I starten af september var en flok KLIKOVAND-fagfolk på studietur vest for Storebælt. Der blev vi inspireret af vores jyske kolleger, og de klimatilpasningsløsninger de har sat i søen som både giver rensning og merværdi til projekter, der håndterer regnvand.

Læs mere om turen herunder og find den samlede turrapport, fortalt og fotograferet af projektleder Marie-Louise Sune Andersen, her >

Hvis du vil høre, hvad tre deltagere fik ud af studieturen og se lidt levende billeder fra turen, så er her tre ultrakorte bud på, hvad der gjorde størst indtryk på dem. Mille Wilken Bengtson er bag kameraet, når Gunver Heidemann, Jørgen Skaarup og Poul Yndal Hansen fortæller, hvad de fik ud af at deltage på turen.

Dannozzle kontraklap klimasikrer udvikling af Århus havn

Det første stop var Århus havn, hvor vi mødtes med Jan Eriksen, Gert og Lasse fra henholdsvis Danozzle og Århus Vand. De tog imod os morgenboller og kaffe, så skønt.

Erik og Lasse kunne fortælle, at Århus havn er i rivende udvikling med etablering af mange nye boliger på de gamle industrigrunde i havnen. Flere af byggegruberne har stået under vand, når vandstanden i havn er steget. Det sinker byggeriet og er en dyr fornøjelse.

Dannozzle demonstrerer kontraklapper i Århus havn på KLIKOVANDs studietur, september 2018.

Dannozzle har monteret fem kontraklapper, som sørger for at lukke regnvandet ud og holde havvandet væk fra området, så byggeriet og de fremtidige beboere er beskyttet mod opstuvning af havvand i kloaksystemet. Kontraklapperne er fremstillet af materialer fra vindmøllevinger, hvilket gør, at de er stærke og lette. På den måde er de nemmere at montere. Systemet fungerer ved at montere to klapper, så vandet kan stå og arbejde imellem dem. Den konstante vandstrøm holder den yderste klap fri for sand og is. Danozzle har produceret nogle små videoer, hvor du kan se, hvordan klappen virker. Se her >

Vild med vilje i Lystrup – borgerinddragelse og biodiversitet

Bussen susede videre til Lystrup, hvor Anne Lausten, Århus Vand, og Gitte Andersen, Århus Kommune, mødte os. De demonstrerede et godt og pragmatisk samarbejde, der bygger på, at hvor intet vover, intet vinder. Med det udgangspunkt har kommunen og forsyningen med et simpelt greb som terrænregulering formået at skabe et smukt naturlandskab, der håndterer regnvandet på terræn. I projektet har der udover regnvand også været fokus på biodiversitet og borgerinddragelse. De har formået at få et godt samarbejde med borgerne ved at stille det simple spørgsmål: Hvad kan vi bruge parken til? Det har blandt andet ført til et kogræsserlav og en bogreol, hvor borgerne kan bytte bøger. De mange ideer har givet borgerne i området nye relationer til hinanden og et ejerskab, der har ført til, at de holder det grønne område.

Projektet i Lystrup er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at få vejmyndigheden til at fravige sædvanlige regler for vejprofilen for at få regnvandet ledt til regnvandsbassinet. I starten var de skeptiske, men nu er de faktisk blevet begejstrede for løsningen, som samtidig har den effekt, at hastigheden i en kurve er blevet sænket.

Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Aarhus Vand gik sammen om projekt Vild Med Vilje Lystrup. Projektet sikrer en større mangfoldighed af blomster og dyrearter ved de nye regnvandssøer. Når et areal bliver gjort Vild Med Vilje, er målet at udvikle levesteder til et væld af arter. Samtidig får beboerne i området mulighed for at opleve naturens rigdom i hverdagen.

Anne og Gitte er langt fra færdige med at klimatilpasse Århus og omegn, de har planer om at afprøve mange flere koncepter for regnvandshåndtering i fremtiden. De brygger blandt andet på et projekt om at benytte regnvand fra regnvandsbassiner som sekundavand til WC-skyld og tøjvask.

Lystrup er et godt eksempel på, hvordan et godt kommune-forsyningssamarbejde kan føre til spændende klimaprojekter.

Læs mere om projektet i Lystrup på Århus Vands hjemmeside her >

Låsby Søpark – Fra gammel industri til smuk aktivitetspark

Bussen ankom lettere forsinket til Låsby Sportshal, hvor Jacob Morgens fra Skanderborg Kommune tog godt i mod os.

Fortællingen om Låsby Søpark begyndte i 2013, hvor visionen om en klimapark udsprang fra et behov for klimatilpasning af byen og et stort ønske om et fælles samlingssted.

Parken er blevet til i et samarbejde med byens borgere, hvis ideer har sat deres tydelige præg på området blandt andet i form af skulpturer. Parken benyttes også til at afholde forskellige kulturelle events.

Låsby Søpark er et nydannet samlingssted for byens borgere, som haft stor indflydelse på parkens udformning som i øvrigt håndterer regnvand på overfladen.

Parkens regnvandsbassiner er blevet udformet som små naturligt udseende søer med et permanent vandspejl. Omkring bassinerne er der en 700 meter lang sti, der binder syv aktivitetsområder sammen. Aktivitetsområderne er designet, så de er særligt målrettet udøvere af motionsformen crossfit. Det er også muligt at overnatte i parken i et shelter.

Projektet er blevet til som et medfinansieringsprojekt mellem Skanderborg Kommune og Forsyning. Lokale og Anlægsfonden og Realdania har bidraget til crossfit-elementerne i parken.

Læs mere om Låsby Søpark på Skanderborg Forsynings hjemmeside her >

Stampmøllebækken: et naturområde, der også mestrer regnvand

Dagens sidste stop var i det naturskønne område ved Stampmøllebæk i Odder, hvor Christian Petersen fra Orbicon tog imod os. Vi var alle lidt matte efter mange timer på farten, men humøret var højt, og vejret helt fantastisk. Vi begav os ud på en dejlig, spændende og smuk tur langs åen med Christian.

I forbindelse med byudviklingen i Odder Vest skal overfladevandet håndteres på overfladen for at undgå belastning af vandløbet og mindske risikoen for oversvømmelse længere nede ad vandløbet.

Når regnen falder på for eksempel veje og hustage og ender i en regnvandsledning, vil afstrømningen gå fra langsom diffus udsivning til hurtig udledning i et enkelt punkt. Sådan en udledning er hård ved vandløbet, og det kan medføre voldsom erosion i vandløbet.

Håndtering af regnvand i bassiner kræver store arealer, og derfor gik Odder Kommune alternativt til værks. Man genslyngede en strækning på cirka 300 meter af åen og udnyttede en del af den store ådal til vådområde i de perioder, hvor der er høj vandføring i åen.

Stampmøllebækken i Odder Kommune er blevet genslynget og en vandbremse i broen begrænser vandføringen ved sky- og tøbrud, så vandet i stedet oversvømmer det omkringliggende landskab.

Der blev etableret en vandbremse i broen over åen. Den tillader en maximum vandføring på 250 liter pr. sek. Ved stor vandføring under skybrud eller tøbrud bremses vandet og oversvømmer vådområdet. Etableringen af det nye vådområde og slyngningen af åen har givet nyt liv til biodiversiteten i området. Det har også været muligt at lægge gydegrus til gydebanker i åen til bestand af ørred, samt for at varierer strømhastigheden.