Blog nr. 7 – 3. oktober 2017

Af: Dorthe Selmer, Vicekontorchef, Regional Udvikling, Region Midtjylland,
projektleder på Coast to Coast Climate Change (C2C CC)

Klimaforandringerne stopper ikke i år 2100, og effekterne vil fortsætte og ændre rammebetingelserne for kommende generationer på tværs af kommune-, regions- og landegrænser.

I Danmark kan vi se, at klimatilpasningen i dag lider under manglende opmærksomhed, viden og koordinering. Ikke fordi, de mange dygtige mennesker, virksomheder og organisationer, der sidder med opgaven, ikke besidder stor viden og opmærksomhed – for det gør de! Men fordi rammerne for at indsamle, dele og udvikle viden er for dårlige. Det var konklusionen på rapporten “Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner”, som Concito netop har sendt på gaden.

Lad viden følge vandet

Netop rammerne for videndeling er et primært fokus i klimasamarbejdet Coast to Coast Climate Change (C2C CC), hvor 31 partnere arbejder på tværs af både geografiske, administrative og faglige grænser.

Målet er at udvikle og formidle nye værktøjer i klimatilpasningen. Blandt andet kan vi nævne en ny model for vandstanden i Gudenåen og et nyt grundvandsværktøj med fokus på det terrænnære grundvand. Men uanset om vi er under eller over jorden, og uanset om vi er i Silkeborg, Lemvig eller Randers, står det klart, at der er behov for et bredere syn på hele vandkredsløbet.

Det er sammenhængene, vi skal forstå, og det er i de sammenhængende kredsløb, vi skal agere. For først når vi forstår sammenhængende, kan vi kan pege på de optimale løsninger og undgå at overdrage problemerne til naboen.

Eksemplerne på manglende koordinering er mange, men konsekvenserne er sjældent helt forstået og evalueret. Når grøden skæres i en del af en vandløbsstrækning, strømmer vandet hurtigere nedstrøms, og når høfder bygges ud i havmiljøet, ændres erosionsforholdene, og havet gnaver et andet sted. Med et ændret klima bliver vi udfordret, og vi skal i den sammenhæng tage beslutninger der rækker langt ind i fremtiden. Det er derfor, det er så vigtigt at kende til effekterne af ændringerne og de foranstaltninger, vi sætter i værk.

Hurtige lokale løsninger set fra én interesse er fortid

I Danmark har vi haft vandudfordringer til alle tider. Derfor byggede man naturligt, hvor bebyggelsen kunne stå tørskoet. Men efterhånden som kampen om arealerne tog til, har vi lidt efter lidt vænnet os til, at vandet skaffer vi bare af vejen. Med klimaforandringerne er det slut. Når vandmængderne bliver større, bliver lokale løsninger ofte uholdbare i længden, og risikoen, for at problemerne blot sendes videre i kredsløbet, stiger. For vand kender ikke til grænser.

Det skal vi respektere, og derfor skal vi arbejde helhedsorienteret på tværs af interesser, myndigheder, ejerforhold med videre. Deri ligger også, at vi ikke skal gå efter lokale løsninger isoleret, da de altid har konsekvenser for tilstødende områder. Suboptimerer vi, overleverer vi blot problemerne til naboerne.

Vi skal ikke lukke øjnene og tro eller håbe, at problemerne løser sig selv. Tværtimod! I Danmark hvor vi udnytter arealerne så intenst, er der behov for, at vi handler, inden skaden sker og måske er uoprettelig. Der skal altså investeres i helhedsorienterede klimaløsninger for at passe på vore værdier.

Udfordringerne er komplekse og kræver kompetencer

Men det er ikke kun klimaforandringerne, der skal tænkes ind. Jo mere man søger efter forståelse af en lokal udfordring, jo mere opmærksom bliver man på tilstødende faktorer, der også har indflydelse på vandkredsløbet.

Et godt eksempel er, at jorden nogle steder i landet sætter sig på grund af forskellige forhold. Det kan være organisk materiale i jorden, der omsættes, eller byggeri på ustabilt fyld. Et andet eksempel er, at der i disse år investeres massivt i udskiftning af kloakrør. De gamle utætte rør har fungeret som dræn, og med udskiftningen ændres forholdene, og grundvandet stiger.

Lavtliggende områder, der sætter sig eller bliver påvirket af ændrede dræningsforhold, er selvklart i større risiko for at blive oversvømmet. Hvis det ikke bliver taget med i regnestykket, er der risiko for, at vi træffer ukloge beslutninger.

Derfor kræver klimatilpasning en bred forståelse af problemstillinger og en dybdefaglig viden indenfor vandkredsløbet. Samtidig skal vi tilgodese forskellige interesser. Fagligheder og viden findes, men er spredt. Vi skal derfor trække på viden regionalt, på tværs af kommunegrænser og internationalt og dygtiggøre os ved at dele klimaudfordringer i en større geografi.

Svære beslutninger på ordentligt grundlag

Kortgrundlaget på tværs af kommunegrænser skal også gerne være ens, hvilket det ikke er i dag. Kortene er i mange tilfælde forskellige på hver sin side af kommunegrænsen, og det ved vandet jo ikke. Det er derfor afgørende, at der tilvejebringes ensartede gode beslutningsgrundlag i form af kort, modeller, planlægningsniveauer og -horisonter. Ellers risikerer vi at spilde pengene på forkerte beslutninger.

Når så grundlaget er fremskaffet, er det vigtigt at holde hovedet koldt politisk. Klimatilpasning griber ind i mange menneskers liv, og det kræver politisk mod til at træffe de ofte svære og upopulære beslutninger. Vi skal blot huske, at eksperterne over en bred kam er enige om, at klimaforandringerne ikke stopper om 100 år. De ændringer, der er i gang, fortsætter, og det er derfor vigtigt, at vi sætter rigtigt fra land.

Et kæmpe erhvervspotentiale venter

Til gengæld er der tale om beslutninger, som fører flere gode ting med sig. Først og fremmest selvfølgelig rettidig beskyttelse mod uundgåelige konsekvenser af de igangværende klimaforandringer. Dernæst kan vi se et stort erhvervspotentiale i at rykke hurtigt på området.  Enhver samfundsudfordring indeholder naturligt også et element af erhvervseventyr, og flere har fremhævet, at vand er det nye vind. Her kan effektivt samarbejde mellem stat, region og kommuner være med til at give danske virksomheder et forspring, og derfor er der også fra erhvervslivet stor interesse for C2C CC.

Projektet har nu været i gang i knap et år, og de 24 delprojekter har taget godt fat i arbejdet med en bredere forståelse af den relativt nye disciplin klimatilpasning. Vi er i fuld gang med at udvikle regionale værktøjer, samtidigt med at vi sikrer, at værktøjerne er anvendelige lokalt. Næste skridt er at tænke det sammen med erhvervsudviklingen og i samarbejde med virksomhederne synliggøre de output, C2C CC kommer til at levere.

Netværket bag samarbejdet deler meget gerne viden, erfaringer og bekymringer med andre. Således indgår vi allerede i tætte samarbejder med eksempelvis KLIKOVAND og Vand i Byer. Vi ser gerne, at netværket med tiden vokser. Så hvis du er interesseret, så læs meget mere om Coast to Coast Climate Challenge på http://www.c2ccc.eu, hvor der er mulighed for at tilmelde sig vores nyhedsbrev og følg arbejdet på https://www.linkedin.com/showcase/17966903/  – Du skal i øvrigt også være velkommen ved vore arrangementer.

Dorthe Selmer, Vicekontorchef, Regional Udvikling, Region Midtjylland,
projektleder på Coast to Coast Climate Change (C2C CC)