6. juni fokuserede KLIKOVAND (Jura-sporet) på forsyningernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter indregnet i prisloft for 2014. Ansøgningsfristen er 1. aug. 2013 til Forsyningssekretariatet og 35 personer mødte op på Havarthigaarden i Holte til at få direkte vejledning om den gode ansøgning af Forsyningssekretariatet. Der var bl.a. hjælp til beregninger, opstilling af budgetter og:

  • Nødvendige beskrivelser af hhv. det alternative og det sædvanlige klimatilpasningsprojekt.
  • Det udførlige budget for det alternative klimatilpasningsprojekt og overslagsberegning for det sædvanlige klimatilpasningsprojekt.

At vurdere ud fra deltagernes interesse synes især takstmidlernes muligheder for at medfinansiere brug af kommunale veje til at lede regnvand alternativt udenom kloaknettet at være i fokus i kommunerne. Derudover fik deltagerne løst en række konkrete ansøgningstekniske spørgsmål i dialogen med Forsyningssekretariatet. Afslutningsvist blev der udtrykt interesse for, at KLIKOVAND i efteråret 2013 kunne være vært for et arrangement med fokus på tværkommunale klimatilpasningsprojekter medfinansieret over takstmidlerne.

 

 

Gik du glip af noget?

Præsentation om Medfinansiering, Havarthigården 6. Juni – ved Anne Christine Matzon

Læs arrangementets program!