Af: Karsten Arnbjerg-Nielsen

16.01.13 11:39

Hvad er klimatilpasning?

Tak for muligheden for at skrive på blogstafetten. Efter de sidste spændende indlæg vil jeg prøve at dele nogen af mine tanker om klimatilpasning. Alle taler og skriver om det, og alle synes det er vigtigt, men hvad er det egentligt? Hvad skal der til, for at vi kan kalde et projekt for et egentligt klimatilpasningsprojekt?

Gode projekter behøver ikke være klimatilpasningsprojekter

Et godt projekt i en by gør os rigere. Rigere på sundhed, rigere på muligheder for at mødes, rigere økonomisk, rigere på natur og biodiversitet, rigere fordi byen er mere robust overfor klimaet – eller på andre måder rigere. Byens rum er kampplads mellem mange gode projekter, og kun de bedste bliver realiseret. Nogle bruger klimatilpasning som et buzzword i den sammenhæng, men ikke alle projekter har fortjent den titel.

Klimatilpasningsprojekter skal være gode projekter

Et godt klimatilpasningsprojekt er faktisk et kinderæg med hele tre bidrag:

  1. Det gør byen mere robust overfor ekstreme vejrhændelser.
  2. Det tilpasser byen løbende til det aktuelle klima og udnytter de muligheder, der kommer.
  3. Det gør os rigere allerede nu og her – ikke kun i fremtiden.

Det sidste punkt er årsagen til, at klimatilpasning bliver et buzzword for alle mulige projekter. Vi har derfor brug for at kunne vurdere, om det faktisk er klimatilpasningen, der gør os rigere, eller om det er alle mulige andre effekter.

Teknologiens rolle

DTU arbejder med udvikling og anvendelse af teknologi til gavn for blandt andet praktisk klimatilpasning i Danmark. Vi forudsiger størrelsen af fremtidens klimaændringer og vurderer, hvilke nuværende og fremtidige teknologier vil være gode og rigtig gode til at imødegå klimaændringerne. Vi arbejder tværfagligt og systematisk for at kunne nå frem til det bedst mulige beslutningsgrundlag vel vidende, at vi aldrig kan blive helt enige om, hvilken form for rigdom, der er bedst og vigtigst i vores rige samfund.

I forbindelse med klimatilpasning har vi netop offentliggjort en metode, der klart kan angive, hvorvidt og hvor meget et bestemt projekt bidrager til klimatilpasning. Bidraget kan være stort eller lille, det kan endda være negativt.

Vurdering af projekters bidrag til klimatilpasning er muligt

Pointen er, at den udviklede metode kan anvendes som en rettesnor for aftalen mellem KL og regeringen om at bruge 2,5 mia kr på klimatilpasning via forsyningsselskaberne. Man kan f.eks. angive, at bidraget skal være større end de udgifter, som forsyningsselskaberne har, eller stille krav på andre måder. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal andre så til lommerne for, at det er et godt projekt. Det er en kontant og ensartet måde at vurdere projekter på.

Jeg læser regeringens nys fremsatte lovforslag om klimatilpasning som et forsøg på at gøre sådanne vurderinger til lov. Det er ikke en perfekt lov, men hensigten er god. Lad os håbe, at loven også bliver brugt på den rigtige måde. Der er rum for innovation og fælles løsninger i lovforslaget – lad os udnytte dem til gavn for innovation og livsglæde i danske byer. Karsten Arnbjerg-Nielsen copy

Nu du har læst mit indlæg, er jeg meget interesseret i at høre om dit bud på, hvad der er egentlige klimatilpasningsprojekter.

Karsten Arnbjerg-Nielsen er lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)