Af Klaus Pallesen, projektleder for Usseråd Å LIFE projektet

I Usserød Å LIFE projektet arbejder vi i praksis med stort set hele den palette af opgaver og problemstillinger, der ligger i den offentlige service og forvaltning af vand og miljø. Projektets mission er at finde løsninger, som kan forhindre at de store oversvømmelser i 2010 ikke sker igen – og samtidig bevare og udvikle vandløbet som naturressource og rekreativ værdi for borgerne. For mere om dette, se Usserød Å-projektets præsentationsfolder.

Jeg har haft det spændende job som leder af projektet i snart 1½ år. Samtidigt har jeg det privilegium at kunne se på den kommunale/offentlige praksis med den udenforståendes nysgerrighed og klarsyn, da jeg kommer fra 25 års praksis i en privat rådgivende virksomhed. Med den baggrund vil jeg vove at gribe blogstafetten her og byde ind med et par iagttagelser og refleksioner over, hvordan vi griber tingene an.

Vi glemmer den fælles samfundsopgave

For det første undrer jeg mig over, hvor nemt det er at miste selve missionen af syne – den basale samfundsopgave, vi er sat i verden for at løse. I Usserød Å-projektet arbejder vi systematisk med at definere de fælles opgaver, der for eksempel ligger i snitfladen imellem kommuner og forsyninger og med at udvikle både fælles principper og helt konkrete arbejds- og beslutningsprocesser.

Men gang på gang griber vi os selv i at diskutere regler og paragraffer, som vi hver især nærmest opfatter som en del af vores personlige identitet. Vi skulle jo i stedet stille os selv spørgsmålet: Hvad er det for en samlet opgave, som vi som kommune, forsyning, beredskab eller myndighed skal løse for samfundet? Derfor glæder jeg mig også over indlægget fra Poul Henrik Hedebo, der netop tager udgangspunkt i den samlede helhedsløsning og peger på, at siloorganisering, regler og paragraffer ofte må ses som benspænd, vi i fællesskab må manøvrere uden om.

For det andet slår det mig, at måden, hvorpå vi omtaler projektorientering og helhedsløsninger i de kommunale virksomheder, ikke afspejler den måde, vi organiserer os og arbejder på.
Der var helt sikkert gode grunde til at udskille forsyningsvirksomheden fra den kommunale tekniske forvaltning, men desværre  styrker opsplitningen ikke den faglige fælles problemløsning. Derfor glæder jeg mig også over indlægget fra Bo Brøndum Pedersen, som viser, hvordan det er muligt at udvikle et fagligt fællesskab om opgaveløsningen på projektniveau.

Samarbejde på tværs er nødvendigt

Hvorfor er det så vigtigt at kunne arbejde på tværs af fastlåste faglige grupperinger ? – Lad mig give et tænkt – men ikke urealistisk – eksempel:
I kommune X har et lille vandløb forårsaget tilbagevendende oversvømmelser af private bygninger og arealer gennem en årrække. Vandløbet løber ud i et større vandsystem. Oversvømmelserne skyldes regnvandsafledning fra det befæstede opland til vandløbet, og løsningen er naturligvis at etablere den nødvendige tilbageholdelse/forsinkelse af regnvandet.
Forsyning Y har vurderet, at en investering i bassinvolumen Z kan medføre, at nok vand tilbageholdes til at eliminere oversvømmelserne i praksis.

Desværre overholder løsningen ikke Kommune Xs krav om afstrømning til vandløbet på 1-2 l/s/ha. Udlederkravet stammer fra vandplanerne. Forsyning Y har vurderet, at hvis de skal overholde udlederkravet, vil det kræve en investering i et volumen på 5 gange Z, så de har ikke frivilligt ønsket at gå videre ad den vej. Hvad er resultatet for samfundet her?: Ingenting. Ingen afhjælpende indsats og fortsat tilbagevendende oversvømmelser.

Men hvad er den grundlæggende, samfundsmæssige opgave for kommunen og forsyningen her? Er det at overholde et vejledende krav om tilnærmelsesvis naturlig afstrømning til et vandløb beliggende i et 100 % urbaniseret område? Eller er det at sikre samfundet god afledning af regnvand for pengene samtidig med at de tager hensyn til den reelle hydrauliske påvirkning af vandløbet både lokalt og i det samlede vandsystem?

I vores tænkte eksempel har Kommune X og Forsyning Y nu valgt det sidstnævnte, resultatskabende perspektiv, og gennemfører løsning Z på pragmatiske og myndighedsmæssigt respektable vilkår. Jeg er overbevist om, at sådanne løsninger, der udfordrer den bekvemme, korrekte og stive praksis, kræver mod og kun kan gennemføres, når deltagerne/parterne forstår og respekterer hinandens fagprofessionelle udgangspunkt til bunds.

Fælles tilgang fremfor siloer og kasketter

Da vi begyndte at arbejde med Usserød Å-projektet, undrede jeg mig ind imellem over så lidt energi, vi ofrer på på at fremme en fælles faglig praksis, som kan fungere på tværs. Snævre faglige fællesskaber findes overalt, og de er en ressource, der skal udvikles. Men netop tværgående samarbejder kræver, at vi også formår at krydse grænserne imellem disse praksisfællesskaber og binde dem sammen i et netværk, der har den fælles opgave som omdrejningspunkt frem for faglige positioner, siloer og kasketter.

I Usserød Å-projektet har vi set, hvordan en sådan tilgang også kan frigøre ny energi og arbejdsglæde. Vi deler gerne ud af vores erfaringer indtil nu. Der er ingen tvivl om, at vi står overfor hårdt arbejde også fremover, men vi er kommet et godt stykke og er på en god kurs.

Jeg vil gerne slutte her med at opfordre alle jer fagprofessionelle inden for forsynings- og vandmiljøsektoren til at bidrage til at, at vi kan frigøre os fra de organisatoriske konstruktioner og den vanetænkning, der skaber benspænd og demotivation i det daglige arbejde.

Det kan vi gøre ved selv at gå foran og skabe vores egne nye netværk af praksisfællesskaber og ikke lade vores egen tænkning blive styret af siloer, ny offentlig ledelse og fejlfinderkultur.

Klaus Pallesen projektleder for Usseråd Å LIFE projektet

Klaus Pallesen
projektleder for Usseråd Å LIFE projektet