Sådan lød ordene fra folketingsmedlem og tidligere minister Hans Christian Schmidt (V) på politikerseminaret om klimatilpasning 27. april på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Ordene faldt, fordi Staten talrige gange blev opfordret til at påtage sig en mere aktiv og styrende rolle i klimatilpasningen.

Rammerne for politikerseminaret var meget velvalgte, for alle har hørt om stormen Bodil, Vikingeskibsmuseet og de uvurderlige historiske skatte, museet huser.

Politikere fra kommuner, regionsråd og Folketing var sammen med bestyrelsesmedlemmer fra vandselskaber og embedsmænd mødt op for at høre om Teknologirådets undersøgelse af den politiske virkelighed blandt 15 ud af Region Hovedstadens 29 kommuner. De var også kommet for at debattere de vanskelige emner, som Teknologirådet havde identificeret. Undersøgelsen er en del af regionens tiltag Vand på Tværs –Klimaberedt region. (se rapporten hér >)

Politikerseminaret var arrangeret af KLIKOVAND, Region Hovedstaden, Fonden Teknologirådet, og Vand i Byer.

Fem temaer til diskussion

På politikerseminaret havde Teknologirådet valgt at sætte fem særligt vanskelige udfordringer på dagsordenen i dagens rundbordsdiskussioner:

  1. Ansvarsfordeling mellem lodsejere, kommune og staten ved klimatilpasning (fokus på statens rolle)
  2. Ansvarsfordeling mellem lodsejere, kommune og staten ved klimatilpasning (fokus på kommunens rolle og lånegarantier)
  3. Bør regionerne og/eller staten spille en stærkere rolle? Vil dette hjælpe til at skabe helhedsorienteret klimatilpasning på tværs af kommuner?
  4. Regnvand og kloakering – udfordringerne ved lovgivningen om sammenspillet mellem private og offentlige i henhold til kloakering.
  5. Sammenspil mellem kommuner og vandselskaber, hvilke fordele og ulemper vil sammenlægning og privatisering have for klimatilpasningen i kommunerne?

Læs “Fra rådet til tinget – Teknologirådets nyhedsbrev til folketinget” hér >.

Debatten tog vinger

Statens rolle og afklaring af vores mål
Et gennemgående tema ved flere af bordene var, at Staten skulle mere på banen i en lang række spørgsmål. Det kunne være i form af mere overordnede retningslinjer for klimatilpasning, en national handlingsplan og en forenkling af finansiering og lovgivning, der ikke er fulgt med tiden. Der blev både talt om stormflod og skybrud i denne forbindelse.

Folketingsmedlem Trine Torp (SF) ønskede et klimatilpasningsråd, der kunne rådgive regering, Folketing, regioner og kommuner i de vanskelige spørgsmål. Hun mente også, at lovgivningen i fremtiden skulle give plads til helhedsorienterede løsninger på kysten, så det ikke er op til den enkelte borger og heller ikke er den enkelte borgers ansvar.

Hans Christian Schmidt (V) fastslog, at det var en historisk dag med så mange opfordringer fra kommuner til større statslig indblanding. Det ville betyde, at Staten kunne udskrive et landsplansdirektiv og derefter tage skraldet, hvis det gik galt.

Men inden da ville det være bydende nødvendigt at tage stilling til de store spørgsmål: ”Vi må beslutte, hvor meget af Danmark vi skal beskytte og hvordan. Taler vi om hård eller blød sikring?” Hans Christian Schmidt understregede også, at kom der en national handlingsplan, skulle kommunerne også være indstillede på at acceptere den, også selvom den ikke kunne tage lokale hensyn.

Statslig indblanding nej tak

Hans Christian Schmidt mente også, at klageadgangen i forbindelse med større projekter burde begrænses. Og det var han ikke ene om. Steen Hasselriis (V), borgmester i Halsnæs Kommune, var med på det, men så hørte enigheden også op. Han ønskede ikke en stor statslig eller regional indblanding eller plan. Kommunerne skulle hellere gøres i stand til at kunne gøre så meget som muligt selv på grund af deres indbyrdes forskelle. Han understregede også betydningen af det kommunale selvstyre, og at Staten ikke skulle blande sig i lokalplanerne. Steen Hasselriis savnede dog, at Staten på lige fod med kommunerne engagerede sig mere i forhold til borgerne.

Steen Hasselriis var ikke den eneste, der reagerede på Hans Christians Schmidts bemærkning om at acceptere Statens plan, hvis man bad om den. Byrådsmedlem Ole Wedel-Brandt (Ø) fra Ishøj mente, at kommuner og regioner skulle høres i forbindelse med en plan.

Drejebog til det svære tværkommunale samarbejde

Jens Mandrup påpegede, at vi kan blive enige om meget, men når det går på tværs af kommunegrænser, går det nogle gange galt. Løsninger i én kommune kan skade andre kommuner”. Hér kunne det være en fordel, at Staten bestemte mere på de større tværgående projekter blandt andet ved fjorde og vandløb. En mulighed kunne være, at en eventuel statslig plan var opdelt efter vandoplande.

Ingen var i tvivl om, at vores problemer med klimaændringerne kun kan løses i samarbejde, og deltagerne var også enige om, at samarbejde på tværs af kommunegrænser er et svært gebet. Især blev der flere gange peget på organisering som en stor udfordring. Flere så en idé i at have én fælles drejebog for, hvordan et samarbejde på tværs af kommunegrænser skulle foregå, gerne med en tilhørende værktøjskasse.

Finansiering og Forsyningssekretariat

Court Møller (R), byrådsmedlem i Rudersdal Kommune, talte for en klimaafgift på befæstede arealer, så borgerne blev mere klar over, hvad klimaet koster. Derudover mente han også, at ombygninger og tilbygninger burde kunne reguleres på samme måde som nybygninger kan i dag. Det mødte bred enighed og Hans Christian Schmidt oplyste, at det også var et område Regeringen så på i øjeblikket, men gentog sin pointe om, at der først og fremmest var behov for at tage stilling til de store spørgsmål.

I tråd med klimaafgiften nævnte Erik Arvin (R) en klimatakst på regnvand på lige fod med vandtaksterne på drikkevand. Det ville i høj grad kunne sætte fokus på, hvad klimaet koster. Erik Arvin sidder som bestyrelsesmedlem i Forsyningen Allerød Rudersdal.

Der blev skudt på Forsyningssekretariatet fra flere sider. Både under debatten ved bordene og i plenum. Det blev fremhævet, at Forsyningssekretariatet spænder ben for, hvordan kommuner og vandselskaber kan organisere sig, det er for lidt fleksibelt, hvilket begrænser kreativiteten. Trine Torp efterlyste eksempler på, hvilke problemer, der helt konkret er med Forsyningssekretariatet for bedre at kunne forholde sig til det, når folk siger: ”Luk Forsyningssekretariatet.”

Initiativ fra Regeringen tæt på dagens budskaber

Regeringen er i færd med at undersøge, hvordan staten yderligere kan understøtte kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion, kystbeskyttelse og klimatilpasning, der hvor der er behov. Initiativet er sat i søen af Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Det blev bragt op i forbindelse med diskussionen om Statens rolle.

Desuden vil regeringen undersøge, hvordan staten kan komme til at spille en mere aktiv rolle for eksempel ved at tage mere ansvar for at koordinere indsatsen. Syv ministre er gået sammen om dette arbejde, og det kommer blandt andet til at omfatte en undersøgelse af beskyttelsesmetoder, og hvorvidt den eksisterende lovgivning kan løse de udfordringer, vi står overfor som følge af klimaforandringerne, eller om der er behov for ændringer.

Kommunernes otte hovedbudskaber

Emnerne i debatten udsprang af, at Teknologirådet havde talt med politikerne om de udfordringer og prioriteringer, de står med på klimaområdet i netop deres kommune og i de tilhørende vandselskaber. Hvad er erfaringerne og barriererne, og hvordan kan de klimapolitiske dilemmaer løses på sigt? De otte udfordringer og hovedbudskaber, Teknologirådets rapport peger på er:

  1. Prioritering af klimatilpasning
  2. Kompleks lovgivning
  3. Økonomisk ansvar
  4. Lokalplaner i kommunerne
  5. Sommerhusområder
  6. Kystkommuner
  7. Samarbejde over kommunegrænser
  8. Borgernes holdninger

Hvad koster det at klimasikre?

Det spørgsmål stillede Jarl Krausing, international chef i CONCITO, indledningsvist i sit oplæg: ”Prisen for klimasikring”. Samtidig spurgte han til, hvad det kostede at lade være, og hvad merværdien ved klimatiltagene er.

Vi har haft den næstvarmeste marts nogensinde, og klimaforandringerne kommer, uanset hvad vi gør. Havene vil stige i flere hundrede år fremover. Vi har at gøre med et kompliceret samspil af vand i hele kredsløbet, og vi mangler et ordentligt niveau af viden om det. Det betyder, at vi har svært ved at forstå sammenhængene og prioritere på et oplyst grundlag. Jarl Krausings pointe var blandt andet, at fordi der er tale om koblede effekter, skal vi have en helhedstilgang til klimatilpasning.

Kystsikringsrapporten varsler om kraftige indhug i kysten på eksempelvis 60 meter i snit ved Vestkysten og 35 meter på de indre farvande. Man kan sige, at hver gang vi øger vores viden om klimaforandringerne og benytter denne nye viden til at genberegne fremtidsscenarierne, så øges konsekvenserne af klimaforandringerne i negativ retning. Der er et behov for, at beslutningstagerne tager højde for, at der ikke er tale om statiske tilstande.

CONCITO har set på samarbejdspraksis i 67 kommuner i Danmark. Ser vi på, hvad klimaændringerne har kostet i skadesomkostninger, er de fordoblet fra 1980’erne og frem til 2000’erne, hvilket giver Danmark en tvivlsom andenplads med hensyn til omkostninger per borger. Deres undersøgelse er mundet ud i nogle grundlæggende observationer og stiller en lang række spørgsmål til, hvordan vi tilrettelægger arbejdet med klimatilpasning i Danmark. Se hele Jarl Krausings præsentation hér >.

Finansieringsmodeller for etablering og drift af klimatilpasningstiltag i kommunerne

Søren Hilbert, advokat og partner i advokatfirmaet Lundgrens, fortalte om de eksisterende finansieringsmodeller, og hvad der karakteriser dem. Samtidigt understregede han, at det er nødvendigt at finde nye finansieringsmodeller for at komme i mål med klimatilpasningen.

Én af de finansieringsmodeller, der fik en del opmærksomhed var Green Bonds hos KommuneKredit. Det er en model, der kan bane vej for private investeringer til en lav rente fra for eksempel pensionskasser, der opnår en fordel med hensyn til deres sociale ansvar, corporate social responsibility (CSR). De mest attraktive investeringer for pensionsselskaberne, er de projekter, hvor de har mulighed for at udvikle eksisterende ejendomme, så de opnår en merforrentning.

En anden mulighed var at udnytte pligtige private bidrag fra grundejere såsom de allerede eksisterende tilslutningsafgifter. Det kunne ske ved at ændre vilkår for bidrag efter §§ 28 og 30 i Miljøbeskyttelsesloven for eksisterende bebyggelse ud fra antagelsen: ”Nu regner det mere, så nu skal du betale mere for din tilslutning”.

Man kan også forpligte en køber til at sikre fortsatte bylivsaktiviteter, som det var tilfældet i Køge-modellen, da de anlagde Søndre Havn. Se hele Søren Hilberts præsentation hér >.

-o0o-

Inspiration til at sikre Nakskovs værdier

Mit budskab i dag er, at det er helt tåbeligt, at Stormflodsrådet udelukkende kan beslutte at allokere milliarder til reparation og ikke til forebyggelse.
Vi har en stor udfordring med højvande i Nakskov Fjord og står med udsigt til, at 40 % af byen bliver oversvømmet, når en stormflod når 1,80 meter over daglig vande. Vores elførende kabler ligger i jorden, så propperne vil springe, og vi kan se frem til to-tre måneders reparationsarbejde. Det vil koste os 140 millioner kroner at sikre Nakskov og med vores nuværende finansieringsmuligheder, mangler vi 90 millioner kroner.

Jeg har fået noget med hjem i dag. Det har været inspirerende at høre om mulighederne for at gå til KommuneKredit og inddrage private investeringer, såsom pensionskasser, i sikringen af vores by. Vi kan til gengæld tilbyde dem eftertragtede grunde ned til havn og fjord.

Henrik Høegh (V), byrådsmedlem og tidligere minister, Lolland Kommune

 

Budskab om national handlingsplan for klimatilpasning

Jeg har et håb om, at mit budskab om en national handlingsplan for skybrud og kystsikring er blevet hørt i dag. Der er mange veje til en national plan, og det er vigtigt, at KL bliver inddraget. Jeg oplevede en stor tilslutning til mine budskaber, så jeg er godt tilfreds.

Helle Moesgaard Adelborg (S), Borgmester, Hvidovre Kommune

 

 

 

 

 

Samarbejde og knowhow

Det mest interessante, jeg har hørt i dag, er, at kommunerne er klar til at afgive en del af deres ansvar til Staten både med hensyn til kyster og skybrud. Hele miljø- og klimadagsordenen er så divers, at de enkelte kommuner og vandselskaber sjældent kan overskue den knowhow og de kompetencer, det kræver at løse problemerne. Det gælder både politikere og embedsværket.

Vandoplande strækker sig ofte ind i nabokommuner, og det problem, en kommune oplever, kan være opstået på den anden side af kommunegrænsen. Derfor er det bedre at gå sammen. På den måde kan kommunerne også mindske budgetusikkerheden, da det er svært at gennemskue, hvad klimatilpasningen vil koste dem.

Samarbejdet om en koordineret indsats skal efter min mening være baseret på vandoplande og foregå mellem Staten, regionerne og KL.

Jens Mandrup (SF), formand for Miljø- og Trafikudvalget, Region Hovedstaden

Rammerne skal efterses

For mig at se, er de konkrete projekter godt i gang rundt om i landet. Nu er det tid til at se mere på rammerne for klimatilpasningen.

Det handler blandt andet om, hvordan vi kan samarbejde, og hvilke regler eller mangel på regler, der gør samarbejdet svært. Målet må være at få regler, der understøtter et godt samarbejde. Vi har også brug for at få borgerne til at samarbejde mere. Indtil videre er det gået godt med velvillige borgere, men vi har brug for nye redskaber også i lyset af problemerne langs kysterne. Vi mangler simpelthen nogle håndtag, så enkelte borgere ikke kan forpurre det for andre.

Derfor er jeg glad for, at dagens repræsentanter fra Folketinget vil se på det.

Vagn Kjær-Hansen (SF), byrådsmedlem, Brøndby Kommune