Af: Marina Bergen Jensen

03.01.13 16:35

Klimatilpasning som en velkommen mulighed

Tak for invitationen til at bære KLIKOVANDs blogstafet videre. Danmark er nu kommet i omdrejninger, og klimatilpasningsprojekter skyder frem overalt, ikke mindst i KLIKOVAND-kommunerne.

De mange gode eksempler

Som forsker, i grønne teknologier til klimatilpasninger, er det glædeligt at se, hvordan der stort set over hele linjen er en opmærksomhed om de synergimuligheder klimatilpasningen rummer

  • I Allerød anlægger kommunen basiner, der forsinker regnvandet i overensstemmelse med deres strategi om biodiversitet
  • I Århus forsøger man at forbedre vandføringen i de vandløb, der bruges til at indvinde vand fra. Det sker ved at nedsive regnafstrømning til magasiner, hvorfra det kan sive langsomt ud i vandløbet
  • I andelsforeningen Vilhelm Thomsens Allé i København er udearealerne blevet indrettet efter beboernes ønsker, samtidigt med at regnvandet bliver håndteret lokalt.

Klimatilpasning giver os unikke løsninger

Hvis vi tænker os godt om, er klimatilpasningen – til trods for den dystre baggrund – en unik mulighed for at gentænke vores byer, så de på flere fronter bliver bedre rustede til fremtiden. Det handler dels om at vores byer skal indrettes så presset på ressourcerne reduceres, eksempelvis ved at indtænke genpuljen og ferskvandets fulde kredsløb som nævnt ovenfor, dels om at vi skal dygtiggøre os som folk. Med forventning om 9 milliarder mennesker i 2050 og en stadig mere globaliseret økonomi får vi i Danmark både brug for at kunne samarbejde om at træffe og gennemføre beslutninger og for at kunne tænke kreativt og komme op med nogle virkelig gode løsninger. Jeg tror på, at vi har gode chancer for at kunne begge dele, og at klimatilpasningen er en god arena for os at øve i. Det kræver imidlertid at vores politiske ledere har is i maven til at levere den tidsmæssige ramme, der skal til. For hvis løsningerne skal ligge på bordet i morgen, bliver der ikke plads til nytænkning.

Vores to handlemuligheder

Når de store regnmængder og oversvømmelser rammer os, kan vi reagere på to måder:

  1. Vi kan forsøge at lede vandet hurtigere væk, dvs. nedstrømsløsninger i form af store rør eller kanaler, eller
  2. Vi kan forsøge at forhindre vandet i at samle sig, dvs. opstrømsløsninger i form af forsinkelseselementer fordelt over det område, hvor fra vandet kommer.

På linie med Philip Hartmann og Carsten Nystrup (det første blogindlæg) frygter jeg, at mulighed nr. 2 ikke bliver ordentligt undersøgt, fordi man fra politisk side ikke tør vente på at løsningerne udvikles. Og det er ærgerligt for ved at satse på at forsinke vandet opstrøms er mulighederne for synergi langt flere. Det betyder nemlig at al vand – også hverdagsregn – passerer igennem grønne løsninger og kan bidrage til at skabe mere kvalitet i de enkelte bydele. Desuden vil det være lettere at opsamle regnvandet, så det kan genanvendes til forsyning. Det kan blive aktuelt, hvis klimavarslerne om øget tørke også viser sig at holde stik.

Positiv forventning med plads til fejltagelser

Hvis det jeg vil betegne som skybrudspanikken ender med at føre til store underjordiske rør og uhygiejniske parkoversvømmelser, er alt ved det gamle, pengene brugt og ingen innovation opstået. Mit ønske for Danmarks fremtidige klimatilpasning er, at den så vidt muligt må ske i form af synlige løsninger, der er integreret i byens overflade som geniale nyfortolkninger, og via et bredt samarbejde mellem alle aktører. Innovation kræver, at et moderat pres fastholdes over lang tid i en stemning af positiv forventning med plads til fejltagelser. Vi har brug for politikere, der tør efterspørge dette.marina bergen copy

Marina Bergen Jensen er professor i landskabsbaseret klimatilpasning ved Københavns Universitet.