KLIKOVANDs projektledelse er stolte af at kunne offentliggøre vores nye hjemmeside. Den er blevet flot, mere enkel og langt mere overskuelig.

Vores mål med den nye hjemmeside har været at gøre KLIKOVANDs arbejde og viden lettere tilgængeligt for vores deltagere og andre brugere. Det har været vigtigt for os, at du som brugere hurtigt kan finde det du søger.

For at hjælpe jeres søgning på vej, har vi placeret seks bokse med hver deres kerneområde på forsiden: Nyheder, klimatilpasning, processer, kompetencer, jura og kommunikation. Derudover har vi nu en veludbygget søgefunktion, der også skulle kunne hjælpe dig på vej.

Hjemmeside

Under klimatilpasning kan du finde en række artikler om, hvordan en række klimatilpasningsplaner er blevet til og en liste med links til alle offentligt tilgængelige klimatilpasningsplaner i Hovedstadsregionen. Endvidere er der links til en række tekniske løsninger med LAR. Under nyheder finder du alle nye artikler på hjemmesiden inklusive reklame for arrangementer i KLIKOVAND og hos vores samarbejdspartnre.

De sidste fire bokse udgør vores arbejdsområder. I hver boks har vi kort beskrevet, hvad området arbejder med lige nu. Det er også her, du kan finde status for området og se afsluttede opgaver og håndterede udfordringer. Det er netop nu alle vores indsatser og anstrengelser begynder at give konkrete resultater.

Gå ind på hjemmesiden under vores  arbejdsområder og se, hvad der ligger under værktøjer. Måske finder du lige det, du står og skal bruge for at komme videre i dit arbejde.

Martin Moneaux, Projektleder i KLIKOVAND