Hvordan er status, og hvilke udfordringer har kommuner og forsyninger med klimatilpasning? Læs med og få både det lidt for kvikke bud på en status, et mere nuanceret svar og et kig på de største udfordringer.

Nogle kommuner er frontløbere på klimatilpasningsområdet og har gennemført flere projekter, andre er i gang med at konkretisere og prioritere, hvilke indsatser der skal sættes i gang. Til trods for den store diversitet i klimatilpasningsindsatsen har kommunerne og forsyningerne nogle fælles udfordringer i arbejdet med at komme videre og få skabt robuste løsninger.

Et hurtigt svar – og et broget billede

Den Regionale Task Force for Klimatilpasning har spurgt og spurgt – på møder, i spørgeskemaer og på vores kick-off i april. Nu har vi brugt sommeren på at samle svarene og danne os et overblik over udfordringerne, så vi kan lægge en plan for, hvordan vi bedst hjælper kommuner og forsyninger videre.

Det lidt for kvikke bud på status for klimatilpasning i hovedstadsregionen er, at regionen er 12 procent klimatilpasset. Hvordan vi når frem til det tal, kommer vi tilbage til, men det rigtige svar er selvfølgelig, at det er der ikke et entydigt svar på.

De 20 af regionens 29 kommuner, som har besvaret Task Forcens spørgeskema, har i alt udpeget 306 risikoområder og igangsat projekter og/eller aktiviteter i næsten hvert fjerde, som det ses i figur 1. Spredningen er stor – nogle kommuner er gået i gang med indsatsen i et enkelt eller nogle få risikoområder, andre har igangsat en indsats i de fleste af områderne. For størstedelen af risikoområderne er der dog (endnu) ikke planlagt nogen indsats.

Figur1_risikoomr-statistik

Figur 1 Ud af 306 risikoområder i Region Hovedstaden er der i gangsat projekter og/eller aktiviteter i 70 områder. For 42 områder er der planer om at igangsætte projekter og/eller aktiviteter, og for 194 områder er der ingen planer for indsats. 

Det skal bemærkes, at Københavns Kommune ikke er med i spørgeskemaundersøgelsen. Ud fra Københavns Kommune risikobillede har kommunen defineret 60 skybrudsgrene med i alt 300 projekter og en tidshorisont på 20-30 år til gennemførelsen. I 2015 var der sat i alt 21 projekter i gang i 11 skybrudsgrene.

Det der sætter skub i klimatilpasningsprojekterne

Politisk prioritering er en nøglefaktor. Her spiller konkrete erfaringer med skybrud og oversvømmelser en stor rolle – vand i borgernes kældre og oversvømmet infrastruktur er i høj grad noget, der kan få klimatilpasning op på dagsorden. Men der er også andre forhold, der spiller ind – det generelle politiske klima i kommunen, lyst og mod til at gå foran og risikovillighed på alle niveauer har stor betydning for indsatsens omfang og hvilke typer af planer og projekter, der bliver sat i værk.

Kommunernes risikobillede er en anden nøglefaktor for, hvor langt kommunerne og deres forsyningsselskab er med klimatilpasning. Den skadevoldende effekt af skybrud er forskellig, og derfor skal kommunernes indsats og omfang også tilpasses de konkrete udfordringer.

Hvor langt er indsatsen i risikoområderne?

Nu til det mere nuancerede svar på, hvor langt kommunerne er med at klimatilpasse. Det er blandt andet baseret på kommunerne vurdering på en skala fra 1 til 10, hvor langt de er med at være i mål med at håndtere risici fra regnvand. Kommunerne har besvaret spørgsmålet for 63 risikoområder, hvor indsatsen er i gang, og resultatet ses i figur 2.

Figur2_skala_1-10

Figur 2 På en skala fra 1 til 10, hvor langt er I med klimatilpasningen i x område? Svarene fordeler sig på hele skalaen: For 19 % er svaret “1 – kun lige begyndt”, mens det for 11 % er “10 – færdig”. Der indgår svar for 63 risikoområder, hvor indsatsen er sat i gang.

I otte af risikoområderne – godt hvert tiende – er indsatsen i mål, og i hvert femte er indsatsen kun lige begyndt. Samlet set fordeler de 63 risikoområder sig over hele skalaen. Fordelingen afspejler, at kommunerne er ved at sætte indsatser i gang i mange områder, og billedet kan meget vel rykke sig betydeligt i de kommende år.

Samlet status i ét tal

Når vi ved, at der er sat en indsats i gang i 23 procent af risikoområderne, og at kommunerne vurderer, at de er ca. halvvejs med indsatsen i disse områder, er det fristende at regne en samlet status ud. Det lidt for kvikke svar ovenfor – 12 procent – er resultatet. Det rigtige svar er, som nævnt, langt mere nuanceret.

Hvilke aktiviteter er sat i gang?

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt kommunerne, hvilke aktiviteter der er gennemført i forhold til de 70 risikoområder, der er sat i gang. Svarene afspejler, at de fleste projekter er undervejs i en længere proces. De hyppigste aktiviteter er – naturligt nok – planlægning og proces, kvalificering af datagrundlag og hydrologisk/hydraulisk modellering, som alle er gennemført for to ud af tre områder. I omtrent halvdelen er der gennemført skitseprojekt, i en tredjedel projektering og for næsten lige så mange et anlægsprojekt.

Borgerne inddrages ikke altid i klimatilpasningsprojekterne. Kun for hvert tredje af de igangsatte risikoområder angiver kommunen, at der er gennemført borgerinddragelse.

Cost/benefit-analyse er gennemført i syv ud af de 70 risikoområder. Disse analyser er nyttige, hvis man gerne vil synliggøre de positive effekter af klimatilpasning over for beslutningstagere, og med SVANA’s nye beregningsværktøj PLASK er det blevet en mulighed at gøre det selv, også selvom man ikke er uddannet økonom.

Aktiviteter i og uden for risikoområderne

De fleste – 14 ud af 20 – kommuner fortæller også, at de har igangsat projekter og/eller aktiviteter uden for de udpegede risikoområder. Det hænger blandt andet sammen med, at kommunerne har afgrænset deres risikoområder på flere forskellige måder.

Nogle kommuner har udpeget risikoområderne som de områder, hvor vandet samler sig, når det regner meget, f.eks. ud fra blue-spot kort. Andre har udpeget hele vand- eller kloakoplande som risikoområder, der hvor problemerne opstår. En tredje tilgang er en samlet prioritering af alle kommunens kloakoplande, hvor de sidste på listen ingen eller næsten ingen risiko har.

De forskellige tilgange til udpegning af risikoområder giver meget forskellige afgrænsninger, og derfor er der kommuner, hvor stort set alle aktiviteter sker inde i risikoområderne, mens andre har de fleste aktiviteter udenfor.

Lidt over halvdelen af kommunerne har også planer om at sætte flere projekter og/eller aktiviteter i gang, både inden for og uden for de udpegede risikoområder.

Klimatilpasning i andre projekter

Flere kommuner har også integreret klimatilpasning i projekter – særligt vejprojekter – som ikke er en indsats i klimatilpasningsplanen, eller som var planlagt til en senere aktivitet. Det giver god mening at tænke klimatilpasning ind, når kommunen eller forsyningen alligevel skal i jorden. Det giver også anledning til at træne klimatilpasningskompetencerne i kommune og forsyning – de får lejlighed til at opbygge viden og erfaring med at håndtere de komplekse processer, der ofte indgår i klimatilpasningsprojekter.

Når vi skal undersøge, hvordan det går med klimatilpasning i regionen, er det altså ikke nok at spørge, hvordan det går med at gennemføre klimatilpasningsplanerne. Den konklusion, vi kan drage på nuværende tidspunkt, er, at kommuner og forsyninger hver især har viden og erfaringer, som kan komme hele regionen til gode og på den måde sikre hurtigere fremdrift og bedre projekter.

Udfordringer i klimatilpasningsindsatsen

Kommunerne er gået til opgaven på forskellig vis, og derfor er der en stor forskel på viden og erfaringer om klimatilpasningsprocesser og -projekter. Men på trods af betydelige forskelle i kommunernes tilgang og erfaringer i forhold til klimatilpasning, står mange af kommunerne over for de samme udfordringer.

På Task Forcens kick-off i april bad vi deltagerne om at markere på et cirkeldiagram, hvor de så de største udfordringer. Resultatet ses i figur 3. Vi har også spurgt ind til udfordringerne på vores møder med kommuner og forsyninger, og det har givet os et mere nuanceret billede af udfordringerne.

Figur3_temahjul

Figur 3 Task Forcens temahjul med en fordeling af, hvor udfordringerne er størst, inden for de seks temaer.

Drift

En udfordring, som vi har mødt i så godt som alle kommuner, er spørgsmålet om drift af blå/grønne løsninger. Det fylder meget, nu hvor flere og flere kommuner skal i gang med konkrete klimatilpasningsprojekter. Vi ved for lidt om drift af blå/grønne løsninger, og derfor er der stor efterspørgsel på driftserfaringer: Hvad koster driften, og hvem betaler, og hvem har ansvaret, og hvordan håndteres driften, så løsningernes levetid og funktion opretholdes? Det gælder både drift af anlæg over og under jorden – fx hvornår skal en filtermuld udskiftes, så den opretholder en nedsivning inden for godkendelseskrav til vandkvalitet?

Inddragelse af borgere

Nogle kommuner har det som en klar og gennemgående målsætning, at borgerne skal være en aktiv part i udarbejdelsen af planer for håndtering af regnvand i deres lokalområde – andre kommuner ønsker i mindre grad borgerinddragelse, da deres erfaringer med borgerinddragelse er, at det giver problemer.

Borgerinddragelsen tager mange forskellige former – det kan være alt fra en enkel orientering til inddragelse af borgere og brugere som aktive bidragsydere i projekterne helt fra de første planlægningsfaser til driften. Men mange kommuner udtrykker, at de mangler viden om, hvordan processerne i borgerinddragelse bedst kan håndteres, hvordan de skal forløbe og hvornår, hvem der skal inddrages, og hvad borgerne kan få indflydelse på og ikke mindst viden og værktøjer til at skabe ejerskab til de nye klimatilpasningsløsninger hos borgerne.

Organisering og samarbejde

Klimatilpasning er ikke et fag, og især er det ikke ét fag. Processerne omkring klimatilpasning er komplekse og kræver mange forskellige fagligheder, og derfor er det vigtigt at få en stor faglig og organisatorisk bredde i arbejdet med klimatilpasning. Klimatilpasning kan indtænkes som et element i mange forskellige sammenhænge, og i princippet er det vedkommende for alle.

De færreste kommuner er i mål med at få klimatilpasning til at være en fælles opgave på tværs af alle forvaltninger. Ansvaret for opfølgning på klimatilpasningsplanen ligger oftest i miljøafdelingen, som har en stor opgave i at skabe forståelse og dokumentation for, at det kan være værdiskabende for kommunens projekter at indtænke klimatilpasning. Kommunerne er desuden ofte udfordret af mangel på ressourcer til at løfte klimatilpasningsområdet.

Flere kommuner har en tværgående gruppe, der mødes omkring klimatilpasning, men det er svært at få projekterne koordineret med andre planer i kommunen og få samtidighed i projekterne. Og ikke mindst at prioritere indsatserne indbyrdes.

Udfordringerne med internt samarbejde og kommunikation var ikke med i Task Forcens temahjul, da vi spurgte til udfordringerne på kick-off i april. Erfaringerne fra møderne med kommuner og forsyninger har fået os til at revidere temahjulet, så det har fået et tema mere, som man kan se i figur 4.

Figur4_nyt_temahjul

Figur 4 Task Forcens temahjul med et ekstra tema, organisering.

Hvad gør Task Forcen nu

Task Forcen har ikke kun spurgt til udfordringer, men også til erfaringer og løsninger. Møderne med kommuner og forsyninger har givet os en sand guldgrube af gode tips og råd, som vi nu har fået organiseret og lagt på hjemmesiden under værktøjer >. I de kommende måneder vil vi skrive uddybende indlæg og formidle de læringspunkter, der kom frem på møderne, som temaindlæg på hjemmesiden og i vores nyhedsbreve.

Manglen på ressourcer i forvaltningerne er en præmis, som Task Forcen ikke umiddelbart kan ændre. Det vi imidlertid kan, er at hjælpe med at dele læringspunkter og erfaringer mellem kommunerne og forsyningerne i regionen og hjælpe med til at udvikle og formidle værktøjer, så de enkelte fagmedarbejdere bliver hjulpet i projektsammenhænge. Task Forcen kan også hjælpe med at gøre klimatilpasning mere synligt og gøre opmærksom på mulighederne for synergi og merværdi i forbindelse med andre projekter, og på den måde tiltrække flere ressourcer.

Vidensdeling er generelt en udfordring, som ikke er blevet løftet tilstrækkeligt endnu – der mangler fortællinger om, hvilke tanker, overvejelser og viden der ligger bag de enkelte projekter og processer. Der er også stor efterspørgsel på at få lavet en evaluering på projekterne, så vi alle kan blive klogere på effekten af de enkelte indsatser. Det er en problematik, som Task Forcen vil bidrage til at løse i samarbejde med projektlederne i KLIKOVAND.

I efteråret 2016 vil Task Forcen fordele sin tid imellem konkrete projekter og aktiviteter, der understøtter indsatsen for klimatilpasning i regionen generelt. Her forventer vi blandt andet tage fat på problemstillinger om jura og økonomi, organisering og blå/grønne løsninger. Senere vil vi tage fat på udfordringerne med drift, borgerinddragelse og problematikkerne med myndighedsbehandling. Politiske processer adresseres p.t. i Region Hovedstadens projekt “Vand på Tværs”.

Omkring 1. september vil Task Forcen offentliggøre en opdateret strategi, hvor det fremgår, hvilke projekter og aktiviteter, der indgår i planerne for resten af 2016.

Kilder

Københavns Kommune: Klimatilpasnings- og investeringsredegørelsen, oktober 2015 >