Af Karina Juul Larsen, planlægger, Gribskov Kommune

I Gribskov Kommune har vi arbejdet med ønsket at håndtere vores overfladevand, så vi opnår nye rekreative og sundhedsfremmende tiltag, og dermed bidrage til at fremme kvaliteten af den eksisterende by. Med andre ord ville vi finde vejen fra teori og gode visioner til praksis. Det har givet os flere nye indsigter, og andre end vi regnede med, da vi startede.
Dem vil vi gerne dele med andre.

Afsæt i et forsøgs- og udviklingsprojekt

Vi igangsatte et forsøgs- og udviklingsprojekt, der skulle undersøge, hvordan håndtering af regnvand og vand i byen og sundhedsfremmende indsatser kan gå hånd i hånd og understøtte en udvikling af en stærk rekreativ grøn infrastruktur, der over tid kan være afsæt for ændring i større skala af bystrukturen.

I projektet arbejdede vi med to primære perspektiver (i projektet): Hvordan skal vi strukturere samarbejdet? Og hvordan kan områder til håndtering af regnvand indrettes, så de fremmer kvaliteten af byens rum.

Projektgruppen var funderet i Gribskov Kommune og var fagligt bredt sammensat med deltagere fra plan-, natur-, vand- og trafikområdet. Vi arbejdede samtidigt også med kommunikation og inddragelse. Derudover sad forsyningsselskabet GribVand i projektgruppen og Bascon var rådgiver.

Helsinge er anvendt som case. Helsinge har mange små grønne lommer, der håndterer regnvandet, og vi har løbende arbejdet med en vision om en Grøn Centerring, der kunne forbinde disse område via et stisystem. Det ville skabe en sammenhængende struktur gennem byen.

Projektet tog også udgangspunkt i, at det lokale spildevandsselskab, GribVand, ville adskille regnvand og spildevand fuldstændig, så byens overløbsanlæg kun ville rumme regnvand. Det betød at bassiner, der før havde været indhegnet med pigtråd nu kunne åbnes op, og vi kunne udnytte deres potentiale som rekreative grønne områder i byen. Med udviklingsprojektet blev det muligt at konkretisere visionen og muligheden for at realisere den grønne centerring som samlet bystruktur, med særligt fokus på områder til håndtering af regnvand.

Visionen skal realiseres trinvist gennem aktuelle anlægsprojekter. Med andre ord er der ikke et særskilt budget til dette projekt, men visionen bliver realiseret ved at blive indarbejdet i forbindelse med drift og løbende ændringer af anlæg. En af årsagerne til, at vi arbejder med dette perspektiv, er ønsket om at skabe kvalitativ byudvikling på steder, hvor der er en form for status quo. Der er ikke udpræget byvækst men heller ikke tilbagegang.

Forankring på tværs af fag og afdelinger

Som nærmest en rød tråd går ord som samarbejde, tværfaglighed og projektorganisering igen i disse blogindlæg. Og også i vores projekt var de centrale. Vi havde sat et stærkt hold, vi er vant til at arbejde tværfagligt og udviklingsorienteret i matrixorganisation, og vi havde fælles forståelse af visionen. Og vi troede, at det afsæt var nok i sig selv til at nå til løsningen. Det blev dog klart, at dette ikke kun handlede om velvilje og egne evner, men at det i højere grad var en strukturel udfordring at nå fra vision til praksis.

Projektet er tænkt i høj grad at kunne realiseres trinvist og også gennem den daglige drift, hvor den overordnede vision med tiden indarbejdes i pleje og indretning af anlæg. For at sikre visionens gennemslagskraft i sagshåndteringen blev det imidlertid klart, at det var nødvendige med bindende aftaler på tværs af driftafdelinger og at formulere formelle samarbejdsaftaler, så vi opnår en gensidig forpligtelse, også økonomisk. Derudover er det nødvendigt med en systematisk og trinvis tilgang til kortlægning og udpegning af potentielle indsatsområder.

Det er ikke nødvendigvis omfattende fysiske tiltag, der skal til at håndtere områdets regnvand, så det skaber en sammenhængende rekreativ og sundhedsfremmende struktur. Det er det, at sikre at det sker, der kræver en koordineret og målrettet indsats. Hvis ikke der er formuleret fælles mål og retning, er det ikke muligt at forankre projektet fagligt, da indsatsen ellers ikke prioriteres af den enkelte afdeling. Det er i sig selv ikke ny viden, men i projektet havde vi som udgangspunkt ikke særskilt fokus på dette felt, der viste sig at være afgørende for at kunne realisere en ellers god ide, som alle havde forståelse for.

At nå fra vision til praksis

I januar 2014 afholdte vi en tværfaglig workshop på tværs af kommunens afdelinger med henblik på at konkretisere projektetoplægget og understøtte projektets forankring. På workshoppen deltog administrativt personale indenfor fysisk planlægning, natur, vand, klimatilpasning, sundhed, kultur, børn og unge, trafikplanlægning og trafiksikkerhed, vej og park, samt forsyningsselskabet GribVand.

Workshoppen gav mange gode konkrete bud på løsninger, og det var tydeligt, at det ikke er den gensidige faglige forståelse eller iderigdom, der mangler for at kunne realisere vores vision. Til gengæld blev listen over praktisk udfordringer også udvidet.

I en politisk ledet organisation med (nærmest) et hav af fagområder er det svært at koordinere tidsplaner og økonomi; både i forbindelse med nye samarbejder på tværs af kommunens organisering og særligt i forhold til nye former for eksternt samarbejde. Initiativer fra grundejerforeninger eller borgergrupper møder et system, der er følger procedurer for godkendelse af politiske dagsordener og fastsatte budgetter. Det kræver enten, at de eksterne grupper kan indrette sig tålmodigt efter den kommunale sagsgang, eller at kommunen oparbejder en mere smidig og fleksibel sagshåndtering.

Klimatilpasning eller sundhed?

Det er en fordel for projektet at være funderet så bredt i organisationen, men det er en udfordring at udpege det primære faglige ståsted, som det kan udspringe fra. Projektet handler selvfølgelig om håndtering af vand, men de tiltag, vi arbejder med, tager kun udgangspunkt i, at det er grønne områder, hvor der nogle gange er vand, men hvor vi prøver at ændre stedets primære formål til at være af rekreativ betydning.

Spørgsmålet er, om projektet ikke primært handler om sundhed. Når vi skaber indbydende byrum, der inviterer til besøg og aktivitet, fremmer vi så ikke også den mentale sundhed, fordi vi skaber en by, vi alle kan nyde? Og bør det ikke være et primære fokus, når vi arbejder med udvikling af vores byer, hvad end vores faglige udspring er?

Karina Juul Larsen, planlægger, Gribskov Kommune

Karina Juul Larsen, planlægger, Gribskov Kommune