Af: Søren Gabriel

15.06.13

Nu starter sæsonen for de voldsomme skybrud, og håndteringen af disse regnskyl giver udfordringer for alle, der arbejder med klimatilpasning og vand. Vi skal huske på, at tilpasning af byerne til fremtidens regn handler om at reducere risikoen for, at vandet forvolder alvorlig skade. Det kan vi gøre ved at reducere sandsynligheden for skadesvoldende oversvømmelser og ved at reducere konsekvenserne af de uundgåelige oversvømmelser.

Grib chancen

Det er en stor opgave, der venter os, og den kræver prioritering af indsatsen i tid og sted i forhold til omkostningerne ved de enkelte projekter og ikke mindst i forhold til hvilken synergi, der kan nås ved en helhedsorienteret indsats for klimatilpasning. I Orbicon regner vi med, at Danmark over de næste 25-50 år kommer til at bruge mellem 100 og 250 mia. kr. på projekter med relation til klimatilpasning, og mange af de penge kommer til at forsvinde ned i jorden, hvis vi klimatilpasser os ved at udbygge de traditionelle kloaksystemer.

På den anden side kan alle os, der arbejder med klimatilpasning, være med til at sikre, at pengene også bruges til at medfinansiere fremtidens grønne byer og rene vandmiljø. Men det kræver, at vi forstår mulighederne, griber chancen og tager de nødvendige kampe for at udvikle klimatilpasningen i samspil med vandplaner, kommune- og byudviklingsplaner etc.

Og tiden er med os. Muligheden for at skabe samspil mellem klimatilpasning og byudvikling har stort fokus netop nu. Miljøministeren har det sidste år lavet lovgivningen helt om, så den med bl.a. reglerne om medfinansieringsprojekter understøtter klimatilpasning og vandhåndteringsløsninger på overfladen. Det skaber gode muligheder for synergi mellem klimatilpasning og byudvikling, og allerede nu tegner disse helhedsorienterede løsninger til at få stor udbredelse.

Så det er bare med at komme i gang. Rammerne er klar, og de næste par måneder skal nok byde på masser af bevillingsgivende regn i form af skybrud, der skaber lokale oversvømmelser.

Fremtidens klimatilpassede parcelhusområder

Parcelhus- og villaområder er et godt eksempel på mulighederne for helhedsorienteret klimatilpasning. Parcelhusbyen optager store arealer og udgør, uanset om de er fælles eller separatkloakerede, en væsentlig og selvstændig udfordring i klimatilpasning i langt de fleste byer. Som boligområder rummer parcelhusområderne store værdier, og oversvømmelser har både alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Modsat den tætte by er befæstelsesgraden lav i parcelhusbyen, og med lidt fantasi er der fra et vandhåndteringssynspunkt rigelig plads til både at nedsive hverdagsregnen lokalt og til at lede og magasinere skybrud på terræn, så vandet ikke gør skade.

Udfordringen består i at gennemføre klimatilpasningen og vandhåndteringen på en måde, så det bidrager positivt til den løbende renovering, der alligevel skal ske i områderne. Og i at udnytte klimatilpasningen som en anledning til at gentænke parcelhuskvartererne, så der opstår synergi mellem behovet for at skabe plads til fremtidens nedbør og muligheden for en lokal udvikling af byrum og trafik.  Det kræver, at vi går fra at løse klimatilpasningsproblemer ved en lokal indsats på anlægsniveau til at arbejde på oplandsniveau. Her ligger en både faglig og organisatorisk udfordring til kommunens og forsyningens sagsbehandlere og teknikere.

Klimatilpasning handler også om visioner

Samtidig er det vigtigt, at vi holder os for øje, at klimatilpasning ikke alene skal gennemføres nu, men at der er tale om en løbende indsats, der skal udbygges over de næste 50 til 100 år. Derfor handler klimatilpasning også om visioner og planer og frem for alt om at udnytte samtidighed i projekter, så udvikling af byrum og klimatilpasning af vejene f.eks. udbygges i takt med den løbende renovering. Der ligger enorme potentialer og besparelser i denne tænkning, som er en udfordring til planlæggerne og samtidig et godt bud på, hvad der skal udgøre substansen i fremtidens klimalokalplaner.

Historien om Lørenskogvej

Lørenskogvej i Rødovre kommune er et eksempel på et medfinansieringsprojekt, hvor Forsyning og Kommune er gået sammen om et kombineret klima-, trafik- og byrumsoprojekt. Vejen stod som udgangspunkt over for en omfattende renovering af både belægninger og trafikdæmpende foranstaltninger, samtidig med at afløbssystemet havde kapacitetsproblemer under kraftig regn. I projektet omlægges vejen med ensidigt fald til en grøft, der kan håndtere både hverdagsregn og skybrud fra selve vejen og en stor del af de tilstødende veje og tage. Finansieringen er delt mellem forsyning og vejafdeling, der begge har opnået store besparelser samtidig med, at der er opnået en sikkerhed mod oversvømmelse langt over det traditionelle servicemål.

Projektet, der er blevet til i en tæt dialog mellem vej-, miljø-, plan og forsyningsfolk, har fået en god modtagelse hos borgere og politikere, der glæder sig til det nye byrum og mest ser klimatilpasningen som en sidegevinst.

Bare kom i gang – der er ingen undskyldninger

Som eksemplet fra Rødovre viser, er der stor åbenhed for at tænke og handle nyt i både kommuner og forsyningsselskaber. Når man alligevel ind imellem støder på modstand mod helhedsorienterede projekter skyldes det efter min mening, at vi på en gang bryder med den faglige tradition, den eksisterende ansvarsfordeling og de gældende regler. Derfor indleder jeg ofte nye samarbejder med at sige, at jeg tager som en forudsætning, at vi overholder naturlovene men beder om, at resten står til diskussion.

Og det er ikke bare fis. Langt størstedelen af de problemer, vi støder på i vores projekter er institutionelle, og de fysiske er som regel til at klare, hvis man bare forstår og respekterer Gabriels første og anden hovedsætning:

1: Vand løber ned ad.

2: Meget vand fylder mere end lidt vand.

LØRENSKOGSVEJ FØR:

LØRENSKOGSVEJ EFTER:

Søren Gabriel er udviklingsansvarlig for klima og bæredygtighed i Orbicon.SONY DSC