Klimatilpasning er ikke et fag, men kræver et samarbejde mellem mange fagligheder. Når det lykkes bedst, bidrager projekterne ikke kun med samfundsmæssig merværdi, fx i form af bedre byrum og grønne omgivelser, sundhed, velvære og sikker trafik – de kan også give inspiration til nye måder at arbejde sammen på, både i og uden for vores organisationer.

Tekst: Merle Enghoff og Bente Villumsen, Den Regionale Task Force for klimatilpasning / KLIKOVAND

Nye samarbejdsprocesser og -parter

Det er oftest kommunens miljøafdeling, der har ansvaret for at gennemføre klimatilpasningsplanen, men det er en opgave, miljøafdelingen ikke kan løfte alene. Hvis det skal lykkes, er det ikke altid nok at skabe forståelse i kommune og forsyning for behovet for at klimatilpasse – det kan være vigtigt at vise, at klimatilpasning også kan være med til at skabe værdi i kommunens andre projekter.

Når der arbejdes på veje og i byrum og naturområder, er det åbenlyst, at byplanlæggere og trafik- og vejfolk og biologer skal inddrages i projekterne. Mere utraditionelt kan kolleger, der arbejder med børn og unge, kultur og fritid eller social indsats, også give værdifulde faglige indspark, så projektet for eksempel kan bidrage til at nå målsætninger om uddannelse, sundhed eller bekæmpelse af ensomhed.

Driftsafdelingen er også en vigtig part, da de har praktisk viden om muligheder og begrænsninger for vedligeholdelse, og de skal som minimum orienteres om aftalerne i forhold til drift og vedligeholdelse. Dertil kommer forsyningen og en ekstern rådgiver, som ofte er tæt knyttet til projektet samt en eller flere samarbejdspartnere.

Få del i andres erfaringer

I kommuner og forsyninger er der mange, der er i gang med de læreprocesser, der følger med, når vi går på tværs af fagligheder og ud af vores sædvanlige organisatoriske rammer. Projektledelsen skal tage stilling til, hvem der skal inddrages, hvor meget og hvornår, og samtidig navigere i komplekse faglige og lovgivningsmæssige felter. Det stiller krav til koordination og formidling.

Vi oplever, at de nye samarbejdsformer kan skabe en usikkerhed for, hvad der forventes af indspil fra hinandens fagligheder og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres og hvornår. Vi har ikke mødt nogen med “opskriften” på god klimatilpasningsproces, men efterhånden er der flere, der har erfaringer med, hvad der får alle godt igennem projekterne – og hvad der kan spænde ben. Det giver vi et par eksempler på her.

Sæt netværk i søen med ringe i vandet

Mange kommuner har organiseret sig i tværgående grupper med fokus på klimatilpasning, hvor der er faste mødetidspunkter – både for at koordinere klimatilpasningsprojekterne og for at identificere nye projekter. Det bidrager til en større forankring af klimatilpasning på tværs i organisationen. I Brøndby Kommune har kommune og forsyning skrevet et kommissorium for samarbejdet– se kommissoriet her >.

Erfaringerne fra projekterne og den tværgående organisering skaber ringe i vandet, så både proces og projekt bliver bedre til gavn for både projektejere og kommunens borgere. Det vi også ser er, at det medfører, at kolleger fra andre afdelinger opsøger klimatilpasningsprojekterne med et ønske om at blive inddraget.

Del planerne, så andre kan koordinere

I Frederikssund Kommune har Vej og Park lagt sit vejvedligeholdelsesprogram tilgængeligt for kommunens øvrige forvaltninger og Frederikssund Forsyning. Koordinering af vejrenovering med klimatilpasningstiltag medfører både en mindre gene for borgerne og trafikanterne og en økonomisk besparelse. I princippet kan investeringsplaner for de enkelte forvaltninger og forsyningsselskaber lægges internt tilgængeligt og dermed give alle mulighed for bedre projektkoordinering.

Brug et årshjul til at skabe samtidighed

Årshjul er et værktøj til planlægning og koordinering af klimatilpasningsprojekter med øvrige projekter og renoveringsarbejde. Københavns Kommune og HOFOR samt Frederiksberg Kommune og Forsyning har hver udarbejdet et årshjul, der visualiserer tidsperioder for prioritering af indsatser, budgetforhandlinger, myndighedsbehandling, anlægsperioder, m.m. Se eksemplerne her: årshjul fra Frederiksberg her (pdf) > og fra København her >.

Hjælp samarbejdet på vej

Gladsaxe Kommune og Nordvand har valgt at holde en workshop for at få mest muligt ud af erfaringerne fra deres første fælles projekt med klimatilpasning på villaveje (Gedvad). De fik Task Forcen til at facilitere workshoppen, som skal munde ud i to produkter: dels en procedure for samarbejdet, der skal sikre inddragelse og myndighedsbehandling m.v. på rette tidspunkt, og dels en fælles forståelse for, hvad man kan og ikke kan på veje. Task Forcen vil dele erfaringerne klikovand.dk, når de er klar.

Skab synlighed og politisk engagement

Et studie fra DCE > viste tidligere i 2016, at politisk og forvaltningsmæssig ledelse på det lokale niveau er en af de væsentligste forudsætninger for en proaktiv klimatilpasningspolitik. Opbakning fra øverste niveau i både forsyning og kommune giver rum til at prøve nyt og eksperimentere – og mod til at risikere fejl og dele erfaringerne. Derfor er det også vigtigt at skabe synlige resultater og formidle dem til ledelse, politikere og borgere.

Find værktøjer til organisering

Task Forcen har samlet forskellige erfaringer og værktøjer om organisering fra vores møder med kommuner og forsyninger. Dem har vi formidlet i en organiseringspakke på klikovand.dk >. Pakken er tænkt som en inspirationskilde og sætter fokus på:

  • Synlighed om klimatilpasning
  • Samarbejde om klimatilpasning
  • Samtidighed og koordinering af projekter
  • Skabe engagement hos politikerne

Kig efter erfaringsreferencerne, så det er muligt for jer at kontakte den relevante kommune og/eller forsyning, for at høre mere om de gjorte erfaringer. Vi henviser også til konkrete værktøjer, fx det samfundsøkonomiske beregningsværktøj PLASK. Læs mere her >

KLIKOVANDs go´morgenmøde 13. oktober

På Task Forcens og KLIKOVANDs go’morgenmøde 13. oktober gav Sverri Hammer et inspirerende og humoristisk oplæg og gode råd om, hvordan vi håndterer forandringer gennem meningsskabelse. Når vi møder udfordringer, forandringer eller usikkerhed, forsøger vi at skabe mening. Vi søger efter ledetråde, som kan hjælpe os med at konstruere en meningsfuld historie. Vi skaber mening ud fra vores identitet og forskellige mennesker skaber forskellig mening i den samme situation. Derfor er det vigtigt, at vi sammen skaber mening. Læs mere her >. I klimatilpasningsprojektet kan en fælles mening opnås ved en større forståelse og indblik i hinandens fagligheder ved at spørge ind til hinandens viden og hvad de har af lovning og målsætninger at arbejde ud fra.