Af: Jørn Jespersen
21.06.13

– fra udgiftsminimering til resultatoptimering!

Sommeren og dermed skybrudssæsonen er over os. Og dermed en god anledning til at tale om de politiske værktøjer, men i lige så høj grad om de løsninger og teknologiske værktøjer vi har i forhold til klimatilpasning.

I Danmark er det først og fremmest udfordringer i relation til øgede mængder hverdagsregn, risiko for flere skybrud og et stigende havspejl, der skal findes løsninger til. Heldigvis er der nu stor politisk fokus på disse udfordringer, og det skaber gode muligheder for at udvikle og afprøve avancerede løsninger til klimatilpasning. Det kan give god grund til en vis optimisme, da danske teknologivirksomheder allerede har og er på vej med et stort udbud af innovative løsninger.
Anvendelig højteknologi og funktionel lavteknologi

De danske klimatilpasningsteknologier spænder bredt og kan skræddersys efter individuelle indsatsbehov. På det højteknologiske område er eksempelvis Krügers METSAM-system (Miljø-Effektiv Teknologi til intelligent SAMstyring af spildevandssystemet) et godt eksempel på, at vi i Danmark formår at tænke i helhedsløsninger, der bringer teknologi i anvendelse på bedste vis. Det er pt. i fuldskalatest på Spildevandscentret Avedøre. METSAM-systemet kan ved hjælp af intelligent styring og radarforudsigelser optimere udnyttelsen af kapaciteten i vores kloak- og afløbssystem, så spildevandsforsyninger får bedre mulighed for at minimere overløbshændelser under ekstremt regnvejr.

Tilpasning af spildevandssystemet og rensningsanlæg til de øgede regnmængder er helt afgørende. Vi skal helst fortsat kunne bade i havnen (gerne i langt flere byer), og de næste generationer af vandplaner skal sikre renere vandløb og søer. Her kommer forskellige løsninger, som f.eks. en HydroSeparator fra HydroSystems, der kan rense regnvand og overløbsvand, ind i billedet.

I den anden ende af spektret har den mindre virksomhed Mosbaek udviklet et mere lavteknologisk, men uhyre funktionelt produkt i deres såkaldte vandbremse eller afløbsregulator. Afløbsregulatoren monteres ved afløb fra bassiner, tilløb til pumpestationer, overløbsbygværker mm, og sikrer et konstant flow i afløbssystemet uafhængigt af vandstanden (trykket)opstrøms ved at udnytte principperne bag centrifugalkraften. Ved voldsom regn sørger afløbsregulatoren altså selv for at tilpasse vandgennemstrømningen helt uden menneskelig indgriben. Behovet for mere innovative klimatilpasningsløsning og vejen dertil.

Fremtidens innovative klimatilpasningsløsninger skal inkludere hele spændet mellem de højteknologiske og de mere lavpraktiske, men dog virksomme løsninger. Det giver mulighed for, at klimatilpasningsindsatsen både kan skabe bedre og grønnere byer, men også medvirke til grøn omstilling og dermed nye grønne arbejdspladser og eksport. Det er derfor vigtigt, at der både på Christiansborg, blandt myndigheder og ude i kommunerne fortsat er fokus på, hvad der skaber innovation, og hvad der omvendt hæmmer innovationen.

Her udgør de kommunale vandselskaber en vigtig aktør, og det er derfor afgørende, at der skabes bedre incitamenter til afprøvning af ny teknologi i vandselskaberne. Vandselskaberne er med den nuværende Vandsektorlov underlagt et bureaukratisk åg, der ikke fokuserer på meget andet end lave vandtakster og spildevandsafgifter i kraft af det nuværende benchmarkingsystem. Loven er ganske vist under evaluering i øjeblikket.

Så længe vandselskaberne kun benchmarkes på deres evne til at minimere driftsudgifter og ikke på deres evner til at skabe den bedste vandkvalitet, mindske miljøpåvirkning eller skabe merværdi i form af bedre klimasikring, giver det samtidig et meget begrænset spillerum til at tænke i teknologiudvikling for vandselskaberne.

Forhåbentlig vil revisionen af vandsektorloven føre til udviklingen af et resultatorienteret benchmarkingsystem, der vægter flere parametre end minimering af driftsudgifterne, og til en ny model for styring af selskabernes økonomi. Det vil samtidig skabe mulighed for, at vandselskaberne fremadrettet kan arbejde mere målrettet som platform for afprøvning af innovative teknologier og fremvise driftserfaringer og dermed være et udstillingsvindue for, hvad den danske vandsektor kan på vand- og klimatilpasningsområdet.
Politisk medvind til klimatilpasning og international efterspørgsel

Efterspørgsel af nye klimatilpasningsløsninger- og teknologier er i høj grad politisk drevet, og det er en udvikling, vi hilser velkommen. Når vi kigger ud over landets grænser er det samtidig tydeligt, at Danmark langt fra er ene om at være ramt af konsekvenserne af klimaforandringerne, og der er derfor et stort marked for eksport af klimatilpasningsløsninger- og teknologier, som Danmark bør orientere sig mod.

Derfor er det er det også vigtigt, at den offentlige innovationspolitik medvirker til fremme af teknologiudviklingen og afdækningen af risici ved afprøvning af nye teknologier. Det er derfor meget positivt, at Programmet for Grøn Teknologi i år har 130 mio. kr. til medfinansiering af udvikling af nye teknologier, bl.a. til udvikling af klimatilpasningsløsninger.

Det er vigtigt at de gode fortællinger bringes frem, og det er en generel præmis for udvikling af ny og bedre teknologi, at der løbende indføres nye standarder og nye minimumskrav til de teknologier og de services, der udbydes af samfundet (forsyninger, infrastrukturer mm.)

Erfaringer fra andre miljøteknologiske brancher viser, at referenceanlæg, der kan demonstrere de gode løsninger, er særdeles vigtige, når internationale kunder efterspørge nye anlæg og teknologier og overvejer at byde på danske tilbud. Derfor bør de gode takter følges op ved, at der satses på endnu flere fyrtårnsprojekter, som kan demonstrere innovativ klimatilpasning, og tjene som en platform for eksport af danske teknologier og løsninger. Kommunal klimatilpasning og fokus på opfølgning

Kommunerne skal i løbet af 2013 udarbejde risikokort og klimatilpasningsplaner. I den forbindelse har regeringen og KL i 2012 indgået en aftale om at løfte investeringsniveauet for klimatilpasning af spildevandsforsyningen med op til 2,5 mia. kr. i 2013. Så rent politisk har klimatilpasningen fået vind i sejlene, men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der skal følges op på den faktiske gennemførelse af klimaindsatsen og på det anlagte ambitionsniveau. Derfor er den overordnede politiske opfølgning på de kommunale planer overordentlig vigtig, så prioriteringerne og handlingerne fra klimatilpasningsplanerne følges op – jo før, jo bedre.

Samlet set kan man sige, at den danske klimatilpasningsindsats har fået en gevaldig kickstart. Nu skal det sikres, at alle kommuner rent faktisk laver ambitiøse planer på området, og der politisk sikres rammer og økonomi til den fortsatte indsats. Det er jo kun fase 1, vi i øjeblikket er i gang med. Hvis vi griber arbejdet rigtigt an, kan vi ikke alene minimere skader fra oversvømmelser og skabe grønnere og mere spændende byer, men også give et solidt bidrag til at udvikle den danske vandsektor som motor i den grønne omstilling.Jørn Jespersen copy

Jørn Jespersen er Direktør i Dansk Miljøteknologi.