Hvordan kommer vi videre med klimatilpasningen? Det spørgsmål var 15 deltagere fra kommuner og vandselskaber mødt op for at være med til at svare på den 28. oktober 2015. KLIKOVANDs workshop havde særlig fokus på værktøjer og erfaringer fra konkrete klimatilpasningsprojekter.

Planlægning med øje for naboen

KLIKOVAND har udarbejdet et kort, der viser risikoområder i nærheden af kommunegrænser i Region Hovedstaden. Kortet kan du se her.

Kortet kan for eksempel bruges, når en kommune planlægger et nyt klimatilpasningsprojekt. Ved at se på kortet, kan de afklare, om de skal inddrage problemstillinger fra nabokommunen i deres projekt.

Processer og samarbejde i klimatilpasning

KLIKOVAND har udarbejdet en vejledning til klimatilpasning med NIRAS og Cowi som rådgivere. Vejledningen hedder Greenspots, og den har fokus på processer i klimatilpasningen. Hent Greenspots guidelines her (pdf) >

Greenspots vejleder om hvilke kort, der kan bruges i forbindelse klimatilpasningsprojekter, og hvilke processer, man skal være opmærksom på. Der er særligt fokus på samarbejde, hvilket også var temaet for dagens efterfølgende oplæg.

Hent Nina Caspersens oplæg om KLIKOVAND og Greenspots guidelines (pdf) >

Lyngby-Taarbæk om samarbejde og udfordringer

Lyngby-Taarbæk præsenterede en konkret case fra to perspektiver: Vandselskabets og kommunens. Der var primært fokus på deres roller, og de stillede spørgsmålene:

  • Hvor meget skal kommunen involvere sig i vandselskabets projekt?
  • Er det vandselskabet, der starter myndighedsbehandlingen med at indsende en ansøgning , eller foregår det indledende myndighedsarbejde i en dialog?

Vi nåede ikke frem til nogle entydige svar, og forsamlingen var også enig om, at svarene ville variere fra kommunen til kommune afhængigt af samarbejdskulturen.

Lyngby-Taarbæk pointerede, at det kan være en fordel at etablere en fælles arbejdsgruppe fra starten, og at det samtidigt kan være nødvendigt at have en skarp adskillelse mellem myndighed og drift.

Se oplæg fra Lyngby-Taarbæk Kommune (pdf) > og fra Lyngby-Taarbæk Forsyning (pdf) >

Diskussion af samarbejdsformer

Vi havde en livlig diskussion af samarbejde efter oplægget. Flere kommuner fortalte om deres samarbejdsformer og måder at gribe projekterne an på. Mange har oprettet tværgående grupper for at opfange projekter, hvor klimatilpasning kan indtænkes – det kan for eksempel være, når kommunens skoler eller andre institutioner skal renoveres.

Roller og timing

Det blev understreget, at kommunen udover at være myndighed ofte ejer det areal, der skal bruges i et klimatilpasningsprojekt. Det betyder, at kommunen har en anden rolle og andre interesser end udelukkende at være myndighed.

Et vigtigt aspekt i forhold til myndighedsbehandlingen er tidspunktet, hvor sagen er fuldt oplyst. Det indebærer nemlig, at sagsbehandlingen af projektet kan begynde.

Selv om der er en fælles projektgruppe, er det vigtigt at være opmærksom på de enkeltes roller. For eksempel skal kommunen som myndighed melde klart ud, hvis der er dele af et projekt, der ikke kan lade sig gøre. Derudover skal alle have den samme opfattelse af, hvornår en ansøgning til myndigheden er klar.

Hvilke værktøjer mangler vi?

Som det sidste programpunkt på workshoppen diskuterede vi, om vi mangler værktøjer i vores arbejde med klimatilpasningsprojekter.
Deltagerne nævnte:

  • Erfaringsbank, for eksempel indenfor erfaringer med alternativ glatførebekæmpelse og beplantning
  • Et tværkommualt miljøsamarbejde er ved at udarbejde et ensrettet ansøgningsmateriale til brug for kommunernes myndighedsbehandling.

Det ville være en idé at linke til det fra KLIKOVANDs hjemmeside, når materialet er færdigt. Så kan andre også få glæde af det.

Vi udveksler flere erfaringer fremover

Det er tanken, at vi tager samarbejde og relaterede problemstillinger op på senere workshops, da alle var enige om, at det er spændende og lærerigt at høre om, hvordan samarbejdet foregår andre steder end i ens eget vandselskab eller kommune.