Flere klimatilpasningsprojekter er baseret på et ønske om at udlede overfladevand fra befæstede arealer til søer, vandløb eller anden natur. På temamødet den 16. maj satte KLIKOVAND fokus på, de vilkår kommunerne stiller i udledningstilladelser til klimatilpasningsprojekter.

Arrangementet var en fortsættelse af mødet 24. november 2016, hvor vi fokuserede på, hvilke konsekvenser udledninger kunne have for recipienten. Godt 50 deltagere fra kommuner og vandselskaber var mødt frem for at høre mere om emnet, og gennem dagens diskussioner viste det sig, at der var stor usikkerhed om hvilke vilkår, der kan stilles i en udledningstilladelse.

Derfor havde KLIKOVAND bedt Orbicon om at gennemgå udledningstilladelser fra kommunerne og samle og præsentere vilkår fra tilladelserne. Miljøstyrelsen deltog og præsenterede samtidigt deres nye guide til at tænke klimatilpasning og natur sammen.

Vilkår i udledningstilladelser

På baggrund af gennemlæsning af de indsamlede tilladelser og vilkår understregede Orbicon flere forhold i forbindelse med ansøgningen:

• Det er vigtigt, at projektet beskrives tilstrækkeligt detaljeret til at forstå, hvad projektets formål er og hvilke forudsætninger, der indgår i projektet. Eksempelvis er oplandet ikke altid beskrevet i dybden, og oplandet til hverdagsregn og skybrud ikke er det samme. Det skyldes, at opland over og under terræn ikke nødvendigvis er ens.

• Det skal præciseres, hvilken regnhændelse, der er baggrund for projektet. Det er ikke nok at skrive en 10-årsregn, da den kan have forskellig varighed, hvilket kan give vidt forskellige resultater.

• Husk at gøre rede for den enkelte recipients robusthed, hvor stor belastning den konkrete recipient kan klare. Orbicon gjorde opmærksom på Københavns Kommunes screeningsværktøj i forhold til udledning og rensebehov vurderet ud fra opland og recipient.

• Fejning af veje er et redskab, der kan bruges til at reducere næringsstofbelastningen i regnvandet. Dog er der ikke hjemmel til adfærdsregulerende foranstaltninger som vilkår. Endvidere blev det diskuteret, hvem der har ansvar for at feje, og konklusionen blev, at fejning eventuelt kan skrives ind i forbindelse med en driftsaftale, plejeplan eller lignende. I forhold til næringsstoffer skal man være opmærksom på, at filtermuld, der anvendes i vid udstrækning, i sig selv bidrager med fosfor til regnvandet.

• Tilladelserne påpeger ofte, at projektet ikke må medføre gener på nabomatrikler. I tilladelsen bør der derfor være taget stilling til hvilke gener, der er tale om, og hvad der menes med nabomatrikler – gælder det eksempelvis matrikler, der grænser op til recipienten, der udledes til?

Hele Orbicons oplæg kan ses her. Her kan du se KLIKOVAND og Orbicons samling af vilkår fra udledningstilladelser.

Borddiskussion: Behov for grænseværdier og vejledning

Derefter holdt vi en borddiskussion, som på baggrund af Orbicons præsentation af vilkår handlede om emnerne bedst tilgængelige teknik (Best Available Technology = BAT), monitering, projektopland, byudvikling og driftsansvar.

Blandt andet afdækkede diskussionerne et behov for, at der fastsættes grænseværdier for flere stoffer. Samtidigt er der også behov for, at den eksisterende viden om kvalitet af regnvand samles til en vejledning i forhold til udledningstilladelser.

Det er nærliggende at benytte oplande fra spildevandsplanen, men hér er der også behov for en vejledning eller nogle retningslinjer. Det er vigtigt at kende til befæstelsesgrad, trafikbelastning og eventuelle andre aktiviteter i oplandet.

Der var bred enighed om, at der ikke er nok viden om den enkelte recipients sårbarhed. Miljøstyrelsen bemærkede, at der i forbindelse med Vandplan 1 blev udarbejdet en vejledning, som det fortsat er relevant at skele til.

Med hensyn til BAT, ønskede flere mere viden om first flush-systemers egnethed som rensemetode både i forhold til overfladevand fra forskellige oplande og i forhold til forskellige regnhændelser.

Driftsansvar er ofte ikke udspecificeret i tilstrækkelig grad. Det bør eksempelvis fremgå, om driftsansvar kun omfatter selve anlægget eller også oplandet.

Nye byområder eller større ændringer i byområder bør foregribes i spildevandsplanen. Det kan være en udfordring at fordele den kapacitet, der er til stede, hvis der er flere områder, der står for at blive udviklet.

Vejledning om klimatilpasning og natur på klimatilpasning.dk

Miljøstyrelsen orienterede om en ny vejledning, der netop er udkommet på klimatilpasning.dk. Vejledningen hedder ”Klimatilpasning i det åbne land” og er blevet til på opfordring fra flere medarbejdere i kommunerne, der savner et værktøj til at vurdere, om et naturområde kan bruges til at modtage regnvand i forbindelse med skybrud.

Formålet med vejledningen er blandt andet at sikre synergi i projekter. Miljøstyrelsen har i 2016 sat 15 mio. kr. af til synergiprojekter, og en opsamling af resultaterne fra de ni projekter, der modtog støtte, vil komme på klimatilpasning.dk. Vejledningen er primært målrettet projektledere eller projektansøgere, som ikke nødvendigvis arbejder med natur til dagligt.

Vejledningen beskriver indledningsvist reguleringen af beskyttet natur og peger på egnede og mindre egnede naturtyper i forhold til at modtage overfladevand. Den indeholder også en række eksempler på gennemførte projekter, hvor natur og klimatilpasning er tænkt sammen. Eksemplerne er vurderet i forhold til deres egnethed ved hverdagsregn og skybrud. Især vejledningens eksempler kan være relevante for fagmedarbejdere inden for natur og udledningstilladelser.

I forlængelse af Miljøstyrelsens oplæg havde vi en diskussion af, hvem der skal afklare, om der er tale om et §3 område. Svaret er, at det som udgangspunkt er kommunen, men hvis arbejdet ikke er lavet, kan ansøger udføre undersøgelsen for at fremme sagsbehandlingen.

Vand i Byer vil skabe overblik med nyt projekt

Projektet ”Guidelines i forbindelse med kvalitet af regnafstrømning” handler både om, hvor forurenet afstrømningen er, hvilke krav der stilles og kan stilles ved udledning og nedsivning samt hvilke BAT-løsninger, der er på området. Projektet hører under Vand i Byer og er blevet til, fordi det er svært for både miljømedarbejdere, forsyninger, producenter, entreprenører og rådgivere at finde og anvende den ellers omfattende viden, der findes, om kvaliteten af regnafstrømning. Nogle rapporter og anbefalinger om emnet peger endda også i forskellige retninger.
Først skal projektet indsamle og systematisere viden, for siden at gøre viden mere operationel. I denne senere fase vil blandt andet kommuner og vandselskaber blive spurgt om, hvad de har brug for.

KLIKOVAND takker alle jer deltagere for en god dag.