Af: Theis Nikolaj Gadegaard

10.04.13 19:20

Klimaet ændrer sig. Det har vi set konsekvenser af på global og lokal skala. Der er heldigvis sat masser af initiativer i gang, der skal medvirke til klimatilpasning og klimaforebyggelse, som for resten er 2 forskellige ting for mig:

Klimatilpasning

Ved klimatilpasning forstår jeg tiltag, der sikrer mod stigende vandstand i havene, stigende grundvandsstand og øget ekstremnedbør. Også effekter af længere varmere, mere tørre perioder og ekstremer ved storme etc. skal imødegås som klimatilpasning.

Klimaforebyggelse

Ved klimaforebyggelse forstår jeg tiltag, der er med til at standse eller mindske udledningen af drivhusgasser, primært CO2.

Som professionel indenfor vand lægger jeg min nære interesse i løsninger, der skal minimere risikoen for oversvømmelse (klimatilpasning) og løsninger, der skal energieffektivisere den danske vandbranche (klimaforebyggelse). I dette indlæg vil jeg forholde mig til minimering af oversvømmelser. De fleste tiltag vedrørende minimering af oversvømmelser har mange interessenter og er genstand for stor diskussion. Diskussionen har udgangspunkt i 2 forskellige grundsynspunkter: – Regnvand er rent og skal – og kan – udnyttes lokalt – Regnvand er måske ikke rent, skal måske behandles og kan ikke altid udnyttes lokalt.

Umiddelbart giver disse 2 sætningskonstruktioner ikke anledning til, at der skulle være noget uforeneligt i dem, men sådan forholder det sig altså, når branchen (stat, kommuner, forsyninger og andre fagfolk) taler om løsninger til klimatilpasning i Danmark.

De uønskede oversvømmelser

Klimatilpasning er jo mange ting – selv når det handler om at undgå oversvømmelse. Men det er vigtigt at erkende, at al oversvømmelse – uanset om det er opspædet spildevand eller det reneste regnvand – er uønsket.

I København har vi set hvor galt det kan gå under skybrud, og hvad det koster! Ny lovgivning og vejledning og task-force skal sikre, at Danmark gør sig klar til konsekvenserne af de øgede nedbørsmængder. Samarbejdsrelationerne er under opbygning, både for faggrupper og organisationer, og videns- og løsningspaletten er efterhånden stor, og den bliver hele tiden udvidet. Når den rigtige kombination af løsninger skal vælges, er det vigtigt at holde sig for øje, at det handler om at minimere risikoen for oversvømmelse. Hertil kommer hensyn til sundhed, ydre miljø og rekreativt bymiljø. Løsningerne skal dække mest muligt for mindst mulige investering – Jojo – Enig !

Vores mange muligheder

Men lad os lige starte oppefra. Vi har et effektivt system af kloakker, der leder spildevandet hen til renseanlæg, og regnvand hen til nærmeste recipient. Miljø og folkesundhed i det system er tilgodeset gennem lovkrav til hvordan vandet håndteres, og hvor stort omfanget af vand og næringsstoffer må være. Lad os maksimere udnyttelsen af disse systemer . Det kan vi gøre gennem bl.a. regnforudsigelse, modellering og styring.

Vi kan herefter minimere tilledningen af regnvand til kloakkerne i form af lokale løsninger, LAR-løsninger, som der allerede ses mange flotte og enkle eksempler på.

Så langt så godt. Det går alligevel galt, når skybruddet kommer. Så lad os finde ud af, hvor vandet ender via aflastning fra overløbsbygværker, i kældre, i viadukter og lavninger etc. Kan dette afhjælpes med løsninger i større skala, der kan træde i kraft, når det virkeligt brænder på? Oftest ja. Vi kan etablere diger og sluser mod havet og større pumpestationer på centrale vandløb. Vi kan magasinere vand i bassiner eller på terræn, hvor det ikke gør skade, og så kan vi åbne for kloaksystemerne med spjæld og pumper, så vandet kan komme ud. Det er skybrudsløsninger.

Nedsivning eller ej?

LAR-løsninger kan være nedsivningsanlæg, grønne arealer eller lignende, som aflaster rørsystemet. Så længe det er rent regnvand, der ledes bort, er det normalt ikke et problem at føre det direkte ud i naturen. Men med hensyn til nedsivning, så er undergrunden i Danmark ikke alle steder egnet til at lede vand ned i den. Og det risikerer vi at se uheldige eksempler på, fordi man nogle steder har tyet til løsninger uden at afdække konsekvenserne fuldt ud.

Grundvandsstanden er mange steder svagt stigende – og når man først får mættet vandmagasinerne i jorden, så skaber man bare nye oversvømmelser på de lavtliggende steder i terrænet. Under ekstremregn er problemstillingen selvsagt meget større – og dermed øges risikoen for lokale oversvømmelser, og hér vil jeg gå så langt som at sige, at det slet ikke er en klimasikringsløsning. Måske tværtimod.

En anden udfordring er, at selvom regnvandet i sig selv er rent, så kan det blive tilført miljøfremmede stoffer, tungmetaller og bakterier fra den overflade, det lander på. Det kan løses, og f.eks. er Nordvand i gang med et testprojekt, hvor man først undersøger regnvandet for miljøfremmede stoffer – og siden giver et bud på, hvordan de kan fjernes, så vandet risikofrit kan indgå i rekreativ sammenhæn og ledes ud uden at forurene.

LAR-løsninger er ikke nok

Men uanset hvordan man ser på det, så er LAR-løsninger ikke nok til at håndtere fremtidens regnmængder. I de fleste større byer håndterer man regnvandet og spildevandet i et fælles rørsystem. Og hvis man vil undgå at få urenset spildevand i kældre og ledt ud til vandmiljøet ved de store regnskyl, så har man brug for større opsamlingsbassiner eller lavtliggende terrænarealer, der kan holde på vandet.

Imidlertid er det svært – og ikke mindst overordentligt dyrt – at dimensionere regnvandsbassinerne, så de kan modstå selv de største skybrud. Derfor er der også brug for desinficering og filtrering af vandet, når kloaksystemet skal aflastes. Blandt andet har Middelfart, Vejle og Hjørring gennemført forsøg med desinfektionsløsninger for at sikre badevandskvalitet efter kraftig regn og overløb fra kloakkerne.

Det er også en mulighed at arbejde med en mere avanceret styring af vandbassinerne. Når den ekstreme regn falder, så falder den typisk meget lokalt. Dele af de store byer kan være meget belastede, mens andre dele nærmest har tørvejr. Men hvis vi kan forudsige, hvornår og hvor regnen falder, så vil vi være i stand til at udnytte kapaciteten bedre og fordele vandmasserne mellem bassinerne. Det arbejder man blandt andet med i Kolding, Århus og København.

Den radikale løsning

Endelig er der den helt radikale løsning: At sikre et tostrenget kloaksystem overalt. Den løsning har man valgt i Aalborg Kommune, hvor man vil genkloakere hele byen i takt med gennemførelsen af infrastrukturprojekter. På den måde bliver der ét system til spildevand – og et andet til regnvand.

Det løser ikke problemerne med, at også regnvandet kan indeholde miljøfremmede stoffer, ej heller oversvømmelsesrisikoen, men det fjerner i hvert fald risikoen for at lede spildevand ud i miljøet. Problemet med denne løsning er prisen – og tidshorisonten.

Theis Nikolaj Gadegaard copy

Som forsøgt illustreret, så er paletten af løsninger bred, og løsningerne skal ses i sammenhæng. Men vi skal gå grundigt til værks, for de valg vi træffer nu, har stor indflydelse på økonomi, infrastruktur og sundhed i mindst de næste 100 år !

Theis Nikolaj Gadegaard er Markedschef for Krüger