Af: Projektledere Andreas Hastrup Clemmensen, Bjørn Bedsted & Søren Gram

Alle landets kommuner har nu – i overensstemmelse med loven – udarbejdet en klimatilpasningsplan. Planerne indeholder bl.a. risikokortlægning og en beskrivelse af den kommunale indsats for klimatilpasning. Mange steder er planen fortsat i høring, hvorefter den vedtages i kommunalbestyrelserne. Den skal så indarbejdes i kommuneplanen eventuelt som et appendiks.

Helt så simpelt er det imidlertid ikke. Planen er kun en plan og i værste fald kommer der til at ske meget lidt. Det afhænger i høj grad af de ressourcer, som kommunerne sætter af til formålet i de næste års budgetter. Og netop når det kommer til budgetter, ja så er der som bekendt hård konkurrence om midlerne.

Oversvømmelser og kystbeskyttelse

Mindre beskyttelsesforanstaltninger hænger grundejere selv på evt. med kommunens aktive rådgivning og hjælp til at få processen til at glide med de mange forskellige interesser, der kan være på spil. Specielt kystbeskyttelse og tilpasning til stormfloder giver større sammenhængende udfordringer.

For eksempel i sommerhus- og boligområder der på længere sigt vil blive oversvømmet helt og i sidste ende må opgives. Hvem skal opkøbe, erstatte eller flytte sommerhusområdet og hvortil? Det er mere end de enkelte grundejere kan håndtere, og i mange tilfælde også mere end den enkelte kommune kan håndtere.

Et andet eksempel er naturområder som for eksempel fredede strandenge langs kysten. De lavest liggende områder vil oversvømmes og strandengene forsvinde med mindre de får lov at brede sig ind i landet. Og hvem skal opkøbe de bagvedliggende landbrugs- eller sommerhusområder? Det siger sig selv, at så relativt dramatiske tiltag slipper man ikke godt fra, uden at de berørte parter er en helt integreret del af processen.

Fokus på stormfloder

Stormflod er et tema, der spiller en stor rolle i mange klimatilpasningsplaner, og som har fået større opmærksomhed fra borgerne i de seneste år. Med storme som Bodil i december 2014, oplevede mange kommuner, at de nuværende sikkerhedsforanstaltninger og forsikringsmekanismer ikke var tilstrækkelige for deres borgere. Ofte er tilpasningen ift. stormflod også forbundet med så store udgifter, at det er en stor udfordring for mange kommuner at tage hånd om, som eksemplerne ovenfor også viser.

Kommuner og andre aktører, der blev hårdt ramt af stormfloder denne vinter, har efterspurgt klarere retningslinjer fra statens side, specielt indenfor finansiering og ansvar. Det og mange andre pointer kom frem gennem to tematiske workshops, der handlede om brugen af klimadata og finansieringsmodeller. De blev afholdt af Teknologirådet i februar og april i år.

Fælles indsats efterlyses

Arrangementerne, viste overordnet set, at der er brug for at koordinere og udveksle viden på tværs af kommuner, regioner og stat. Generelt efterspurgte deltagerne, der kom fra kommuner, statslige og private aktører, at debatten kommer op på et nationalt niveau og savnede en samlet handlingsplan. Med hensyn til finansiering så viste oplæggene og diskussionerne, at betalingssystemer ensidigt fokusere på grundejerne og ikke inddrager andre perspektiver såsom turisme, private erhverv eller den overordnede rekreative værdi i tilstrækkeligt grad.

Det fremgik også, at der er behov for at revurdere både rammebetingelser og konkrete udfordringer for at forbedre forudsætningerne for tilpasning til stormflod. Samtidigt er KL i gang med at finde frem til en fungerende finansieringsmodel. Målet er at bringe stormflodsproblematikken på banen frem mod de næste budgetforhandlinger med Staten.

Konkretisering af klimaplanerne

I mange tilfælde vil tilpasningsløsninger virke indgribende i borgernes og virksomhedernes dagligdag. Det gør det nødvendigt at inddrage borgere og andre interessenter direkte og i langt større udstrækning. Den traditionelle, og lovbestemte inddragelse af borgerne f.eks. gennem høringer er ikke længere nok.

De store udfordringer med klimaplanlægningen kræver ofte en strategi og indsats som går på tværs af kommunegrænser og sektorer. I mange kommuner forventer borgerne en koordinerende indsats fra kommunens side, hvilket vil lægge ekstra pres på embedsværket. I særdeleshed hvis konkretiseringer af tilpasningsindsatser får en karakter af sagsbehandling.

Erfaringer fra kommuner

Teknologirådet har bistået flere kommuner med inddragende politikudvikling på klimaområdet. Blandt andet i Kalundborg, hvor en scenarieworkshop og efterfølgende borgertopmøde fik klimatilpasning på dagsordenen og gav input til klimatilpasningsplanen. Borgere sagde bl.a. god for konkrete klimatiltag, som både politikere og embedsværket ikke havde antaget var mulige, og der er nu en klarere forståelse af klimapåvirkningen blandt borgere og interessenter.

Klimatilpasningen har en indvirkning på andre planområder såsom byplanlægning, hvor der er stigende opmærksomhed påat inddrage borgerne i planlægningsprocessen. Det kan være ift. at udarbejde ideer, holdninger til tiltag/forslag, osv. Ofte ser vi dog, at kommuner udarbejder kommunikationsstrategier, der handler om at informere (envejskommunikation) i stedet for at gå i dialog. Erfaringerne fra Kalundborg og andre steder viser, at der er stort udbytte i at lave inddragelsesstrategier, der sikrer at borgere og interessenter er medskabere og medejere af klimaløsninger.

Kommunikation eller inddragelse?

Dette nødvendiggør også en skelen mellem kommunikations- og inddragelsesstrategi. Inden for et områdesom klimatilpasning, er der en forventning hos borgerne og andre interessenter om at blive inddraget i beslutnings- og planlægningsprocessen. Man kan håbe på, , at de interessenter, som allerede nu kan forudsige, at de vil blive berørt af klimaændringer, presser på for at få det på dagsordenen, når kommunalbestyrelserne skal forhandle budgetter. Og at kommunerne tager deres opgave på sig og i tide kommer i dialog med deres borgere om at opnå nogle sammenhængende løsninger, der kommer kommunen og dens borgere i bred forstand til gode.

ahc_2013

Andreas Hastrup Clemmensen

bjorn_2011

Bjørn Bedsted

soren_2011

Søren Gram

Teknologirådet er til Folkemødet, Bornholm på området ’H2’. Her inviteres der til klimadag fredag den 13. juni fra 9 – 17.

tekno.dk / @teknodk