Af: Lars Therkildsen

06.02.13 10:34

ForVANDling

I januar vedtog Folketinget den nye lov om klimatilpasning. Den har vi ventet længe på her i HOFOR.

(For jer, der ikke helt ved, hvem HOFOR er, vil jeg indskyde, at det er Danmarks største forsyningsselskab inden for vores kerneområder vand, spildevand, vedvarende energi, fjernvarme, bygas og fjernkøling, og at HOFOR er en fusion af Københavns Energi og seks vandselskaber og fem spildevandsselskaber i Københavns omegnskommuner).

Med den nye lov kan vandselskaberne sammen med kommunerne for alvor komme i gang med at planlægge, designe og udføre den klimatilpasning, som er helt nødvendig for at beskytte borgere og virksomheder mod oversvømmelser. Københavnsområdet, Odense, Aarhus og andre byer har de senere år været hårdt ramt af klimaforandringerne. Byområderne er meget sårbare overfor skybrud og stigende vandstand. Blandt andet fordi vandet i de situationer ikke kan sive ned i jorden, men belaster kloaksystemet og ender i kældre, tunneller og andre lavtliggende steder i byen. Som bekendt kostede skybruddet i København mere end seks milliarder kroner og mange mennesker mistede værdifulde ting eller måtte for en periode lukke deres forretning.

Den nye lov gør det muligt for os vandselskaber i fællesskab med kommunerne at finansiere klimatilpasning via spildevandstaksterne. Og den muliggør en spændende klimatilpasning, der tilfører byerne nyt liv og nye kvaliteter. Vi skal ikke længere kun lægge de sædvanlige kloakrør og underjordiske bassiner for at give plads til mere regnvand. Nej, vi skal i gang med at finde løsninger, som både er billigere, mere miljørigtige og skaber sjovt byliv, som for eksempel skaterbaner, der forvandles til kanaler, og regnvandssøer i parkerne.

I København har vi i løbet af 2012 lavet omkring 20 tiltag, der sikrer byen bedre mod skybrud. Det er primært nye riste og afløb til havn og kanaler. Altså mere traditionelle afløbstekniske tiltag. Her i 2013 går vi i gang med 20 nye tiltag – heriblandt nogle meget innovative byløsninger både i København og i omegnskommunerne.

Et af dem er forvandling af Sankt Annæ Plads, som ligger ved Københavns Havn og Kvæsthusgraven. Pladsen trænger til renovering og bliver samtidig en af byens mest effektive afledninger for regnvand. Den aflange plads med kørebaner på hver side kan indrettes sådan, at regnvand fra de tilstødende kvarterer løber ned på pladsen. Ved en lille smule regn får pladsen en smal vandkanal i midten, og ved meget regn transformeres den til en stor rektangulær sø, der sender sit vand videre ud i havnen. København får med andre ord sin første spanske Rambla. Et grønt og enkelte gange blåt åndehul i hovedstaden. (Måske vil byens spanske turister i fremtiden døbe pladsen ”Plaza san Aqua”).

Det lyder dyrt, men er faktisk totalt set en billigere løsning end en separat renovering af pladsen og etablering af større kloakker og underjordiske opsamlingsbassiner. Det er nemlig et krav, at vi vandselskaber kun må medfinansiere de spændende nye byløsninger, hvis de både tjener afløbsformål og er billigere for spildevandselskabet og dermed kunderne end andre løsninger. Det er efter min mening et fornuftigt krav, der giver os et godt udgangspunkt for at finde den rigtige udgiftsfordeling med kommunerne. Og en god ramme for at få styr på vandmasserne i byens rum.

Lars Therkildsen copy

Lars Therkildsen er Formand for DANVA og administrerende direktør for HOFOR

Jeg synes, den nye lov grundlæggende er god. Men man kan bl.a. diskutere:

  1. Er det realistisk, at kommuner og vandselskaber inden udgangen af 2013 når at stikke spaderne i jorden til projekterne, der medfinansieres af vandselskaberne?
  2. Er kommuner og vandselskaber gearet til det nye samarbejde om klimatilpasningsløsninger? Og hvordan kan samarbejdet hjælpes på vej?
  3. Hvordan får vi de mange kreative byløsninger frem i lyset – og kan vi bruge dem til at skabe debat og øget viden om ressourcer, vandets kredsløb og naturen?