter på private fællesveje, selv om potentialet og behovet for klimatilpasning af veje er stort, og medfinansiering fra forsyningsselskaberne kan opnås. De relativt få projekter skyldes, at de gældende regler kræver, at grundejerne både skal være bygherre og samtidig lægge ud for forsyningsselskabets medfinansiering ved for eksempel at optage lån, som efterfølgende afvikles over en 20-årig periode. Disse to forhold er naturligvis en kraftig barriere. Reglerne bør ændres, så forsyningsselskabet både kan tilbyde at være bygherre og bidrage med finansiering ved projektets gennemførelse, så en grundejerforening ikke skal hæfte solidarisk i helt op til 20 år for denne del af investeringen.

Klimaændringer i en vis grad er desværre uundgåelige og allerede i dag oplever vi en stigning i antallet af stormfloder og af ekstremt vejr. Vi har som samfund ikke råd til at lade klimatilpasningen gå fuldstændig i stå. Derfor skal vi sikre de bedst mulige vilkår for, at forsyningsselskaber, kommuner og private kan få arbejdshandskerne på. V-regeringens beslutning i 2016 førte os desværre ned ad en helt forkert sti, hvilket bør være åbenlyst for enhver. Der er ingen skam i at tage fejl, men det er der i, hvis man stædigt lukker øjnene for de fejl man begår. Derfor håber jeg og Enhedslisten også, at Venstre vil lytte til fornuft, så vi kan få et bredt flertal bag en konstruktiv og rimelig model for dansk klimatilpasning.