Over 50 deltog i KLIKOVANDs temaeftermiddag om krav til klimatilpasning i planlægningen. Med en række oplæg og åben debat forsøgte vi at komme nærmere, hvilke krav man kan stille i sine planer og hvordan. Se program og deltagerliste.

De juridiske rammer

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll fra Horten satte rammen ved at introducere baggrunden for klimatilpasningsplanerne og deres placering i planhierarkiet, som en del af kommuneplanen. Klimatilpasningsplanerne kan følges op med klimalokalplaner. Til spørgsmålet ”Hvor mange af jer har lavet klimalokalplaner?” viste en håndsoprækning i salen resultatet ”nul”.

Der er varslet en ændring af Planloven, herunder ændringer i kommuneplankataloget og lokalplankataloget, så de fremover specifikt vil indeholde både ”kan”- og ”skal”-bestemmelser i forhold til klimatilpasning. Ændringerne sker med henblik på at gøre det nemmere at bruge klimatilpasning som hensyn i planlægningen.

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll understregede, at det er vigtigt, at samarbejde på tværs i forvaltningen, ment på den måde, at spildevandsplanen skal tage hensyn til planloven og planloven og omvendt. Det betyder, at klimatilpasningsplanernes intentioner og rammer bør indarbejdes i spildevandsplanen, når denne revideres. Vilkår om afløbskoefficient kan skrives ind i spildevandsplanen og andre steder, men kun som en serviceoplysning. For at kunne håndhæve en afløbskoefficient eller lignende skal den fremgå af lokalplanen.

Egedal Kommune oplyste, at de meddeler individuelle tilslutningstilladelser til private borgere med vilkår om et maksimalt ”afløbstal” fra hver matrikel med det formål at gøre håndhævelsen nemmere.

Når man laver klimatilpasningstiltag på egen grund, må man ikke genere naboen. Dette princip stammer fra naboretten. Det kan have betydning, hvis man vil hæve sit terræn ved jordpåfyldning eller skabe en overfladehældning, der medfører, at regnvand løber ind til naboen og skaber oversvømmelse.

Eksempler fra Egedal og Lyngby-Taarbæk – planlægningsproces med fokus på klimatilpasning

Henrik Wolfhagen fra Egedal Kommune lagde første praktiske eksempel frem i form af planlægningen af regnvandshåndtering for Egedal By. Det er en bydel, der er etableret på hidtil ubebyggede arealer.

Det er formuleret i lokalplanen, at alt regnvand skal håndteres inden for området og det er i høj grad klaret via krav i forbindelse med udbud og salg af kommunal jord. Hvis bygherre kan dokumentere, at alt regnvand håndteres på egen grund, så kan man få tilslutningsbidraget tilbage.

Vejvand med højt chloridindhold fra vejsalt bliver ledt til kloak. Antagelser om nedsivningsegnethed er altid en joker, da vi ikke ved, hvor højt grundvandsspejlet bliver i fremtiden. Desuden er der stor variation i grundvandsspejlet hen over året og variation i nedbør fra år til år. Hvis tagvand skal håndteres i grønt tag eller genbruges til toiletskyl, skal disse anvendelser være forenelige med andre ønsker til tagets anvendelse, såsom tagparkering eller tagterasse.

Thomas Hansen fra Lyngby-Taarbæk Kommune præsenterede, hvordan processen forløber i forbindelse med byudviklingsprojekter og gav eksempler på konkrete formuleringer af bestemmelser og vilkår vedrørende klimatilpasning. I kommuneplanen er det formuleret, at regnvand skal tænkes ind i den fysiske planlægning, at regnvand skal ind i det naturlige kredsløb og ikke i kloak, at mindske skaderne som følge af regnvand samt at regnvand skal understøtte rekreative værdier og den blå og grønne struktur. Blandt andet skal grundvandsmængden være uændret som følge af projekterne. Lyngby-Taarbæk har en byggemodningskoordinator, der sørger for at lede sagerne godt på vej.

En god dialog gør det nemmere at udvikle nye ejendomme

Jonas Berthelsen fra Land Development A/S præsenterede en konkret sag fra Blovstrød, hvor der er købt en ubebygget matrikel og opført villaer og rækkehuse. I lokalplanen for området er forudsat fuld håndtering af regnvand i området. Jonas Berthelsens Men er det altid mest hensigtsmæssigt at forlange fuld håndtering i området, hvis området viser sig at være mindre nedsivningsegnet end forventet? Kan vandet i stedet ledes uden for matriklen, hvis forholdene er til det? Jonas Berthelsen anbefalede ikke kun at skele til geologi, men at lave mange deciderede nedsivningstest som forudsætning for planarbejdet eller for større byggeprojekter.

Det kan være nødvendigt med mere fleksibilitet omkring valg af løsning og det er nødvendigt at have en tidlig og konstruktiv dialog mellem projektejer og kommune om dette. Samtidig argumenterede Jonas Berthelsen for at arbejde med genanvendelse af jord for både bæredygtighedens og økonomiens skyld. Kan man måske stille vilkår om jordbalance?

Vandselskab og kommune har fælles interesser

Kristian E. Beyer fra Frederiksberg Forsyning A/S startede og sluttede med at understrege, hvor vigtigt det er at koordinere og samarbejde. Byudvikling er traditionelt en kommunal opgave, men nu er forsyningen helt centrale i forhold til byudvikling og det giver mening at identificere projekterne i fællesskab.

På Frederiksberg skal forsyningen håndtere 1/3, kommunen håndtere 1/3 og de private håndtere den sidste 1/3 af vandet. Via kontraktlignende samarbejdsaftaler har samarbejdet med kommunen fundet en succesfuld form, blandt andet som følge af etablering af en fælles organisation med fælles sekretariat bemandet af medarbejdere fra begge parter. Frederiksberg Forsyning har fået mandat til at vælge og prioritere rækkefølgen af projekter og har hyppige møder med Frederiksberg Kommune om opgaverne. Det har speedet projekterne mærkbart op. Inspirationen er kommet fra Portlands erfaringer med Green Streets. Det er essentielt at være på forkant – helst ca. 2 år – med projekter, når kommunen eksempelvis igangsætter større renoveringsprojekter af kommunale bygninger. Som hjælp til at være på forkant med koordinering og samtidighed bruger Frederiksberg Forsyning et årshjul.

Frederiksberg Forsyning arbejder på at knække, hvordan private engageres i at håndtere den sidste 1/3 af regnvandsmængden.

Paneldebat med oplægsholderne

Her blev drøftet forskelligt, blandt andet følgende:

  • Hvem betaler for de mange nedsivningstests, der skal til for at afklare om et område er nedsivningsegnet? Jonas Berthelsen mener, det skal stå i kontrakten. Det kunne være en opgave, der løses på samme tid, som de geotekniske undersøgelser.
  • Ved opsplitning af et område i mindre parceller, hvor der ikke er plads eller nedsivningsmulighed til at håndtere regnvand på egen grund, kan der arbejdes med etablering af regnvandslaug, indføjelse af bestemmelser i grundejerforeningen vedtægter. Tinglysning af regnvandslaugets bestemmelser er nødvendigt.
  • Pas på med at være for specifikke i formuleringer i planer, da nyeste viden hele tiden ændrer sig, hvilket kan medføre at det der står i planerne ikke længere er hensigtsmæssigt.
  • Hvis man gør arbejdet ordentligt i sin klimatilpasningsplan, der ligger øverst i planhierarkiet – skal de underliggende planer så ikke automatisk være mere klimatilpasningsfokuserede?
  • Befæstelsesgraden har indflydelse på klimaet i en by, idet temperaturen må forventes at stige, når det befæstede areal stiger. Byggemyndigheden kan håndhæve efter lokalplanen. Mange forvaltninger har dog ikke nok medarbejdere til at løse sådanne tilsyn. Hvordan kan man få håndhævet befæstelsesgraden?
  • Hvor eller hvordan kan kommunen stille krav om håndtering af en vis regnhændelse? Som det er nu kan vi måske stille krav om størrelsen på et fysisk anlæg, men ikke til en bestemt regnhændelse.
  • Kommunen kan stille krav i spildevandsplanen til vandselskaberne – men ikke til borgerne. Et krav skal derfor stilles både i spildevandsplanen og i lokalplaner. Der var ikke nogen der havde svar på om T100 kan kræves.
  • Hvordan får man klimatilpasningsplan, spildevandsplan og lokalplan til i fællesskab til at føre til et bindende krav for bygherre, så de krav man stiller ikke er i strid med formuleringer i andre planer?
  • Der blev advaret mod, at lægge sig fast på en speciel dimensionering. Vi ved ikke, hvordan regnmængderne præcis udvikler sig, og det kan derfor være hensigtsmæssigt med fleksible bestemmelser, så også uventet store regnmængder kan håndteres.

KLIKOVAND vil følge op på dagen og de mange uafklarede spørgsmål med arrangementer om planlægning og klimatilpasning i 2018.

Tak til jer alle fordi I deltog og for jeres mange gode spørgsmål!