Blog nr. 2 – 9. maj 2017

Af: Trine Henriksen, byrådsmedlem i Gladsaxe (Ø), formand for det rådgivende udvalg om klimatilpasning og byliv i Buddinge (§ 17 stk. 4)

Det første indlæg i blogstafetten fremhævede de mange fordele ved den nye tilgang til klimatilpasning, hvor regnvandet i højere grad håndteres på overfladen og udnyttes til at skabe spændende bymiljøer og nye vandområder.

Der er imidlertid også et andet, demokratisk aspekt, som jeg synes er meget vigtigt: Borgernes mulighed for selv at handle og få medindflydelse.

Den tidligere strategi for at forhindre oversvømmelser af kældre og overløb til vandmiljøet var primært baseret på at udvide kapaciteten i kloakkerne med større rør og store overløbsbassiner. Det var meget dyrt, og derfor gik det kun langsomt frem og foregik gennem en meget teknisk og centraliseret prioritering, som borgerne ikke havde ret meget indflydelse på.

Det var dybt frustrerende kun at kunne svare den borger, der endnu engang havde oplevet at få sit kældergulv oversvømmet med ildelugtende og uhygiejnisk kloakvand, at der ifølge spildevandsplanen ville blive sat en indsats i gang i det pågældende område om 8-9 år! I mellemtiden var deres eneste handlemulighed at investere i en højtvandslukker, der så kunne eksportere problemet ind til naboen.

Fokus på samarbejde med borgerne

Den nye tilgang, hvor man i højere grad satser på at afkoble eller forsinke regnvandet tidligt i kloaksystemet med mange små tiltag, giver borgerne og lokalområderne langt større mulighed for indflydelse og for selv at kunne påvirke og fremskynde en konkret indsats i deres eget område. Det har betydet, at klimatilpasning nu i langt større grad er noget der foregår i samarbejde med borgerne og lokalområdet, og hvor borgerne får en aktiv og mere ligeværdig rolle i forhold til kommunen og kan bidrage med værdifulde praktiske erfaringer.
Lad mig nævne to konkrete eksempler fra Gladsaxe:

  • Anlæg af regnbede til afkobling af vejvandet fra de mindre beboelsesveje i et område med villaer og rækkehuse. Regnbedene vil optage plads på vejen på bekostning af parkeringspladser og smallere fortove. I samarbejde med beboerne i området blev planerne rettet til, så løsningerne kunne fungere i dagligdagen og også tog hensyn til plads til vendinger og kørsel omkring hjørnerne.
  • I to almene boligområder med afkobling af regnvandet gennemførte man et forsøg med forskellige alternative former for glatførebekæmpelse i stedet for almindeligt vejsalt, som er skadeligt for planterne og grundvandet. Gårdmændene stod for afprøvningen af de alternative midler og opsamling af erfaringerne i samarbejde med kommunen. På et seminar i efteråret kunne gårdmændene videregive erfaringerne til driftsfolk fra andre boligforeninger og til ansatte fra mange andre kommuner i Hovedstadsområdet.

Der kunne gives flere andre eksempler. Og selv om alting naturligvis ikke er den rene idyl, så har de nye handlemuligheder og kommunens inddragelsen af borgerne og anerkendelse af deres viden skabt en større forståelse og et bedre samarbejdsklima, som uden tvivl kan skabe bedre løsninger.

Beslutning om tilslutningsbidraget satte skub i sagerne

I Gladsaxe skete dette skift for alvor i 2010, hvor byrådet (endelig!) traf beslutning om at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget til de husstande, som koblede tagvandet fra kloakken og håndterede regnvandet på egen grund. Det blev meget positivt modtaget, og der var stort fremmøde til kommunens informationsmøder. Derudover blev ansatte fra kommunen og Nordvand inviteret ud til adskillige møder i grundejerforeninger, for at informere om de nye regler og hjælpe med at etablere samarbejder, som kunne gøre tiltagene billigere og mere overkommelige for den enkelte.

Siden 2010 har 2764 husstande i Gladsaxe fået tilbagebetaling for helt eller delvis håndtering af regnvand på egen grund. I starten var det primært villaer og rækkehuse, men i de senere år er det især boligforeninger, der er kommet med. Fordelen er her, at man kan lave fælles løsninger i et større område, så afkoblingen får større effekt.

For at få endnu flere med blev der også indført mulighed for delvis tilbagebetaling. Det kan f.eks. være rækkehuse, hvor man kun har plads til håndtere regnvandet på den ene side af huset, eller boligforeninger hvor man kun kan afkoble regnvandet fra en del af området.

Ændring af udvalgte regler kan fjerne barrierer

Der er fortsat behov for at få flere til at håndtere regnvandet lokalt, og derfor kan det være relevant at overveje ændring af reglerne, hvis det kan fjerne nogle af de barrierer, som holder folk tilbage. Det kunne f.eks. være:

  • At vandselskaberne måtte stå for at anlægge regnvandsanlæg på den enkeltes grund, da usikkerhed overfor opgaven kan være en forhindring for mange
  • Mulighed for fælles regnvandsanlæg i flere sammenhængende haver
  • Mulighed for nødoverløb til kloakken ved de allerværste regnskyl
  • At give et løbende nedslag i vandprisen til husstande med afkoblet regnvand, i stedet for et engangsbeløb, da der i mange tilfælde følger nogle driftsomkostninger med til oprensning af regnbede og faskiner

Når det er sagt, så er vi godt på vej og har lært meget af de sidste 7 års arbejde. Vi bliver også bedre og bedre til at samarbejde med vores borgere og kan se en stor vilje til at komme i dialog med os og Nordvand.

Trine Henriksen, byrådsmedlem i Gladsaxe (Ø), formand for udvalg om klimatilpasning og byliv (§ 17 stk.4)